Mødedato: 20.02.2014, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Meddelelser

Teknik- og Miljøudvalgets drøftelse af Lokalplan Godthåbsvej.
Mandag den 3. februar drøfter Teknik- og Miljøudvalget en endelig godkendelse af indstilling om Lokalplan Godthåbsvej. Ved en fejl, er der i indstillingen blevet refereret til lokaludvalgets første høringssvar og ikke andet. Teknik- og Miljøforvaltningen er gjort opmærksom på fejlen, og har fremlagt et rettelsesblad, så udvalget får den 2. version af lokaludvalgets holdning til trafikforholdene.

Henvendelse fra Nina Thomsen til lokaludvalgenes formænd.
Sundheds- og Omsorgsborgmester Nina Thomsen har sendt en henvendelse til alle lokaludvalgsformænd, med kontaktoplysninger til lokale repræsentanter for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, samt en opfordring til lokalt samarbejde mellem lokaludvalgene og forvaltningen.

Afrensning af grafitti.
Lokaludvalgsmedlem Steen Lorentzen har haft kontakt til DSB, som har oplyst at de påbegynder nyt abonnement om afrensning af grafitti på Vanløse Station med udgangen af januar 2014, og fremover vil rense en gang ugentligt.

Vibeke Salicaths Have - Fortov langs Jernbane Allé over banebroen
Det tidligere fortov på Jernbane Alle over banebroen ved Vibeke Salicaths Have er blevet nedlagt og der er etableret en cykelsti. Fortovet er blevet nedlagt i forbindelse med etablering af busbane, og ved planlægningen af projektet, har det været overvejet, at inddrage en del af parken til et nyt fortov, men etablering af et fortov i parken, der er stabilt og kan bære feje- og snerydningsmateriel, vil det kræve en afgravning på ca. 30 cm, for at den nødvendige bærelag for belægningen kan etableres. Dette vil beskadige rødderne på flere af træerne, og det er forvaltningens vurdering, at træerne på sigt vil gå ud som følge, og det er uønsket. Derfor anlægges der ikke fortov, så fodgængere på i stedet benytte fortovet på den anden side. Der vil blive opsat skilte.

Beslutning

De skriftlige meddelser blev taget til efterretning.

Yderligere på mødet:

Støtteerklæring: Skøjtebane på Genforeningspladsen.

Støtteerklæring: "Genvejen", henvendelse fra skolebestyrelserne fra hhv. Hyltebjerg Skole og Vanløse Skole.
Til top