Mødedato: 12.05.2020, kl. 18:30
Mødested: ---

Ansøgning fra Pelle Koppel vedr. støtte til Future V

Indstilling

Formanden indstiller, 

1) at Valby Lokaludvalg vedtager at behandle ansøgning fra Teater V om støtte til Future V

1) at Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager støtte fra Lokalpuljen til Future V

Problemstilling

Pelle Koppel/Teaater V har indsendt ansøgning om støtte til projektet Future V. Ansøgningen er modtaget d. 29. april, hvilket var efter ansøgningsfristen. 

Formand Michael Fjeldsøe har medtaget ansøgningen grundet de særlige omstændigheder  vedr. Covid 19 situationen. Projektet er udviklet i denne periode og ansøger har derfor ikke kunnet sende ansøgningen inden fristen. Da projektet også peger mod en nyskabelse, der kan skabe glæde i denne særlige situation, behandles ansøgningen. 

Future V har denne projektbeskrivelse:

Future V er Teater Vs nye digitale teaterrum og Digidramatikken er formatet der opføres. Et nyskabende kunstnerisk format, baseret på nyskrevne fiktionsfortællinger. Vi kalder det ny dansk Digidramatik. Det opføres live; her og nu; præcis, som klassisk teater - og modsat - film, TV- og seriefiktion. Alle vil kunne fornemme nuet, ligesom i nutidens klassiske - fysiske teaterrum.

Den nye danske Digidramatik - kan - modsat de klassiske og fysisk analoge teaterproduktioner, produceres, opføres og opleves - både nu, midt under - og efter - coronakrisen.

Altså; et nyt kunstnerisk live-format, der springer rammerne - og disrupter det klassiske teaterrum!

Det samlede budget er på kr. 983.850,-. Der søges om støtte på kr. 100.000,-. 

Michael Fjeldse og Emmanuelle Kortholm har drøftet ansøgningen og indstiller, at der ydes støtte på kr. 60.000,-. Støttens størrelse begrundes i det begrænsede økonomiske råderum. 

Løsning

 

Økonomi

Tabellen viser økonomien i Lokalpuljen, under forudsætning af vedtagelse af indstillingerne i punkt 11, hvis det indstillede beløb bevilges

Pulje 2020

Disponeret per 13. maj 2020

Indstillet 12. maj 2020

Resterende pulje, hvis ansøgningerne imødekommes.

1.376.000 kr.

913.974 kr.

60.000 kr.

402.026 kr.

 

 

 

Beslutning

ad. 1) Indstillingen blev godkendt

ad. 2) Lokaludvalget besluttede at imødekomme ansøgningen med en bevilling på 60.000 kr

Til top