Mødedato: 11.02.2014, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Afsættelse af midler til Valby Byttemarked

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,
1) At Valby Lokaludvalg afsætter 4.000 kr til Valby Byttemarked.

Problemstilling

Valby Lokaludvalg har i forbindelse med vedtagelsen af miljøplanen for 2014 vedtaget at afsætte et rammebudget på i alt 4000 kr. til Valby Byttemarked. Herunder følger en beskrivelse og et udspecificeret budget for projektet.

Løsning

Miljøgruppen vil gerne sætte fokus på genbrug. Sidste år holdt miljøgruppen i samarbejde med frivillige fra facebook-gruppe ”Byttemarked København”, et meget velbesøgt byttemarked. Knap 400 børn og voksne besøgte markedet på fem timer, og der blev byttet næsten 2000 kg ting og sager I samarbejde med denne facebook-gruppe og miljøgruppen vil der blive holdt en ny byttedag i Valby søndag den 23. marts kl. 11-15 i Teatersalen. Kultur Valby har udlånt teatersalen gratis.

Til byttemarkedet kan alle komme med gode og brugbare ting fx tøj, sko, bøger, køkkenting, nips og meget mere. Man kan kun medbringe ting af god kvalitet og fx ikke hårde hvidevarer, TV med billedrør, VHS’er. Vi bytter til fordel for miljøet og klimaregnskabet og alt er gratis. De frivillige får frokost fra Cafe Mæt.

Byttemarkedet er en aktivitet under Sharing Copenhagen og miljøgruppen arbejder på at skaffe en god vægt, T-shirts til de frivillige og formidling om genbrug i samarbejde med forvaltningen og de øvrige bydele, der holder byttemarkeder. 
 

Økonomi

Budgettet for Valby Byttedag i 2014 er 4.000 kr.

Post

Budget

PR, flyers mm

2.500

Forplejning til frivillige

1.000

Diverse

500

Total

4.000


Beløbet afsættes indenfor de afsatte midler til miljø i 2014.

Alle beløb anvises på IM konto 06455111999000


Lisbeth Ritter

Beslutning

Godkendt
Til top