Mødedato: 23.10.2025, kl. 19:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse
Borgernes tid
Under dette punkt har alle taleret. Borgerne kan frit møde frem og komme med indspark til Vanløse Lokaludvalg, bede lokaludvalget om hjælp til en sag, spørge til råds, kritisere en lokaludvalgsbeslutning osv.
Beslutning
Tina og Peter Nørskov udtrykte, at de var kede af at brugerne fra Hus Forbi fylder meget på Vanløse Torv og til tider giver anledning til utryghed, særligt blandt mindre børn der færdes på torvet. Det ville være dejligt, hvis man kunne give dem et sted, hvor de kan opholde sig.
Bettina Mouridsen havde en forespørgsel om at filme punkt 3 på den udsendte dagsorden, Afrapportering af interessentinddragelse i den kreative zone, i forbindelse med dokumentation af udvikling i området og de lokale borgerdialogprocesser, som et muligt opfølgningsprojekt til tidligere dokumentarfilm sendt på DR.