Mødedato: 12.11.2013, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Høring tillæg 4 til lokalplan 432 Carlsberg

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,

1) At Valby Lokaludvalg godkender høringssvaret

Problemstilling

Valby Lokaludvalg har modtaget høring "tillæg 4 til lokalplan 432" i intern høring. Høringsfristen er den 15. november 2013.

Planudvalget har drøftet høringen på dets møde den 5. november 2013 og har på den baggrund udarbejdet bilagte høringssvar.

Lokalplantillæget er udarbejdet med henblik på at muliggøre ny bebyggelse til boliger, detailhandel, erhverv, en Europaskole, evt. Sankt Annæ Gymnasium, institutioner og butikker (i alt ønskes mulighed for 78.000 m2 bebyggelse.

Konkret ønsker Carlsberg Byen P/S  at opføre nyt byggeri i område IIC og IVA. Carlsberg Byen P/S ønsker også at have mere fleksible muligheder for at håndtere detailhandelsudviklingen, således at butiksudvidelser kan placeres mere frit indenfor bydelscentret jf. illustration på side 2, hvorfor lokalplantillægsområdet er større end de byggeretsgivende delarealer (Se bilag)

Delareal IIC - Europaskole, evt. skole til Sankt Annæ Gymnasium, erhverv og butikker.
Carlsberg Byens ønsker at opføre ca. 25.230 m2 nyt byggeri i tre byggefelter (Se bilag). Forslaget til bebyggelsesplan indeholder:

 · Eksisterende bebyggelse: Ca. 16.800 m2 fredede og bevaringsværdige bygninger (2.705 m2 i Gl. Malteri, 6.845 m2 i Lagerkælder, 1.875 m2 i Kedelhus, 5.220 m2 i Kraftværket og 160 m2 i Hammershus). Bygningerne kan anvendes til kulturinstitutioner, skole, butikker, erhverv mv. i overensstemmelse med rammelokalplanen.

·
Byggefelt A: Ny bygning i 4-5 etager syd for Bryggerens Plads. Ca. 3.050 m2 med erhverv og butikker i stueetagen.

Byggefelt B/ etape 1: Europaskolen, ny bygning på 5-6 etager på ca. 11.725 m2 nord for Kedelhuset og Kraftværket. Der ønskes mulighed for tagterrasse og boldbur på taget. Der afholdes en arkitektkonkurrence for byggeriet.

Byggefelt C/ etape 2: Ny bygning på 5-6 etager til Sankt Annæ Gymnasium eller erhverv. Ca. 10.455 m2 med butikker i stueetagen. Der ønskes mulighed for tagterrasse samt påbygning (parasit) på taget.

Delareal IVA - boliger, butikker, erhverv og institution
Carlsberg Byens ønsker at opføre ca. 52.850 m2 nyt byggeri til boliger, erhverv og butikker  Deres forslag til bebyggelsesplan indeholder:

 · Eksisterende bebyggelse: Ca. 1.950 m2 i bevaringsværdig bygning (Halmlagret). Bygningen skal anvendes til kulturinstitutioner, skole, erhverv mv. i overensstemmelse med rammelokalplanen.

  • Ny bebyggelse vest for Humlebyen: Ca. 39.700 m2 etageareal i 3-6 etager fordelt på flere mindre byggefelter. Nybyggeriet vil primært være til boligformål og med en mindre erhvervsandel placeret mod Ny Carlsberg Vej. En dagligvarebutik på 1.000 m2 i stueetagen langs Ny Carlsberg Vej og med adgang fra Købkes Plads.
  • Ny bebyggelse mellem Humlebyen og Vesterfælledvej: Ca.13.140 m2 etageareal i 3-6 etager. Nybyggeri vil primært være til boligformål med en mindre erhvervsandel.Området ligger uden for kommuneplanens bydelscenter, hvorfor der kun kan placeres en mindre butik på 200 m2 her.
  • Kantzoner: Mod Vesterfælledvej etableres en smal kantzone. Der etableres brede, private kantzoner langs stueetagen i tilknytninger til boliger mod Humleby og mod Sport Rahbek.

Byrum, trafik og parkering
Der vil være særligt fokus på terrænbearbejdning i området, da terrænet falder markant fra vest mod øst – og fra nord mod syd. Endvidere vil delareal IVA blive fastholdt som et grønt område med rekreative faciliteter. Byrum vil være udformet med stor fokus på tryghed og tilgængelighed for alle. Cykel- og fodgængerstier forbinder området intern og udadtil.

Der er planlagt parkeringskældre i 1 og 2 etager med adgang fra bl.a. Ny Carlsberg Vej og Sport Rahbek. Cykelparkering etableres jf. faktaboks, og der etableres pladser til kiss-and-ride i forbindelse med skolebyggeriet.

Bæredygtighed og klimatilpasning
Forvaltningen arbejder, i forlængelse af planlovens nye bestemmelser om klimatilpasning, med at indføre supplerende bæredygtighedsbestemmelser for tillægsområdet.

 

Løsning

Planudvalget har drøftet sagen på dets møde den 5. november og har i forlængelse af denne drøftelse udarbejdet bilagte høringssvar som lokaludvalget bedes godkende.

Lisbeth Ritter

Beslutning

Valby Lokaludvalg godkendte udkast til høringssvar fra Lokaludvalgets planudvalg.
Til top