Mødedato: 22.01.2026, kl. 19:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Beslutning om bemærkninger vedr. Naboorientering Vanløse Friskole

Se alle bilag
Vanløse Lokaludvalg skal tage stilling til om man har bemærkninger til naboorientering vedr. Vanløse Friskole og i så fald bemyndige Temagruppen for Byliv, kultur og erhverv til at færdiggøre høringssvar på baggrund af mødets bemærkninger.

Indstilling

Forpersonen indstiller,

1. at Vanløse Lokaludvalg drøfter naboorientering vedr. Vanløse Friskole og beslutter at bemyndige Temagruppen for Byliv, kultur og erhverv til at færdiggøre høringssvar, såfremt der er bemærkninger til materialet i mødet.

Problemstilling

Vanløse Lokaludvalg har modtaget en naboorientering efter Planloven med frist for bemærkninger den 5. februar 2026.
Det drejer sig om tilladelse til at Vanløse Friskole nedriver eksisterende byggeri og opfører to nye bygninger med plads til 125 elever og 10 ansatte.

Kommunen skal i forbindelse med byggesagen tage stilling til en dispensation for lokalplan nr. 417  "Skjulhøj Alle", idet et etablering af en baghusbebyggelse samt en sidehusbebyggelse i 1 etage med tagterrasse/ boldbur med en højde på ca. 7,4 m, kræver dispensation fra § 5 stk. 4, der fastlægger: ”Uden for de i stk. 3 nævnte arealer kan der opføres bebyggelse med en maksimal bygningshøjde på 7,0 m, jf. dog stk. 5” 

Kommunen har jf. Planlovens §19 stk. 1 mulighed for at dispensere fra lokalplanbestemmelsen og vurderer at en afvigelse på 0,4 m er en mindre højdeafvigelse i forhold til lokalplanbestemmelserne på 7,0 m.

Såfremt Lokaludvalget har bemærkninger til naboorientering bemyndiges Temagruppen for Byliv, kultur og erhverv til at færdiggøre et evt. høringssvar på baggrund af de faldne bemærkninger i mødet.
Lokaludvalget har også mulighed for at undlade at svare på orienteringen.

Se høringsskrivelse og -materiale som bilag på internetdagsorden.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg drøfter naboorientering vedr. Vanløse Friskole og beslutter at bemyndige Temagruppen for Byliv, kultur og erhverv til at færdiggøre høringssvar, såfremt der er bemærkninger til materialet i mødet.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs puljemidler.

Videre proces

 

/Jan Lindboe

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bemyndige Temagruppen for byliv, kultur og erhverv til at færdiggøre bemærkninger vedr. ønske om fokus på klimabæredygtighed gennem bevaring og ombygning frem for nedrivninger.
Til top