Mødedato: 22.01.2026, kl. 19:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Beslutning om bemærkninger til udviklingsplan for Damhussøen, Damhusengen og Krogebjergparken

Se alle bilag

Som høringsberettiget part skal Vanløse Lokaludvalg beslutte, om man har bemærkninger til plejemyndighedens udkast til Udviklingsplan for Damhussøen, Damhusengen og Krogebjergparken. 

Tidligere beslutninger

Vanløse Lokaludvalg besluttede høringssvar vedr. Udviklingsplan 2025 for Damhussøen, Damhusengen og Krogebjergparken i møde den 18. september 2025:Beslutning om høringssvar vedr. Udviklingsplan 2025 for Damhussøen, Damhusengen og Krogebjergparken | Københavns Kommune

Indstilling

Forpersonen indstiller,

1. at Vanløse Lokaludvalg drøfter og beslutter, om man har bemærkninger til plejemyndighedens udkast til høringssvar vedr. Udviklingsplan for Damhussøen, Damhusengen og Krogebjergparken.

Problemstilling

Vanløse Lokaludvalg godkendte i møde den 18. september 2025 udkast til høringssvar vedr. intern høring af Udviklingsplan for Damhussøen, Damhusengen og Krogebjergparken.

Den 11. december 2025 modtog Vanløse Lokaludvalg plejemyndighedens udkast til udviklingsplan med henblik på eventuelle bemærkninger til udkastet, med svarfrist den 9. februar 2026.
Samtidig modtog lokaludvalget hvidbogen, som er udarbejdet på baggrund af de modtagne svar ifm. høringen i september 2025. Ændringer i udviklingsplanen, som er foretaget efter høringen, fremgår således af hvidbogen - se de to bilag på internetdagsorden.

Udviklingsplan og hvidbog blev behandlet på Temagruppen for Natur og Miljøs møde mandag den 5. januar 2026. Gruppen har ingen bemærkninger til udkastet dog med den undtagelse, at man mener, at forvaltningen, hvis Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget beslutter at projektet for belysning af stier omkring Damhussøen annulleres, bør lade afsnittet om belysning omkring Damhussøen udgå af udviklingsplanen.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg drøfter og beslutter, om man har bemærkninger til plejemyndighedens udkast til høringssvar vedr. Udviklingsplan for Damhussøen, Damhusengen og Krogebjergparken.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs puljemidler. 

Videre proces

Sekretariatet sender eventuelle bemærkninger ind til forvaltningen. 

/Jan Lindboe

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg har ingen indsigelser overfor udviklingsplanen, men vil gerne invitere den grønne byrumsforvalter til en drøftelse af flg.3 problemstillinger:
- En gentænkning eller redefinering af "knallertforbud" i forhold til lign. udfordringer med hurtigkørende el-cykler.
- Ønske om at der sættes mere fokus på søen og visioner for pleje og udvikling heraf i forhold til vandkvalitet, fiskeri mv.
- Drøftelse af forholdet mellem natur og øvrige anvendelser af de grønne områder.

Til top