20. Januar 1999: Dagsorden for møde i Uddannelses- og Ungdomsudvalget.

20. Januar 1999: Dagsorden for møde i Uddannelses- og Ungdomsudvalget. 1. Godkendelse af dagsorden. 2. U143/98 Morgenlukning af fritidshjem. 3. U144/98 Ferielukning i fritidshjem. 4. U10/99 Visioner for udvikling af et tæt samspil mellem fritidshjem og skole. 5. U117/98 Timemodel for Sankt Annæ Gymnasium. 6. U43/98 Rapport om social udstødelse (udsat fra mødet den 16. december 1998). 7. U145/98 Orientering om høringssvar vedr. lovforslag (udsat fra mødet den 16. december 1998). 8. U4/99 Udarbejdelse af Helhedsplaner m.v. med henblik på optagelse af folkeskoler på Handleplan 2000. 9. U5/99 Redegørelse om ventelisten til dansk for voksne udlændinge. 10. U6/99 Redegørelse om aktiviteterne på Højskolen i Randersgade. 11. U8/99 Besparelse på lønkonti for rengøringspersonale i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. 12. U9/99 Drøftelse af klassedannelse og sproggrupper. 13. U7/99 Procedure for fordeling af lektioner til specialundervisning. 14. U11/98 Forslag til ændring af tidspunkterne for udvalgsmøderne. 15. Eventuelt, herunder meddelelser fra borgmesteren. 16. Næste møde. 17. Underskrivelse af protokol. 2. J. nr. U143/98. Morgenlukning i fritidshjem. INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at forvaltningen bemyndiges til at udvælge 10 fritidshjem, der morgenlukkes pr. 1. august 1999. Udvælgelsen sker på grundlag af de af Uddannelses- og Ungdomsudvalget godkendte principper. RESUMÉ I forbindelse med budget 99 er det vedtaget at spare 3,7 mio. kr. på fritidshjems- og klubområdet ved ferielukning og morgenlukning på fritidshjem samt en generel lønbesparelse svarende til 0,55 % af lønsummen. I forlængelse af Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 16. december 1998 har Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen efter drøftelse med de faglige organisationer udarbejdet forslag til gennemførelse af besparelsen. Besparelsen foreslås herefter udmøntet således: · Morgenlukning på 10 institutioner pr. 1. august 1999. Da den årlige besparelse på 600.000 kr. ikke får helårseffekt i indeværende år, opnås der herved en besparelse på 250.000 kr. · Ferielukning i 5 dage om året efter forældrebestyrelsens eget valg, hvorved der opnås en besparelse på 2,8 mio. kr. samt · En generel lønbesparelse på klubområdet svarende til 0,55 % af lønsummen, i alt 650.000 kr. SAGSBESKRIVELSE Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen bemyndiges til at udpege 10 fritidshjem, der skal holde morgenlukket. Ved udpegningen følges de principper, der er vedtaget af Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 16. december 1998: · Fritidshjemmene skal være beliggende tæt på hinanden, dels af hensyn til institutionernes samarbejdsmuligheder, dels for at undgå at forældrene får længere transport til barnets institution. · Fritidshjemmene skal så vidt muligt være beliggende tæt på skolen for at undgå unødig udvidelse af følgeordningerne. · Der skal tages hensyn til, hvor mange børn der reelt møder på den enkelte institution. · Der skal altid være ét morgenåbent fritidshjem tilknyttet hver skole. · Institutionernes åbningstid skal dække det lokale behov. · De fritidshjem, der udvælges, skal høre under Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. · Der skal tages højde for, at én institution kan være tilknyttet flere forskellige skoler. Økonomi Af hensyn til personalets opsigelsesvarsler vil morgenlukningen først kunne træde i kraft pr. 1. august 1999. Besparelsen på 600.000 kr. vil derfor ikke få helårseffekt i 1999, men alene udløse en besparelse på 250.000 kr. Besparelsen på morgenlukning på den enkelte institution afhænger af institutionernes åbningstid og børnetal. Således vil konsekvenserne for personalenormeringen være meget forskellig fra institution til institution. Høring Forslaget er drøftet med de faglige organisationer LFS, BUPL og PMF. Under drøftelserne efterlyste de faglige organisationer opgørelser over besparelsen fordelt på lønninger, materialer m.m. De faglige organisationer pegede i øvrigt på andre besparelsesforslag såsom ubrugte midler på kolonibudgettet og den centrale vikarpulje jf. sag nr. 3. Forslaget om morgenlukning er endvidere forelagt Københavns Forældreorganisation og de selvejende daginstitutioners paraplyorganisationer. Forvaltningens konkrete forslag til, hvilke fritidshjem der skal morgenlukkes, vil blive forelagt for de faglige organisationer, forinden forslaget sendes til høring i de respektive institutioner. De 10 fritidshjem vil få forslaget om morgenlukning til høring med 3 ugers høringsfrist. Andre konsekvenser Ingen bemærkninger. BILAG VEDLAGT Ingen. Peter Rasmussen Søren Stahl Nielsen 3. J. nr. U144/98. Ferielukning i fritidshjem. INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at der gennemføres ferielukning i 5 dage i alle fritidshjem. RESUMÉ I forbindelse med budget 99 er det vedtaget at spare 3,7 mio. kr. på fritidshjems- og klubområdet ved ferielukning og morgenlukning på fritidshjem samt en generel lønbesparelse svarende til 0,55 % af lønsummen. I forlængelse af Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 16. december 1998 har Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen efter drøftelse med de faglige organisationer udarbejdet forslag til gennemførelse af besparelsen. Besparelsen foreslås udmøntet således: · Morgenlukning på 10 institutioner pr. 1. august 1999. Da den årlige besparelse på 600.000 kr. ikke får helårseffekt i indeværende år, opnås der herved en besparelse på 250.000 kr. · Ferielukning i 5 dage om året efter forældrebestyrelsens eget valg, hvorved der opnås en besparelse på 2,8 mio. kr. samt · En generel lønbesparelse på klubområdet svarende til 0,55 % af lønsummen, i alt 650.000 kr. SAGSBESKRIVELSE Det foreslås. at fritidshjemmene skal holde ferielukket 5 dage om året. Forældrebestyrelserne placerer selv de 5 lukkedage i samarbejde med institutionens leder. Den enkelte institution er forpligtet til at anvise alternativ pasningsmulighed i et nærliggende fritidshjem, såfremt der er enkelte børn, der har behov for pasning. Besparelsen gennemføres ved en reduktion af institutionens budget svarende til 80 % af de gennemsnitlige personaleudgifter og 100 % af de gennemsnitlige driftsudgifter (fleksible udgifter) ved 5 dages institutionslukning. Økonomi Den samlede lønsum er opgjort pr. uge 3,5 mio. kr. Ses bort fra lønudgifterne til gårdmænd, støttepædagoger m.m. udgør lønsummen pr. uge ca. 3,0 mio. kr. Det foreslås, at besparelsen fastlægges til 80 % heraf, svarende til en besparelse på lønninger på 2,5 mio. kr. En 100 % besparelse på øvrige fleksible udgifter udgør 0,3 mio. kr. Den samlede besparelse ved 5 dages ferielukning udgør således 2,8 mio. kr. I beregningerne er som nævnt set bort fra lønudgifterne til gårdmænd. Dette skyldes, at der i budgettet er forudsat en besparelse på 1 mio. kr. på skolebetjente og gårdmænd. Ved udmøntningen af denne besparelse vil der blive taget højde for ferielukningen på fritidshjemmene. For støttepædagoger er der forudsat, at den nuværende normering opretholdes uændret. Høring Forslaget er drøftet med de faglige organisationer: LFS, BUPL og PMF. Under forhandlingerne har de faglige organisationer peget på andre besparelsesforslag såsom ubrugte midler på kolonibudgettet og den centrale vikarpulje. På nuværende tidspunkt foreligger ikke præcise tal for udgifterne i 1998 på den anførte områder. Forvaltningen er imidlertid betænkelig ved, at der alene på basis af erfaringerne fra 1998 allerede i 1999 foretages reduktioner i de afsatte beløb til koloni og vikarer. Forvaltningen vil analysere disse områder nærmere. De faglige organisationer påpeger, at de ikke forventer besparelser på 80 % af det gennemsnitlige lønbudget pr. uge ved en ferielukning. Ferielukningen vil blive placeret på dage, hvor fremmødet sædvanligvis er lavt. Normeringen på disse dage er efter organisationernes opfattelse mindre end 80 % af gennemsnittet. Forvaltningens forslag vil derfor indebære en nedsættelse af normeringen på dage, hvor der ikke er ferielukning. De faglige organisationer udtrykte endvidere betænkelighed ved besparelsen på klubområdet, idet reduktionen vil medføre nedsættelse af normeringen, idet der ikke er vikardækning på klubområdet. Efter forvaltningens opfattelse vil situationen på fritidshjem og klubområdet principielt svare til situationen på de øvrige områder indenfor Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, hvor der også er gennemført generelle reduktioner. Forslaget om ferielukning er endvidere forelagt Københavns Forældreorganisation og de selvejende daginstitutioners paraplyorganisationer. Alle fritidshjem vil få forslaget om ferielukning til høring med 3 ugers høringsfrist. Høringssvarene forelægges for Uddannelses- og Ungdomsudvalget på mødet den 24. februar 1999. Andre konsekvenser Ingen bemærkninger. BILAG VEDLAGT Ingen. Peter Rasmussen Søren Stahl Nielsen 4. J. nr. U10/99. Visioner for udvikling af et samspil mellem fritidshjem og skole. INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget godkender, at vedlagte oplæg om visioner for udvikling af et samspil mellem fritidshjem og skole er udgangspunkt for udarbejdelse af modeller for forskellige forhold vedrørende fritidshjem og skoler i København. RESUMÉ I budgettet for 1999 konstateres et behov for et samspil mellem skoler og fritidshjem. Bl.a. på denne baggrund er det nødvendigt at igangsætte et udviklingsarbejde. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har derfor formuleret vedlagte visioner for det fremtidige samspil, der skal danne baggrund for udarbejdelsen af konkrete modeller. SAGSBESKRIVELSE Der henvises til vedlagte oplæg, idet det bemærkes, at følgende hovedelementer ifølge oplægget skal indgå i modelbeskrivelsen: · Nye fritidshjemspladser søges etableret på skolerne eller ved udvidelse af eksisterende fritidshjem. · Der etableres morgenåbning på skolerne, hvor det er hensigtsmæssigt. · Der skal tilstræbes fuldtidsstillinger for de ansatte i fritidshjem og i børnehaveklasserne bl.a. gennem et tættere samarbejde. · Undervisning af to-sprogede børn i førskolealderen (jf. ny integrationslov) kan i formiddagstimerne finde sted i ledige fritidshjemslokaler. · Med henvisning til beslutning i Uddannelses- og Ungdomsudvalget d. 16. december 1998 tager udviklingsarbejdet afsæt i en artikel skrevet af borgmester Per Bregengaard (Skolestart 7/98). Oplægget om visioner for udvikling af et samspil mellem fritidshjem og skole skal ses som den pædagogiske indgang til at beskrive modeller i sammenhæng med den af Borgerrepræsentationen vedtagne hensigtserklæring om den fysiske samtænkning mellem fritidshjem og skoler i Københavns Kommune. Selve modelbeskrivelsen vil blive foretaget af en arbejdsgruppe, der indgår i en pro-jektorganisation, der har til formål at sikre en sammenhæng mellem de bygningsmæssige, pædagogiske og økonomiske forudsætninger. Arbejdsgruppen skal med udgangspunkt i oplægget om visioner for udvikling af et samspil mellem fritidshjem og skole udarbejde modelbeskrivelse. Der vil i arbejdsgruppen indgå repræsentanter fra skoler, institutioner og faglige organisationer. Arbejdsgruppen skal ses som en underarbejdsgruppe til den arbejdsgruppe, hvis kommissorium blev godkendt på mødet i udvalget den 16. december 1998. Økonomi Ingen bemærkninger. Høring Ingen bemærkninger. Andre konsekvenser Ingen bemærkninger. BILAG VEDLAGT · "Visioner for udvikling af et samspil mellem fritidshjem og skole." Peter Rasmussen Poul Toftdahl 5. J. nr. U117/98. Timemodel for Sankt Annæ Gymnasium. INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at forvaltningens forslag til timetildelingsmodel for Sankt Annæ Gymnasiums folkeskoleafdeling godkendes, og at Uddannelses- og Ungdomsudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at vedlagte forslag til timeudmeldingsmodel godkendes. RESUMÉ På baggrund af indstilling fra Uddannelses- og Ungdomsudvalget vedtog Borgerrepræsentationen den 5. marts 1998 en ny timetildelingsmodel for folkeskolerne, og samtidig blev det vedtaget, at udvalget på grund af skolens særlige forhold skulle tiltræde en timetildelingsmodel for Sankt Annæ Gymnasium gældende fra skoleåret 1999/00. Forvaltningen har efter drøftelse med skolens ledelse udarbejdet forslag til en særlig timetildelingsmodel. Forslaget bygger på samme grundelementer som for øvrige skoler suppleret med et element, der skal tilgodese skolens særlige forhold i forbindelse med sangundervisningen. På mødet den 11. november 1998 tiltrådte Uddannelses- og Ungdomsudvalget forvaltningens indstilling om at sende "Forslag til særlig timetildelingsmodel" til høring hos skolebestyrelsen på Sankt Annæ Gymnasium og Fællesrådet for Folkeskolen. Såvel skolebestyrelsen på Sankt Annæ Gymnasium som Fællesrådet for Folkeskolen har i høringen tilsluttet sig principperne i det fremlagte forslag. På baggrund af høringen fremsættes forvaltningens forslag til timetildelingsmodel til endelig godkendelse. SAGSBESKRIVELSE I forbindelse med vedtagelsen af timetildelingsmodellen i Borgerrepræsentationen den 5. marts 1998 blev det samtidig vedtaget, at der efterfølgende skulle udarbejdes en særlig model for Sankt Annæ Gymnasium (SAG), som skulle forelægges udvalget til godkendelse. Årsagen er de særlige forhold, som er gældende for SAG som sangskole med et klassetrinsforløb fra 3. til 10. klasse. SAG optager elever fra såvel BR-København som fra de 4 forsøgsbydele og andre kommuner. Skolen optager løbende elever fra venteliste, således at der konstant holdes en høj klassekvotient i alle klasser. I forbindelse med skolens optag af elever fra hele byen anvendes ressourcer til indslusning med henblik på etablering af socialt og pædagogisk velfungerende klasseenheder. Afviklingen af den særlige sangundervisning medfører et stort omfang af holddannelser, hvilket nødvendiggør tildeling af særlige ressourcer. Ved indførelse af en ny timetildelingsmodel for SAG bortfalder tidligere særlige tildelinger til indslusning og sangundervisningen. På udvalgsmødet den 11. november 1998 tiltrådte udvalget, at forvaltningens forslag til særlig timetildelingsmodel blev sendt til høring hos skolebestyrelsen på Sankt Annæ Gymnasium og Fællesrådet for Folkeskolen. Forvaltningen har modtaget skolebestyrelsens høringssvar af 4. december 1998, i hvilket bestyrelsen tilslutter sig principperne i det fremsatte forslag, idet det dog understreges, at yderligere reduktioner i skolens timetal vil gøre det vanskeligt at opretholde skolens standard for såvel sangundervisningen som for den almindelige undervisning. Forvaltningens forslag til timetildelingsmodel har været forelagt Fællesrådet for Folkeskolen på mødet den 14. december 1998. Rådet havde ingen bemærkninger til forslaget. FORSLAG: 1. SAG tildeles principielt timer udfra de gældende timefordelingsmodeller for folkeskoler. 2. SAG tildeles særlige timer til indslusning af elever og holddannelse i forbindelse med sangundervisningen. Timerne tildeles som et antal lektioner pr. elev i SAG's folkeskoleafdeling på 3. – 9. klassetrin. Timefaktoren fastsættes for ét skoleår ad gangen sammen med den elevtalsbestemte timetalsfaktor i den gældende timefordelingsmodel og i relation til denne. Timefaktoren fastsættes med udgangspunkt i timeudmeldingen for skoleåret 1998-99 til 0,17 timer pr. elev. Økonomi Forvaltningens forslag indebærer, at aktiviteterne kan holdes indenfor de i budgettet afsatte rammer. Høring Forvaltningens forslag har været sendt til høring hos skolebestyrelsen på Sankt Annæ Gymnasium og i Fællesrådet for Folkeskolen. Forvaltningen har modtaget skolebestyrelsens høringssvar af 4. december 1998. Fællesrådet for Folkeskolen behandlede forslaget på sit møde den 14. december 1998. Andre konsekvenser Ingen bemærkninger. BILAG VEDLAGT · Høringssvaret fra skolebestyrelsen på Sankt Annæ Gymnasium. Peter Rasmussen Poul Toftdahl 6. J. nr. U43/98. Rapport om social udstødelse. INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at redegørelsen om status i forhold til rapporten om social udstødelse tages til efterretning. Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning den 16. december 1998: Udsat. Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning den 1. april 1998: På foranledning af Louise Frevert, C, udarbejdes et notat med en opdatering af tallene i rapporten. Det skal også indeholde en fortegnelse over hidtidig iværksatte initiativer. Udvalget tiltrådte herefter forvaltningens indstillinger. RESUMÉ På baggrund af forespørgsel i Borgerrepræsentationen - om visse elevgruppers fravalg og eventuelle senere udstødelse af den kommunale folkeskole – nedsatte forvaltningen efter anmodning fra den daværende skoleborgmester et embedsmandsudvalg, der skulle undersøge forholdene nærmere. Der blev fastlagt følgende kommissorium for udvalgsarbejdet: · At analysere mulige årsager til forklaringer på, at et relativt højt antal elever ikke fastholdes i det skoleforløb, som tilbydes i den københavnske folkeskole. · At fremkomme med forslag til initiativer, der kan modvirke den "sociale udstødelse" og nedbringe antallet af elever, der fravælger den københavnske folkeskole. Udvalget har afgivet vedlagte "Rapport fra udvalget om social udstødelse", Januar 1997. Uddannelses- og Ungdomsudvalget behandlede rapporten på sit møde den 1. april 1998. Her blev det besluttet, at der skulle udarbejdes et notat med en fortegnelse over hidtidige iværksatte initiativer. Dette notat blev forelagt udvalget den 16. december 1998, hvor sagen blev udsat. Der er siden tilkommet nye oplysninger, og udvalget forelægges derfor en opdateret redegørelse. SAGSBESKRIVELSE Udvalget konkluderede i sin rapport fra januar 1997, at det var vanskeligt præcist at angive, hvor mange børn og unge der direkte er truede af marginalisering eller social udstødelse. Udvalgets egne undersøgelser tydede dog ikke på, at antallet af børn og unge, der på undersøgelsestidspunktet direkte var ud-stødt af folkeskolen i København, var særligt stort. Langt de fle-ste af de elever, der over en kortere eller længere periode ikke kom regelmæssigt i skole, var på vej ind i eller overgået til andre tilbud, typisk i socialforvaltningens regi. Problemfelter i rapporten Udvalget pegede dog i rapporten på følgende fire problemfelter, der kan give en øget risiko for, at elever kan blive udstødt af folke-skolen: 1. Samarbejdet med andre forvaltningsområder 2. Manglende tidlig indsats 3. Folkeskolens rummelighed 4. To-sprogede elever. Opfølgningsmøde Udvalget har efterfølgende vurderet de fire problemfelter, som rappor-ten i sin tid opstillede for at afdække, hvilke initiativer Uddan-nelses- og Ungdomsforvaltningen alene eller i samarbejde med andre forvaltninger har iværksat. 1. Samarbejde mellem forvaltningerne Rapporten anbefalede i sin tid, at observationsundervisning i højere grad blev et fælles ansvar mellem forvaltningerne med den hensigt, at man sammen beskrev barnets problemer og de pædagogiske og socialt nødvendige tilbud i forhold til familie, fritid og skole. Herved ville ansvaret for etablering af de nød-vendige tiltag blive et fælles anliggende for forvaltnin-gerne og en forudsætning for, at de nødvendige handleplaner med-ta-ger barnets totale, aktuelle situation. Der er i indeværende skoleår oprettet endnu en heldagsklasse i samarbejde med Familie- og Arbejds-markeds-forvaltningen, og det er vurderingen, at der i de kommende år bør oprettes endnu flere heldagsklasser. Der er endvidere en række projekter under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, der også giver tilbud til målgruppen. Det er derfor besluttet, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen sammen laver en kortlægning af de forskellige dagtilbud i de to forvaltningers regi. Jobskolen Den nyetablerede Jobskole er ligeledes et eksempel på et initiativ, der er skabt efter et tæt samarbejde mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen med den hensigt at støtte og hjælpe den gruppe elever, der er målgruppen for rap-portens forslag til initiativer. Børn- og unge rådgivninger Samarbejdet mellem børn- og unge rådgivninger og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning er etableret i flere af bydelene. Det er imidlertidig nødvendigt, at et sådant samarbejde udbygges ved aftaler mellem Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen for bl.a. at kunne koordinere behandlingstilbud. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen vil tage initiativ til en drøftelse med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, således at der opstilles retningslinjer for en udbygning af samarbejdet. 2. Tidlig indsats Udveksling af oplysninger Ved alle skoler er der funktionslærere tilknyttet specialcenteret. Formålet hermed er bl.a. at sikre, at der er en kontaktperson på hver skole, men det er nødvendigt, at der fastsættes præcise retningslinier for udvekslingen af oplysninger mellem de to forvaltninger for herved at kunne igangsætte initiativer over for truede børn. "Leg og læring" som indsatsområde I skolevæsenet/BR-København vil området "Leg og Læring" være et indsatsområde i perioden 1999 – 2001. Formålet med dette indsatsområde er at skabe sammenhæng i børns liv og læring til gavn for det enkelte barns alsidige udvikling. En sådan øget sammenhæng mellem dagtilbud, skole og fritidshjem vil efter udvalgets mening også kunne være udgangspunkt for en tidlig indsats over for børn, der af en eller anden grund frygtes at være i fare for at blive udstødt. 3. Folkeskolens rummelighed Indsatsområdet "Forældre og Skole" I rapporten anbefales, at der bliver taget initiativ til at ud-bygge og intensivere forældresamarbejdet over for elever med særlige behov. Det er derfor i tråd med dette ønske, at et af de nye indsatsområder i år hedder "Forældre og skole", hvor der bl.a. ar-bejdes med at udvikle dialogen mellem skolen og forældrene om skolens centrale opgaver til gavn for det enkelte barns alsi-dige udvikling. Indsatsområdet "Undervisningens organisering" En anden anbefaling i forbindelse med folkeskolens rummelighed i rap-porten var at skabe alternative miljøer i skolen til særligt udsatte børn. Her finder udvalget, at indsatsområdet "Undervisningens organisering" kan danne udgangspunkt for projekter på dette om-råde, som også kan være til gavn for den gruppe børn, som rappor-ten omhandler. Dette indsatsområde løber frem til skoleåret 2001/2002. Mobning Endelig kan det nævnes, at tiltag til imødegåelse af mobning på skolerne er nævnt i flere af indsatsområderne. Det skal naturligvis understreges, at disse indsatsområder ikke specielt er igangsat med henblik på at finde løsninger over for gruppen af truede børn og unge. Indsatsområderne afspejler et bredere perspektiv og retter sig mod folkeskolen bredt set, men vil naturligvis også medtænke de udsatte børn og unge og pege på erfaringer, der kan tilgodese denne gruppe elever. 4. To-sprogede elever Der er iværksat en række initiativer med henblik på at fremme den sociale og uddannelsesmæssige integrationsproces blandt unge invandrere og lette overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne. Her kan blandt andet nævnes etableringen af et dagkursus med 16 elevpladser ved Amager Ungdomsskolecenter og en udvidelse af elevkapaciteten ved Ungdomsskolens kursus for udlændinge. En række initiativer om øget sprogstimulering og intensiveret undervisning i dansk som andetsprog i 1.- 10. klasse vil endvidere på længere sigt kunne medvirke til en øget integration og dermed mindsket risiko for udstødelse. I denne forbindelse er det nødvendigt i samarbejdet med den enkelte skole, at der igangsættes særlige tilbud til denne gruppe unge. Andre anbefalinger I det nye elevregistreringssystem "EASY" undersøges mulig-hederne for at sætte flere koder på enkelte elever mm., som anbefalet i rapporten, således at risikoen for at tabe visse elever i systemet mindskes. Dette nye system er p.t. under indkøring. Økonomi Ingen bemærkninger. Høring Ingen bemærkninger. Andre konsekvenser Ingen bemærkninger. BILAG VEDLAGT · Rapport om social udstødelse, januar 1997 (tidligere udsendt). Peter Rasmussen Poul Toftdahl 7. J. nr. U145/98. Orientering om høringssvar vedrørende lovforslag. INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at de af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen afgivne høringssvar tages til efterretning. SAGSBESKRIVELSE Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har afgivet høringssvar i følgende lovforslag, udkast til bekendtgørelser, vejledninger o.lign.: · Udkast til bekendtgørelse om diplomuddannelse til undervisere i dansk som andet- sprog for voksne. · Ændring af folkeskoleloven - Specialundervisning i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. · Ændringer af Gymnasiebekendtgørelsen og Studenter- og hf-bekendtgørelsen. · Skitse omhandlende betaling for deltagelse i ekskursioner. · Evaluering/kvalitetsudvikling i fremtiden inden for de videregående uddannelser. · Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. · Udkast til ændring af bekendtgørelse om undervisning af voksne indvandrere. · Udkast til vejledning om ekskursioner, lejrskoler og skolerejser m.v. · Udkast til bekendtgørelse til lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre. · Ny bekendtgørelse om åben uddannelse. · Publikationer udarbejdet af Socialministeriet. · Forslag til direktiv om en fælles ramme for elektroniske signaturer. · Udkast til bekendtgørelse om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger samt udkast til bekendtgørelser om undtagelse fra pligten til anmeldelse af visse behandlinger, som foretages for den offentlige forvaltning. · 4 lovforslag om teleliberalisering. · 2 lovforslag angående antenneforhold og telekommunikation. · Forslag til ændret Frekvensafgiftsmodel. · Udkast til kommissorier og scenariedokument for yderligere udredninger m.h.p. implementeringen af TETRA i Danmark. · Udkast til 8 bekendtgørelser angående telesektoren. Høringssvarene er afgivet i henhold til Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning af den 19. januar 1998 vedrørende principper for delegation til borgmester og forvaltning. Borgmesteren er ifølge disse principper bemyndiget til at afgive høringssvar. Økonomi Ingen bemærkninger. Høring Ingen bemærkninger. Andre konsekvenser Ingen bemærkninger. BILAG VEDLAGT Der vedlægges for hver høring såvel Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens som Københavns Kommunes høringssvar. I de tilfælde, hvor Københavns Kommunes høringssvar ikke er vedlagt, har Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen svaret direkte til det pågældende ministerium (tidligere udsendt). Peter Rasmussen Michael Schultz 8. J. nr. U4/99 Udarbejdelse af Helhedsplaner m.v. med henblik på optagelse af folkeskoler på Handleplan 2000. INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at der iværksættes et planlægningsarbejde vedrørende nærmere angivne skoler, herunder udarbejdelser af helhedsplaner for et antal folkeskoler med henblik på optagelse på Handleplan 2000. RESUMÉ Der udarbejdes helhedsplaner for følgende skoler med henblik på optagelse på Handleplan 2000: Sølvgades Skole og Den Classenske Legatskole hver som 1½-sporede skoler, Lundehusskolen som 3-sporet skole, Bavnehøj Skole som 3-sporet skole, Valby Skole som 2-sporet skole, Kirkebjerg Skole som 3-sporet skole med læseklasserække og Korsager Skole som 3-sporet skole med øget fritidshjemskapacitet. Desuden skal der på det foreliggende planlægningsgrundlag optages forslag om etablering af en ny 2-3-sporet skole på Indre Østerbro på Handleplan 2000 Budgetforligets vedtagelse om øget samtænkning af skole og fritid indgår i grundlaget for Handleplan 2000. Skole- og fritidshjemskapacitetsproblemer skal, i det omfang det er muligt, søges løst på samme tid og på den mest hensigtsmæssige måde. SAGSBESKRIVELSE Videreførelsen af Perspektivplanlægningen for folkeskolen forudsætter, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen fremsætter forslag om udarbejdelse af Helhedsplaner for et antal skoler med henblik på optagelse i den årlige Handleplan. Derudover kan det være nødvendigt at udarbejde helhedsplaner for skoler m.h.p. at indarbejde fritidshjem på skoler, anvise plads til specialfunktioner o.l. Handleplanen omfatter et antal skoler, som over de kommende år skal udbygges, moderniseres eller etableres. Helhedsplanerne udarbejdes i samarbejde med skolernes byggeudvalg. Blandt andet med henblik på optagelse i Handleplan 2000 foreslår Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, at der iværksættes følgende planlægningsarbejder: Skoledistrikt 1 - Indre By Der udarbejdes helhedsplaner for Sølvgades Skole og Den Classenske Legatskole med henblik på optagelse på Handleplan 2000, begge som 1½-sporede skoler. Der udarbejdes en helhedsplan for Nyboder Skole som 2-sporet skole uden taleklasserække med henblik på optagelse på Handleplan 2001. Forvaltningen udarbejder et forslag til en samlet flytning af taleklasserækken. Skoledistrikt 2 - Christianshavn Den eksisterende helhedsplan er under revurdering i overensstemmelse med Borgerrepræsentationens beslutning om udbygning af den eksisterende skole til 3 spor. Endvidere indgår overvejelser om samtænkning mellem skole og fritidshjem. Skoledistrikt 3 - Indre Østerbro Det er ikke muligt, at imødekomme det stærke pres i distriktet ved udelukkende at udbygge de eksisterende skoler. Der pågår p.t. et større analysearbejde af bl.a. behovet for skolekapacitet i området. Med mindre denne analyse resulterer i et nyt planlægningsgrundlag, er det vurderingen, at der hurtigst muligt bør tages skridt til at tilvejebringe yderligere skole-kapacitet, således at der etableres en ny 2-3-sporet folkeskole på Indre Østerbro enten ved nybyggeri eller i eksisterende bygningslokaliteter. På det foreliggende plangrundlag skal forslaget om en ny skole derfor optages på Handleplan 2000. Skoledistrikt 4 - Ydre Østerbro Som grundlag for optagelse i Handleplan 2000 udarbejdes en hel-hedsplan for Lundehusskolen som 3-sporet skole med mulighed for senere udbygning til 4 spor. Skoledistrikt 5 - Indre Nørrebro De aktuelle kapacitetsforhold giver ikke anledning til forslag. Skoledistrikt 6 - Ydre Nørrebro Som følge af forsøget med overbygningsskole revideres de eksisterende helhedsplaner for Havremarkens og Rådmandsgades Skoler med henblik på etablering af h.h.v. en 2-sporet og 4-sporet grundskole. Der udarbejdes desuden en helhedsplan for Hillerødgades Skole med henblik på etablering af en 3-sporet grundskole. Skoledistrikt 7 - Vesterbro De aktuelle kapacitetsforhold giver ikke anledning til forslag. Skoledistrikt 8 - Kongens Enghave Der udarbejdes helhedsplan for Bavnehøj Skole som en 3-sporet skole med henblik på optagelse på Handleplan 2000. De foreliggende planer for udbygning af fritidshjemskapaciteten vil blive koordineret i forhold til helhedsplanen. Skoledistrikt 9 - Valby Der udarbejdes en revideret helhedsplan for Valby Skole som 2-sporet skole med henblik på optagelse på Handleplan 2000. Der udarbejdes en helhedsplan for Vigerslev Allés Skole med henblik på indpasning af fritidshjem på skolen i en fremtidig 3-sporet skole. Skoledistrikt 10 - Vanløse Der udarbejdes en helhedsplan for Kirkebjerg Skole som 3-sporet skole med læseklasserække med henblik på optagelse på Handleplan 2000. De 2 fritidshjem, som er beliggende på skolens grund, vil blive inddraget i vurderingen af skolens udbygning. Skoledistrikt 11 - Brønshøj Husum Der udarbejdes en helhedsplan for Korsager Skole som 3-sporet skole med øget fritidshjemskapacitet med henblik på optagelse på Handleplan 2000. Der udskrives en arkitektkonkurrence om den nye skole på Skoleholdervej i løbet af året. Der udarbejdes en helhedsplan for Voldparkens Skole bl.a. med henblik på at analysere, om skolen kan rumme taleklasserækken fra Nyboder Skole. Skoledistrikt 12 - Bispebjerg Der udarbejdes en helhedsplan for Bispebjerg Skole bl.a. med det formål at vurdere, hvorledes det eksisterende PPR-småbørnscenter kan forblive på skolen. Skoledistrikt 13 - Sundby Nord De aktuelle kapacitetsforhold giver ikke anledning til forslag. Skoledistrikt 14 - Sundby Syd De aktuelle kapacitetsforhold giver ikke anledning til forslag. Skoledistrikt 15 - Vestamager De aktuelle kapacitetsforhold giver ikke anledning til forslag. Specialskoler Der skal skaffes mere kapacitet på § 20,1-området. Det vurderes, at det ved hjælp af mindre ombygninger m.v. er muligt at skaffe plads til flere elever på Engskolen. Det undersøges, om det er muligt at udbygge Frederiksgård Skole evt. samtidig med en forbedring/justering af fritidshjemskapaciteten. Dette kan betyde, at Frederiksgård Skole optages på Handleplan 2001. Der er i anden sammenhæng afsat en særskilt bevilling vedr. § 20,2-området, f.eks. til anvendelse af Øresundshospitalet. § 20,2-området er ikke en del af Handleplan 2000. Indenfor planlægningshorisonten på 12 år kan der forventes større boligbyggerier i nogle bydele, bl.a. Vestamager (Ørestaden og Islands Brygge) og Kongens Enghave (Teglholmen). Dette boligbyggeri vil i sig selv kunne give anledning til nyt skolebyggeri. Det må derfor sikres, at der i kommuneplansammenhæng reserveres de nødvendige arealer. Budgetforligets vedtagelse om øget samtænkning af skole og fritid indgår i grundlaget for Handleplan 2000. Skole- og fritidshjemskapacitetsproblemer skal, i det omfang det er muligt, søges løst på samme tid og på den mest hensigtsmæssige måde. Perspektivplanen revideres i overensstemmelse med budgetforliget, når arbejdsgruppen vedrørende lokaleanalyse m.v. af Østerbro har afgivet rapport. Prognoserne for elevtalsudviklingen bygger i overensstemmelse med anerkendte prog- noseprincipper på en fremskrivning af den nuværende privatskolefrekvens. Dette kan medføre en større usikkerhed for prognoserne i distrikter med høj privatskolefrekvens som f.eks. Indre Østerbro. Økonomi Det endelige forslag til Handleplan 2000 vil skulle finansieres af den afsatte anlægsramme til handleplanerne. Høring Bydelsrådene for Kongens Enghave og Valby Bydele vil blive tilskrevet om planerne vedrørende Bavnehøj og Valby Skoler. Flytningen af taleklasserækken vil blive drøftet med skolebestyrelserne på Nyboder og Voldparkens Skoler. Andre konsekvenser Ingen bemærkninger. BILAG VEDLAGT · Notat af den 12. januar 1999 vedrørende Handleplan 2000. Peter Rasmussen Jørn Larsen 9. J. nr. U5/99. Redegørelse om ventelisten til dansk for voksne udlændinge. INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget tager redegørelsen af 11. januar 1999 om ventelisten til dansk for voksne udlændinge til efterretning og at udvalget beslutter, at redegørelser om undervisning i dansk for voksne udlændinge for fremtiden udarbejdes hvert kvartal, så næste redegørelse forelægges i april 1999. RESUMÉ Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede på mødet den 2. september 1998, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen hver måned skulle udarbejde en redegørelse om ventelisten til danskundervisningen for voksne udlændinge. Den seneste redegørelse om ventelisten blev behandlet på udvalgsmødet den 16. december 1998. På mødet den 16. december 1998 blev der fremsat ønske om en samlet udspecificeret redegørelse over forventede antal personer i målgruppen i 1999. SAGSBESKRIVELSE Brugernes retskrav i den nye dansklov I henhold til Lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre (L 487/98) skal Københavns Kommune tilbyde undervisning i dansk som andetsprog til voksne udlændinge, der er lovligt bosat i kommunen. Loven trådte i kraft den 1. januar 1999. Den tilhørende bekendtgørelse blev underskrevet den 15. december 1998. Ifølge loven skal undervisningen i dansk som udgangspunkt kunne påbegyndes senest tre måneder efter, der er ansøgt herom. En 3 måneders frist gælder for personer, der ansøger på eget initiativ, for ansøgere, der henvises fra arbejdsformidlingen efter bestemmelserne i Lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik og for ansøgere, der henvises af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen efter bestemmelserne i lov om aktiv socialpolitik. Ifølge loven skal et sprogcenter varetage sprogvurdering af arbejdsløshedsforsikrede ledige og senest 3 måneder efter anmodning fra arbejdsformidlingen tilbyde undervisning i dansk til udlændinge, der modtager arbejdsløshedsdagpenge. Efter anmodning fra arbejdsformidlingen gives tilbuddet også til danske statsborgere, der modtager arbejdsløshedsdagpenge. Som nævnt i den ventelisteredegørelse, der var til behandling på udvalgsmødet den 16. december 1998, påtænker AF-Storkøbenhavn fremover at henvise et stort antal af disse forsikrede ledige til undervisning på et sprogcenter. Der var i begyndelsen af december 1998 658 forsikrede ledige københavnere, der deltog i andre former for danskundervisning. AF-Storkøbenhavn er endnu ikke klar med en forudsigelse af, hvor mange ledige der har behov for kommunal danskundervisning i 1999. Loven om danskundervisning (L 487/98) fastlægger en kortere frist for personer, der er omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark (L 474/98). Denne gruppe skal kunne begynde på undervisningen senest en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for den pågældende udlænding. Integrationsloven trådte ligeledes i kraft pr. 1. januar 1999. Lovens indkøringsperiode medfører, at de første udlændinge fra denne gruppe tidligst vil skulle have danskundervisning fra 1. marts 1999 (ansvaret for en udlænding påhviler kommunen fra udgangen af den første hele måned efter meddelelse af opholdstilladelse til den pågældende. Eksempelvis vil en flygtning, der får opholdstilladelse i januar 1999, overgå til kommunen pr. 1. marts 1999). Ventelistemålinger. I perioden fra august til december 1998 blev der foretaget 5 målinger af ventelisterne. Målingerne viste en faldende tendens i takt med, at kapaciteten inden for danskundervisningen blev udvidet. I august 1998 var der 902 ansøgere, der havde ventet mere end 3 måneder. I december var tallet 246. Sprogcentrene oplyser at efter, at der er startet nye hold i januar 1999, vil der ikke længere være ansøgere, som har ventet i mere end 3 måneder på et tilbud. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen foreslår, at redegørelser om søgningen til danskundervisning for fremtiden fremlægges hvert kvartal for Uddannelses- og Ungdomsudvalget, næste gang i april 1999. Foreløbig prognose for søgningen i 1999 På udvalgsmødet den 16. december 1998 blev fremsat ønske om en samlet udspecificeret redegørelse over forventede antal personer i målgruppen i 1999: 1. Hvor mange er omfattet af den gamle lovgivning? Udenlandske statsborgere over 18 år, der har fået opholdstilladelse inden 1. januar 1999 udgør den altovervejende del af målgruppen. Antallet af udenlandske statsborgere i København over 18 år, udgjorde 42.664 personer pr. 1. januar 1998. Tallet pr. 1. januar 1999 foreligger endnu ikke. Ifølge forvaltningens foreløbige opgørelse deltog ca. 8.000 københavnere i danskundervisning på sprogskolerne i København i løbet af 1998. Opgørelsen, der ikke er endelig, viser, at 4.357 københavnere deltog i undervisning i 4. kvartal af 1998. Forvaltningen venter, at deltagertallet i 1. kvartal af 1999 vil være uændret set i forhold til 4. kvartal af 1998 idet størsteparten af deltagerne fortsætter et igangværende undervisningsforløb, og de, der har afsluttet et forløb, erstattes af ansøgere fra ventelisterne. 2. Hvor mange er henvist via AF? Ifølge de foreliggende oplysninger fra AF-Storkøbenhavn fra 3. december 1998 var der 658 forsikrede ledige københavnere, som modtager en anden form for danskundervisning. AF-Storkøbenhavn har oplyst, at disse personer vil blive henvist til kommunens danskundervisning. Forvaltningen er i dialog med AF-Storkøbenhavn om denne problemstilling med henblik på at fremlægge sagens omfang og økonomiske konsekvenser for Uddannelses- og Ungdomsudvalget snarest muligt. 3. Hvor mange kommer på eget initiativ? Danskundervisningen er som udgangspunkt frivillig. For udlændinge, der modtager indkomsterstattende ydelser i form af arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, gælder, at ydelsen kan være betinget af deltagelse i undervisningen. Det vil være tilfældet, hvor der er lagt en personlig handlingsplan. For udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, gælder, at ydelsen er betinget af deltagelse i undervisningen. Med virkning fra 1. januar 1999 bliver udlændinge, der får opholdstilladelse, inddelt efter, om de er omfattet af integrationsloven eller ej. Det er en udlændings statsborgerskab, der afgør om den pågældende er omfattet af integrationsloven. En udlænding er med enkelte undtagelser omfattet af integrationsloven, med mindre den pågældende er statsborger i et andet nordisk land eller i et EU/EØS-land. Forvaltningen skønner, at ansøgere fra nordiske lande og EU/EØS-lande kommer på eget initiativ. Indenrigsministeriet skønner, at alle flygtninge, 93 % af de familiesammenførte flygtninge og 17 % af de familiesammenførte indvandrere, vil modtage introduktionsydelse. I alt skønnes 35 % af de familiesammenførte personer i 1999 at være på offentlig forsørgelse og dermed være underlagt pligt til at deltage i danskundervisning. 4. Hvor mange vil blive omfattet af den nye lov? . Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har det overordnede ansvar for integrationsindsatsen over for de personer, der er omfattet af integrationsloven, og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen anslår i den seneste prognose fra januar 1999, at kommunen i 1999 vil modtage i alt ca. 1.380 inden for denne gruppe. I et første foreløbige skøn fra efteråret 1998 har tallet 1.200 været nævnt, men dette er siden ændret. Status over omlægning af danskundervisningen i København. Borgerrepræsentationen vedtog sprogcenterplanen på sit møde den 10. december 1999. Undervisningsministeriets bekendtgørelse om undervisning fulgte som nævnt en uges tid efter. På grund af det fremskredne tidspunkt for bekendtgørelsens fremkomst har Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen aftalt med sprogcentrene, at man med enkelte justeringer viderefører de hidtidige driftsoverenskomster, så de dækker første kvartal af 1999. Men undervisningen skal naturligvis være i overensstemmelse med lovgivningen allerede fra 1. januar 1999. Det er hensigten, at forvaltningen i dialog med sprogcentrene inden udgangen af kvartalet udarbejder et fremtidigt overenskomstgrundlag, hvor lovgivningens regler og intentioner er indarbejdet. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har indledt en række dialog-møder med deltagelse af forstanderne for sprogcentrene samt amtsklubformanden for LVU (lærernes faglige forening). Det er hensigten, at man i dette mødeforum løbende vil drøfte, hvordan forvaltningen og sprogcentrene sammen og mest hensigtsmæssigt kan løse de udviklingsopgaver, der fremover vil være i forbindelse med Københavns Kommunes undervisning i dansk som andetsprog. Prisen for undervisning. I forbindelse med tildeling af tilskud til de enkelte sprogcentre tager Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen udgangspunkt i aftalen mellem Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Aftalen indebærer, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen betaler ca. 50 kr. for hver lektion til kursister omfattet af integrationsloven. De 50 kr. er en beregnet gennemsnitspris. I praksis er for eksempel de såkaldte spor 1-kursister (fortrinsvis analfabeter) normalt dyrere at undervise, og spor 3-kursister (med længere skolebaggrund) er billigere, fordi de første i henhold til lovgivningen skal undervises på mindre hold. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen forventer at fremlægge et forslag til principper for overenskomster og herunder takster for sprogcentrenes ydelser for Uddannelses- og Ungdomsudvalget i februar 1999. Økonomi Ingen bemærkninger. Høring Der er ikke foretaget høring. Andre konsekvenser Ingen. BILAG VEDLAGT · Skrivelse af den 18. december 1998 fra Arbejdsmarkedsrådet. Peter Rasmussen Mimi Rahr 10. J. nr. U6/99. Redegørelse om aktiviteterne på Højskolen i Randersgade. INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at redegørelsen om aktiviteterne på Højskolen i Randersgade for voksne psykisk udviklingshæmmede tages til efterretning, og at at der i det kommende udvalgsarbejde vedrørende samtænkning af aktivitetstilbud til psykisk udviklingshæmmede indgår såvel årskurser som deltidskurser på Højskolen i Randersgade. RESUMÉ På mødet i Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 25. november 1998 blev sagen om den tidligere Idrætsdaghøjskoles undervisningstilbud til psykisk udviklingshæmmede behandlet. I forbindelse hermed blev Højskolen i Randersgades undervisningstilbud til samme gruppe omtalt, og der blev fra Uddannelses- og Ungdomsudvalget fremsat et ønske om en særskilt redegørelse om aktiviteterne på Højskolen i Randersgade. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har bedt forstanderen for Højskolen i Randersgade om at redegøre for Højskolens aktiviteter. SAGSBESKRIVELSE Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen finder redegørelsen dækkende for Højskolen i Randersgades aktiviteter til gruppen af voksne psykisk udviklingshæmmede. Forvaltningen har ved tidligere lejlighed over for Højskolen i Randersgade præciseret vigtigheden af, at man på skolen arbejder hen imod en omlægning af højskolens undervisningstilbud, således at de nuværende årskurser opdeles i eller suppleres med egentlige deltidskurser af forskellig længde og med forskellige kombinationsmuligheder for eleverne. Ønsket om en omlægning skal ses som en konsekvens af, at ansøgergruppen til Højskolen i Randersgade har ændret sig, således at skolen med sit nuværende tilbud må afvise en række ansøgere, der har en for svag fysisk og psykisk konstitution til at følge et årskursus på Højskolen. Med en omlægning af skolens undervisning til også at gælde kortere undervisningsforløb vil skolen i højere grad kunne imødekomme også denne type af ansøgere. Den mere ressourcestærke del af skolens ansøgere vil efterfølgende kunne tilbydes et længerevarende forløb, mens deltidsforløbene vil kunne opfylde svagere elevers behov for et kompenserende undervisningstilbud. Forvaltningen har et ønske om, at man i den nedsatte arbejdsgruppe til samtænkning af aktiviteterne til de psykisk udviklingshæmmede arbejder hen imod, at der i højskolens aktiviteter indgår såvel årskurser som deltidskurser. Ud over at sikre en bedre elevgennemstrømning i skolens undervisning og at sikre, at også "den svagere elev" kan få glæde af højskolens aktiviteter, er det for forvaltningen afgørende, at intentionerne i Lov om specialundervisning for voksne og læsekurser for voksne i videst muligt omfang tilgodeses i tilrettelæggelsen af Højskolens undervisning. En inddragelse af deltidskurser i Højskolens aktiviteter er med til at sikre en sådan proces. Det skal endeligt bemærkes, at udvalget i april måned 1999 forelægges en redegørelse vedrørende mulighederne for et sammenhængende tilbud for elever på KKSV, Idrætsdaghøjskolen i Tingbjerg og Højskolen i Randersgade Økonomi Der er ingen økonomiske konsekvenser. Høring Der har ikke været iværksat høring. Andre konsekvenser Ingen bemærkninger. BILAG VEDLAGT · Redegørelsen om Højskolen i Randersgades aktiviteter til psykisk udviklingshæmmede voksne, udarbejdet af forstanderen. Peter Rasmussen Mimi Rahr 11. J. nr. U8/99. Besparelse på lønkonti for rengøringspersonale i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at besparelsen på ca. 300.000 kr. findes ved en regulering af timerne til hovedrengøring. RESUMÉ Rengøringsområdet blev i 1998 pålagt en besparelse på 3,2 mill. kroner, hvor en del af besparelsen blev fundet ved at reducere timerne til hovedrengøring fra 13 gange daglig tid til 4 gange daglig tid. I budgettet for 1999 er bevillingen forøget med 1,6 mill. kroner til genetablering af hovedrengøringen i det tidligere omfang. Rengøringsområdet er dog pålagt en rammebesparelse på 0,55 % af lønsummen. SAGSBESKRIVELSE Forvaltningen har haft drøftelser med rengøringsassistenternes faglige organisation, som henstiller, at forvaltningen finder besparelsen således, at afskedigelser af det faste personale i videst muligt omfang undgås. Ved en opskrivning af udmeldingen af timer til hovedrengøring til landsgennemsnittet, vil besparelsen kunne findes. Det vil sige, at hovedrengøringen opskrives fra 4 gange daglig rengøringstid i 1998, til 10 gange daglig rengøringstid i 1999. Dette forslag støttes af Skoleembedsmandsforeningen. Alternativt vil besparelsen skulle gennemføres ved en generel reduktion i den daglige rengøringstid på hver skole med opsigelser til følge eller nedsættelse i arbejdstid for et antal rengøringsassistenter. Forvaltningen indstiller derfor, at besparelsen findes ved en udmelding af hovedrengøringstimerne som beskrevet ovenfor. Økonomi Med forslaget overholdes budgetrammen for 1999. Høring Forslaget har været drøftet med den faglige organisation og Skoleembedsmandsforeningen. Andre konsekvenser Ingen bemærkninger. BILAG VEDLAGT Ingen. Peter Rasmussen Søren Stahl Nielsen 12. J. nr. U9/99. Drøftelse af klassedannelse og sproggrupper. INDSTILLING Jeg ønsker en drøftelse omkring klassedannelse og sproggrupper i den københavnske folkeskole ved mødet i Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 20. januar 1999. MOTIVERING På baggrund af pressedækningen med hensyn til klasseopdelingen af danske elever og elever med en anden etnisk baggrund på Frederikssundsvejens Skole ønskes en drøftelse omkring klassedannelse og sproggrupper i den københavnske folkeskole. BILAG VEDLAGT · Redegørelse om klassesammensætningen på de københavnske folkeskoler. · Pressemeddelelse af den 8. januar 1999. Per Bregengaard 13. J. nr. U7/98. Procedure for fordeling af lektioner til specialundervisning. INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at procedure for fordeling af lektioner til specialundervisning under folkeskolelovens § 20 stk. 1 og 2 godkendes. RESUMÉ Der er udarbejdet ny timefordelingsmodel til normalundervisningen, ny timefordelingsmodel til undervisning af tosprogede elever og ny timefordelingsmodel for Sankt Annæ Gymnasiums folkeskoleafdeling. Timefordeling for specialundervisningen frem-lægges i form af procedure for fordelingen. SAGSBESKRIVELSE I forbindelse med vedtagelsen af ny timefordelingsplan for normalundervisningen blev det besluttet, at der skulle udarbejdes timefordelingsplaner for undervisningen af tosprogede elever for Sankt Annæ Gymnasiums folkeskoleafdeling og for specialundervisningen. Da fordelingen af ressourcer til specialundervisning skal være så fleksibel som mulig og skal forholde sig til de til enhver tid eksisterende elevers behov, forelægges procedure for fordeling af lektionerne i stedet for en egentlig timefordelingsmodel. Økonomi Ingen økonomiske konsekvenser. Høring Ingen høring. Andre konsekvenser Ingen bemærkninger. BILAG VEDLAGT · Procedure for fordeling af lektioner til specialundervisning under folkeskolelovens § 20 stk. 1 og 2. · Styrelsesvedtægtens Bilag IV : Støtteforanstaltninger, Specialpædagogisk bistand og specialundervisning. Peter Rasmussen Poul Toftdahl 14. J. nr. U11/98. Forslag til ændring af tidspunkterne for udvalgsmøderne. INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget drøfter sagen vedrørende forslag til ændring af tidspunkterne for udvalgsmøderne. SAGSBESKRIVELSE På baggrund af mødet i Uddannelses- og Ungdomsudvalget den 16. december 1998 er der udarbejdet en revideret mødeplan for udvalget i 1999. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at det første budgetmøde den 20. april 1999 bortfalder, samt at mødet den 14. april 1999 udvides til et heldagsmøde. Taner Yilmaz (A) har endvidere bedt om, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget behandler følgende: "at Uddannelses- og Ungdomsudvalgets morgenmøder starter kl. 9.00 og slutter kl. 12.00". BILAG VEDLAGT · Brev af den 7. januar 1999 fra Taner Yilmaz vedrørende udvalgets møder. · Revideret mødeplan for Uddannelses- og Ungdomsudvalget i 1999. Peter Rasmussen Michael Schultz