Mødedato: 13.11.2012, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Afsættelse af midler til indbrudskampange

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller

1.      At Valby Lokaludvalg drøfter oplægget til den bydækkende kampagne mod indbrud fra Center for Sikker By.

2.      At Valby Lokaludvalg afsætter 10.000 kr. af de interne puljemidler til afholdelse af events i forbindelse med indbrudskampangen i december 2012.

Problemstilling

Økonomiudvalget har den 22. maj 2012 besluttet, at Økonomiforvaltningen skal gennemføre en bydækkende kampagne mod indbrud i juleperioden 2012.

 

Antallet af indbrud i København har været stigende over de sidste 10 år. Til trods for et mindre fald i 2011 i forhold til 2010 prioriterer Københavns Politi fortsat indsatsen mod indbrud højt.

 

I regi af Sikker By Programmet vil der derfor i ugerne op til julen 2012 blive gennemført en indbrudskampagne i hele byen. Kampagnen gennemføres i samarbejde med Københavns Politi. Som udgangspunkt vil kampagnen være synlig på plakatsøjler i hele byen i kampagneperioden, og kampagnematerialet vil blive distribueret ud til borgerservicecentre, biblioteker og kulturhuse i byen.


Indbrudskampagnen bygger på materiale til en kampagne, der blev udviklet og gennemført som et samarbejde mellem kommunen, Tingbjerg Partnerskab, Brønshøj-Husum Lokaludvalg og Københavns Politi i december 2011. Her faldt antallet af indbrud i kampagneperioden med 65 procent i Tingbjerg og 28 procent i det øvrige Brønshøj-Husum sammenlignet med samme periode året før.

 

Kampagnen er rettet mod borgerne i privat beboelse og giver gode råd til, hvad borgerne selv kan gøre for at undgå indbrud. Den understøtter desuden Det Kriminalpræventive Råds koncept om nabohjælp, som relanceres i november 2012.

For at kampagnen kan blive så effektiv som muligt og nå ud til flest mulige mennesker, er det vigtigt, at lokale kræfter bakker op om kampagnen. Valby Lokaludvalg har således modtaget en henvendelse fra Center for sikker By vedr. den bydækkende indbrudskampange hvori Center fior Sikker By opfordrer lokaludvalg i bydele, der er særlig præget af indbrud, herunder Valby, til at iværksætte en eller flere aktiviteter i forbindelse med den bydækkende kampange.

Sidste år valgte Brønshøj-Husum Lokaludvalg at skabe opmærksomhed om budskabet med uddeling af gratis risengrød samtidig med uddeling af kampagnematerialet. Men det er også en mulighed at arrangere borgermøder, tryghedsvandringer eller simpelthen dele materialet ud fra relevante locations i bydelen.

 

Center for Sikker By leverer det fælles kampagnemateriale og kan bidrage med idéudvikling på events og relevante kontaktpersoner f.eks. i politiet eller Det Kriminalpræventive Råd.


Løsning

Det forslås at Valby Lokaludvalg iværksætter en eller flere af følgende aktiviteter i regi af indbrudskampangen.

1. Event på Butikstorvet i Folehaven
Afdelingsbestyrelsen i Folehaven har henvendt sig til Valby Lokaludvalg med ønske om, at der i regi af kampangen afholdes en event på butikstorvet i Folehaven. Statistisk viser det sig, at Folehaven er et af de områder i Valby, eder i perioder er hårdt ramt af indbrud. Valby Lokalpoliti er blevet kontaktet og støtter op om forslaget om at afholde eventen her og deltager gerne med personale på dagen.

Det forslåes at afholde en event hvor der uddeles materiale om hvordan indbrud forebygges samt serveres en gratis portion risengrød. Den nærmere dato for arrangementet er endnu ikke fastlagt, men det vil blive en hverdag i kampangeperioden (uge 49 - 50)

2. Event ved. Danshøj Station
Statestik viser at området omkring Danshøj Station i perioder er hårdt plaget af indbrud. Det forslås at afholde en event a la eventen i Folehaven. Forslaget fremsættes under forudsætning af at en eller flere lokaludvalgsmedlemmer står for afholdelse af arrangementet

3. Uddeling af kampangemateriale i området omkring Peter Bangs Vej.
I Ålholmområdet er der statistisk set en stor grad af indbrud hvorfor det forslås af husstandsomdele kampangemateriale i området. Det nærmere geografiske område aftales i samarbejde med lokalpolitiet i Valby.


Ovesntående vil være en naturlig opfølgning på den indbrudskampange som Valby Lokaludvalg i samarbejde med lokalpolitiet iværksatte i 2011 i regi af  temaet Sikker By. 

Økonomi

Budget for indbrudskampangen

Husstandsomdeling af kampagnemateriale i Ålholmområdet: 2.000. kr
Uddeling af Risengrød til events i Folehaven og Danshøj Station 8.000 kr.
Ialt: 10.000 kr.

Nedenstående tabel viser økonomien i den interne pulje,  hvis det indstillede beløb bevilges.

Puljemidler

Disponeret beløb

Indstillet til dette punkt

Resterende midler

1.072.000

907.000

 

10.000

155.000

Alle beløb anvises på IM konto 06455111999000

Beslutning

Punktet blev drøftet og Valby Lokaludvalg afsatte 10.000 kr. af puljemidlerne til indbrudskampagnen.
Til top