B-sag: Status på Spirekassen
Spirekassen er en bydelspulje, hvor man kan søge op til 5.000 kr. og forvente svar efter tre uger. For at kunne understøtte den korte behandlingstid har lokaludvalget uddelegeret beslutningskompetencen til bevilling af støtte fra Spirekassen til lokaludvalgets forperson på baggrund af indstillinger udarbejdet af sekretariatet med udgangspunkt i retningslinjerne for puljen. Vanløse Lokaludvalg vil derfor på hvert lokaludvalgsmøde blive orienteret om, hvilke ansøgninger der er støttet via Spirekassen.
Tidligere beslutninger
Vanløse Lokaludvalg besluttede den 21. november 2024 at afsætte 100.000 kr. til Spirekassen i 2025.
Indstilling
Forpersonen indstiller,
- at Vanløse Lokaludvalg tager orienteringen om ansøgninger til bydelspuljen, Spirekassen til efterretning
Problemstilling
Formålet med Spirekassen er at hjælpe borgere hurtigt i gang med helt nye lokale projekter og initiativer til gavn og glæde for vanløseborgerne. Spirekassen skal give plads til kreativ udfoldelse i bydelen og understøtte, at ansøger kan eksperimentere og afprøve nye idéer, koncepter, formater m.v.
Alle kan søge Spirekassen. Ansøger kan søge op til 5.000 kr. og forvente at få svar på sin ansøgning inden for 3 uger (gælder dog ikke i juli måned pga. sommerferie).
Den korte svartid skal gøre det hurtigere for eksterne ansøgere at komme fra idé til handling.
For at kunne understøtte den korte behandlingstid foreslår puljegruppen, at forpersonen for Vanløse Lokaludvalg bemyndiges til at træffe beslutning om ansøgningerne til Spirekassen på baggrund af indstillingerne udarbejdet af sekretariatet med udgangspunkt i retningslinjerne for Spirekassen.
Vanløse Lokaludvalg vil på hvert lokaludvalgsmøde blive orienteret om, hvilke ansøgninger der er støttet via Spirekassen.
Spirekassen har siden sidste lokaludvalgsmøde modtaget og behandlet følgende ansøgninger:
1. Raza Asjid Mohsin: Kreativt Gadget Workshop på Vanløse Bibliotek
Formålet med projektet er at give borgere i Vanløse en letforståelig og praksisnær introduktion til kunstig intelligens (AI) og dens muligheder i hverdagen. Foredraget henvender sig til alle, der er nysgerrige på AI, men som ikke har teknisk baggrund. Foredraget holdes i samarbejde med Kulturstationen Vanløse.
Sekretariatet indstillede, at ansøgningen bevilges 5.000 kr., da der er tale om et nyt projekt, og ansøger har ikke søgt lokaludvalget til et lignende projekt. Projektet indeholder desuden frivillighed.
Forpersonen har godkendt, at projektet bevilges 5.000 kr. som en underskudsgaranti på baggrund af sekretariatets indstilling.
2. Raza Asjid Mohsin: AI for nybegyndere: En konkret og lavpraktisk introduktion
Gadget Academy er et kreativt læringsunivers, der videreudvikler børn og unges fantasi og opfindsomhed. Workshoppen starter med en kort introduktion til dagens projekt, fx en minirobot, bordventilator eller fjernstyret bil. Målgruppen er 6-15 år.
Sekretariatet indstillede, at ansøgningen bevilges 4.500 kr., da der er tale om et nyt projekt, og ansøger har ikke søgt lokaludvalget til et lignende projekt. Projektet indeholder desuden frivillighed.
Forpersonen har godkendt, at projektet bevilges 4.500 kr. som en underskudsgaranti på baggrund af sekretariatets indstilling.
3. Søren Hammerlund: Dans på Engen
Arrangementet byder på eventyrdans for både børn og voksne. Deltagerne kan komme udklædt som deres yndlingseventyrfigur eller blot som sig selv. Der danses enkle og sjove danse, som alle kan være med til, og mellem dansene fortælles små eventyr, mens der holdes korte pauser med vand. Formålet er at skabe en hyggelig og legende fælles oplevelse med dans, musik og fortælling.
Sekretariatet indstillede, at ansøgningen bevilges 5.000 kr., da der er tale om et nyt projekt, og ansøger har ikke søgt lokaludvalget til et lignende projekt. Projektet indeholder desuden frivillighed.
Forpersonen har godkendt, at projektet bevilges 5.000 kr. som en underskudsgaranti på baggrund af sekretariatets indstilling.
4. Ungeværket VBUC: Halloween Horror House
Ungeværket VBUC søger midler til at engagere unge i Vanløse i alderen 13-18 år i at skabe en fælles Halloween-oplevelse gennem planlægning og gennemførelse af et tema-escaperoom med titlen "Horror House". Formålet er at styrke unges samarbejdsevner, kreativitet og ansvarsfølelse gennem projektbaseret læring samt at skabe en ny, årligt tilbagevendende Halloween-begivenhed i ungeværket.
Sekretariatet indstillede, at ansøgningen bevilges 5.000 kr., da der er tale om et nyt projekt, og ansøger har ikke søgt lokaludvalget til et lignende projekt. Projektet indeholder desuden frivillighed.
Forpersonen har godkendt, at projektet bevilges 5.000 kr. som en underskudsgaranti på baggrund af sekretariatets indstilling.
Løsning
Vanløse Lokaludvalg tager orienteringen om ansøgninger til bydelspuljen Spirekassen til efterretning
Økonomi
| Pulje | Budget | Disponeret over | Rest til disposition |
| Spirekassen | 100.000 | 65.048 | 34.952 |
Det skal bemærkes, at lokaludvalget på sit møde i august besluttede at slå lokaludvalgets tre puljer (Vanløsepuljen, Spirekassen og Egne projekter) sammen, og der er samlet 85.062 kr. tilbage.
Videre proces
Vanløse Lokaludvalg vil på hvert lokaludvalgsmøde blive orienteret om, hvilke ansøgninger til Spirekassen, der er blevet behandlet siden seneste lokaludvalgsmøde.