Mødedato: 13.11.2018, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Lokalpuljen

Indstilling

Formanden indstiller,

1) At Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager støtte fra Lokalpuljen.

Problemstilling

Lokaludvalget har modtaget syv ansøgninger. Ansøgningerne er:

  1. Tolerancedag  -  af Christine Ekstrand, SURF Valby og Vigerslev Bibliotek 

  2. Fryseæg - af Udstillingsstedet KVADRAT16 

  3. Studievenligt loppemarked 'Studieloppen' – af Anne Hybel Fønsskov

  4. Fodboldlegeplads – opstart med Pannabane - af Benny Schytte, Boldklubben FREM

  5. Get in shape -af Kesete T. Ucbu fra Rubinen, Fritidscenter Indre Valby, Rubinen

  6. Med Skolen i biografen (januar+februar 2019)  - af Anita Dam Johannsen, Valby Kino

  7. Helteskole - af Hanne Kühn, Valby Lillefri Børnehave

1. Tolerancedag
Formål: Samtale og tolerance. Når personlige relationer bliver en realitet, bygges bro over forskelligheder.
-Fællesvandring for forståelse og tolerance: Den lokale moské og folkekirke inviterer indenfor til forklaring af stedets rum og ritualer. Stederne er valgt, fordi de er lokale - med forståelse for, at de ikke repræsenterer andre trosretninger inden for samme religion. På vandringen medbringes lanterner lavet i kvarterets børneinstitutioner. 
Fællesspisning: Alle medbringer en ret til sammenskudsbordet. Således afspejler maden deltagerens kultur og værdier: økologi, halal, vegansk, det traditionelle danske køkken, verdensmaden osv. 
Fredsmusik: Koncert og fællessang med Middle East Peace Ensemble, der spreder musikalsk budskab om samhørighed på tværs af modsætninger.
Budget: 19.898
Ansøgt: 15.000
Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes.

2. Fryseæg

Kunstnerens ord: Fryseæg er en udstilling, som handler om børnene, som ikke skulle have været født. Det handler om en længsel og om en tørst, som ikke kunne slukkes. Med udgangspunkt i min barndom i Nordjylland og en tip tip oldemor, som blev gravid med en tysk soldat, og senere drak sig ihjel, er det en udstilling om traumer og sorg. Det handler også om det skjulte og begæret. Hendes historie vil blande sig med min historie, som er homoseksuel. Videoen vil kredse om moral og tabu i et symbolistisk billedsprog. Malerierne vil være udladningerne derfra. 
Fryseæg vil bestå af en installation (maleri/skulptur/video).
Det er hurtige billeder lavet med æg tempera. Der indgår i installationen en slags rør i gips, som drypper i en lysegul farve. Det samlede udtryk bliver i sort og hvidt med en stemning af begravelse, død, synd og gamle dage.
Budget: 17.000 kr.
Ansøgt: 8.500 kr.
Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen afvises. 

3. Studievenligt loppemarked
Loppemarkedet kommer til at foregå i teatersalen i Valby Kulturhus lørdag den 24 november fra 12-16. Der vil være plads til 21 boder, hvor vi derudover har en bod med en tombola, hvor man kan købe lodder og vinde diverse sponsorerede præmier fra bl.a. Matas, URTEN restaurant, Take a break spa, specialbrygget øl fra Ølentusiasterne og mange flere. 
Målgruppen henvender sig bredt. Det er generelt de studerende og dem der ikke har den store økonomiske rådighedsbeløb. Men generelt er alle velkommen.
Vi samarbejder med Valby Kulturhus, som har lånt os lokalerne til selve dagen.  
Budget 2.640 kr. 
Ansøgt 2.640 kr. 
Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes.

4. Fodboldlegeplads

Boldklubben FREM har et område foran klubhuset, som klubben gerne vil gøre mere aktivt. Vi har pt. en multibane, som benyttes flittigt, men ønsker at flere kan være aktive samtidig. Det gælder både for vores børne- og ungdomsspillere, men også for vores særlige sociale grupper (Ombold, Welcome House og FC Prostata). Endvidere håber vi at området kan blive et aktivt sted for den midlertidige skole og børnehave lige i nærheden. Etablering af Pannabanen ser vi som første etape i en udvikling af området til en fodboldlegeplads, hvortil vi vil søge penge fra andre puljer og sponsorer. En Pannabane er en sekskantet mindre bandebane, som har et særligt sæt af regler. Boldklubben FREM vil selv stå for den daglige vedligeholdelse af banen. 
Budget: 24.000 kr.
Ansøgt: 24.000 kr.
Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes.

5. Get in Shape
Jeg har en håndfuld unge som gerne vil være med i et træningsprojekt. Det er et træningsprojekt hvor der kommer til at blive styrke trænet 2-3 gange om ugen. Projektet strækker sig over et år.
Målet er som sagt at få de unge væk fra gaderne og holde sig fra kriminalitet. Træningen skal gøre at de har et fokusområde og at de efter projektet, vil fortsætte træningen.
Aktiviteten henvender sig til unge mennesker som går i ungdomsklubben. Regner med 5-10. Det afhænger af hvilket beløb jeg modtager fra jer.
Arrangementet er lukket hvis man kan sige det på den måde. Det er et projekt for unge som har brug for en hjælpende hånd og som har en hobby så de ikke begår kriminalitet.
Budget samlet: 50.400kr 
Ansøgt  2018-puljen: 7.700 kr. 2019-puljen: 42.700 kr.

Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med kr. 7.700 i 2018. Der indstilles afslag for støtte i 2019, idet der opfordres til at søge alternativ finansiering.

6. Med skolen i biografen

Valby Kino ønsker et fortsat tæt samarbejde med byens skoler og institutioner, og vil gerne, sammen med Lokaludvalget, tilbyde dem film igennem Med Skolen i Biografen (MSIB). MSIB er et tilbud om undervisningsrelaterede film til alle klassetrin. DFI sammensætter en filmpakke med 10 spillefilm for forskellige målgrupper. Til hver film laver DFI undervisningsmateriale. Det har været en success de øvrige sæsoner og da der har været ønske om flere pladser, har vi øget antallet af visninger, for at give plads til flere skoleklasser. Når grundudgifterne til filmleje, KDM-licenser og forsendelse er betalt, kan vi dække vores udgifter til salene med en salleje pr. forestilling på 1000 kr. 
Budget 38.300 
Ansøgt 23.000
Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes.

 

7. Helteskole
Vi er en privat børnehave med 40 børn og 10 voksne. Vi ”leverer” børn til de lokale skoler i Valby. Vores familier bor i Valby, hvor også institutionen er beliggende. Se mere om os på vores hjemmeside www.valbylillefri.dk Vi vil gennem et forløb fra ”Helteskolen” holde et kursusforløb med børn og pædagoger. De voksne, der dagligt arbejder med børnene, bliver udrustet med værktøj, der kan medvirke til at skabe ro og koncentration. Forløbet vil stimulere børnenes fantasi og indlæringsevner og på den måde fremme børnene til at blive harmoniske og selvbærende, og sluttelig mere skoleparate. 
Budget: 13.000 (ekskl. arbejdstimer/normal drift) 
Ansøgt: 13.000
Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes.

Løsning

Valby Lokaludvalg drøfter og tager beslutning om støtte fra Lokalpuljen. 

Økonomi

Der er ansøgt for 57.840 kr. i 2018 og 90.600. og Puljeudvalget har indstillet for 85.340 kr. hvilke er fordelt på 49.340 kr. i 2018 og 36.000 kr. i 2019.

Tabellen viser økonomien for den puljemidlerne, hvis det indstillede beløb bevilges

Pulje

Disponeret per 13. november

Indstillet 13. november

Resterende pulje

2.197.000

2.144.989

49.340

2.671

OBS: Sekretariatet arbejder løbende med økonomiopfølgning. Det må forventes, at der kommer yderligere midler tilbage i puljen.

Hvis de indstillede beløb for 2019 bevilges, vil der være bevilget for kr. 2151.500 af 2019 midlerne.

 

Beslutning

Indstillingerne blev godkendt, med følgende bemærkninger:

Ansøgningen om Fryseæg afvises, da de udgifter, der er nævnt i budgettet betragtes som driftsudgifter.

Ansøgningen om studievenligt loppemarked imødekommes som en underskudsgaranti.

Ansøgningen om Pannabaner ved BK Frems Klubhus imødekommes med den betingelse at Valby Lokaludvalgs logo skal fremgå på banerne.

Ansøgningen om Helteskole fra Valby LilleFri Børnehave blev afvist med den begrundelse, at det betragtes som en driftsudgift i en børnehave.

Henrik Palsmar var inhabil og forlod lokalet under behandlingen af ansøgning om støtte til Tolerancedag

Emmanuelle Kortholm var inhabil og forlod lokalet under behandling af ansøgning fra Valby Kino.

Økonomi: Med disse beslutninger er der bevilget støtte af 2019 midlerne på 151.500,- kr.

Til top