Status på Affaldsplan 2008
Status på Affaldsplan 2008
Teknik- og Miljøudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 25. april 2007
Sager til drøftelse
25. Status på Affaldsplan 2008
TMU 245/2007 J.nr. 26.0023/06
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøudvalget skal drøfte status for
implementeringen af affaldsplanens initiativer i foråret 2006 og 2007, hvilket
fremgår af planen.
BESLUTNING
|
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, 1. at Teknik- og Miljøudvalget drøfter arbejdet med
at implementere affaldsplanens initiativer i det københavnske affaldssystem,
jf. bilag 1. Teknik- og Miljøudvalgets
beslutning i mødet den 25. april 2007 Sagen blev udsat |
PROBLEMSTILLING
Status for implementering af
initiativerne i Affaldsplan 2008 skal forelægges udvalget årligt. Udvalget skal
drøfte de initiativer, der er beskrevet i bilaget, med henblik på at vurdere
det københavnske affaldssystem samt vurdere konkrete initiativer. Initiativerne
kan vurderes i forhold til de fem målsætninger, der ligger til grund for affaldsplanen.
Affaldsplan 2008
blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 17. marts 2005. Affaldsplan 2008 er
udarbejdet på baggrund af et lovkrav, der siger, at kommunen hvert fjerde år
skal udarbejde en plan for den kommunale håndtering af affald. Planen skal
række 12 år frem i tiden.
Derfor indeholder
Affaldsplan 2008 ud over perioden 2005–2008 også en prognose, der gælder for
årene 2009-2016. Affaldsplanen er grundlaget for de tiltag, kommunen vil
gennemføre i planperioden 2005-2008.
Affaldsplan 2008
lægger op til fem målsætninger for affaldsplanperioden, som uddybes efterfølgende:
1: Mindre affald og mindre indhold af farlige stoffer
i affaldet
2: Bedre udnyttelse af ressourcerne i affaldet og
mindre affald til forbrænding og deponering
3: Mest miljø for pengene
4: Et affaldssystem der passer til byen
5: Et affaldssystem der er logisk og velkendt
Statusen viser, at
affaldsmængderne ikke er steget, hvilket i sig selv er et mål. De ordninger der
er besluttet og igangsat, er blevet godt modtaget blandt borgerne fx når det
gælder boks-ordningen for farligt affald og indsamling af brugte
drikkevareemballagen. Der skal fortsat informeres grundigt både om eksisterende
og nye ordninger, dels fordi der kommer nye borgere til byen, men også fordi
det tager tid at indarbejde nye vaner. Flere større og mindre virksomheder har
igennem perioden ønsket Center for Miljøs ekspertise, når der skal indføres nye
affaldsminimerende systemer, det har bl.a. resulteret i nye lokale
miljønetværk. Ny lovgivning på
affaldsområdet vil formodentlig betyde, at der især på erhvervsaffaldsområdet
vil ske ændringer de kommende år.
Ad. 1: Mindre
affald og mindre indhold af farlige stoffer i affaldet
En af de store
udfordringer på affaldsområdet disse år er at afkoble den økonomiske vækst fra
affaldsproduktionen. For de private husholdninger har der været stigende
affaldsmængder især på storskraldsområdet fx indbo m.v., mens
dagrenovationsmængden til forbrænding har været faldende. Det sidste kan hænge
sammen med, at mere affald genanvendes. På dagrenovationsområdet har der været
gjort en indsats for at informere om, hvordan den enkelte kan bidrage til at
mindske affaldsmængden bl.a. på Center for Miljøs hjemmeside (10 gode råd om affaldsminimering).
Der har også været afholdt en workshop, hvor gode ideer blev diskuteret. På
erhvervsaffaldsområdet er der etableret et teams af affaldsagenter, der i
samarbejde med virksomhederne gennemgår produktionen for at finde potentielle
affaldsminimeringstiltag.
Ad. 2: Bedre
udnyttelse af ressourcerne i affaldet og mindre affald til forbrænding og
deponering
For at udnytte
ressourcerne i affaldet bedst muligt er det som hovedregel hensigtsmæs
sigt at
"løfte" affaldsbehandlingen op i affaldshierarkiet. Genanvendelse af
ikke-pantbelagte plastflasker og dåser samt papir og pap er eksempler på, at
ressourcerne i affaldet udnyttes bedre når de indgår i nye produkter frem for
ved afbrænding med energiudnyttelse.
Ad. 3: Mest
miljø for pengene
Miljøøkonomiske
vurderinger af affaldsordninger er i dag en integreret del af beslutningsprocessen
om nye affaldstiltag. I forbindelse med forsøget om indsamling af farligt
affald fra villaer (boksordningen) blev det klart, at der kunne indsamles mere
farligt affald for de samme penge set i forhold til miljøbilsordningen. Ved
beslutningen om indsamling af plast og metalemballager blev der foruden den
miljøøkonomiske vurdering lagt vægt på hensynet til den begrænsede plads i
gårdene, hvis alternativet fx var at sætte separate beholdere op. Parametre som
fx æstetik og service indgår således i vurderingen sammen med de miljøøkonomiske
resultater.
Ad. 4: Et
affaldssystem der passer til byen
Der har igennem
flere år været arbejdet på at etablere et netværk af genbrugsstationer, som kan
servicere borgerne og erhvervsvirksomheder med små mængderne affald og samtidig
fremme kildesorteringen. Det er yderst vanskeligt at skaffe arealer, som kan
anvendes til dette formål. Derfor forsøges det hele tiden med optimering af de
eksisterende genbrugsstationer fx ved at udvide åbningstiderne og indføre nye
containerløsninger. Som supplement til genbrugsstationerne er der foreløbig
blevet etableret tre kvartermiljøstationer. Senest er Tingbjerg
Kvartermiljøstation åbnet, den dækker Tingbjerg-Utterslevhuse området.
Kvartermiljøstationer kan generelt indpasses i en tæt boligstruktur og
tiltrækker ikke så meget trafik, da der ikke modtages fx bygningsaffald og
haveaffald. Biler er i øvrigt ikke tilladt på selve pladsen. Etablering af
mobilsug og centralsug er også udtryk for, at affaldssystemerne kan tilpasses byens
rum.
Ad. 5: Et
affaldssystem der er logisk og velkendt
Affaldsordninger
skal være enkle og let tilgængelige, hvis de skal opfylde deres formål. Bl.a.
er indsamling af drikkevareemballager i gårdene blevet gjort til en
"gratisordning" (tidligere en tilvalgsordning), da undersøgelser har vist, at
der er meget glas i dagrenovationen. Dette kan skyldes, at borgerne skal gå et
stykke for at komme til en offentlig opstillet drikkevareaffaldsbeholder. Der
skal også løbende informeres om ordningerne - især i forbindelse med de nye
tiltag. Informationen skal ikke kun gives på dansk, så der er gjort en målrettet
informationsindsats på flere sprog. "Kemihjulet", der fortæller om alternative
ikke-miljøskadelige rengøringsprodukter, er fx oversat til arabisk, tyrkisk,
urdu og somali. Der udgives også affaldsinformation på disse sprog i
forbindelse med de lokale sommerfestivaler i relevante bydele.
Opgaver i resten af affaldsplanperioden
Blandt de
udfordringer, der ligger i affaldsplanen i den resterende del af perioden kan
bl.a. nævnes en række særlige fraktioner i husholdningsaffaldet. Der skal gøres
en særlig indsats over for udsortering af PVC- og imprægneret træaffald og
jern- og metalaffald, som er fraktioner, der ikke ønskes i
forbrændingsanlægget. Desuden skal kapaciteten fortsat udbygges, når det gælder
genbrugsstationer og kvartermiljøstationer. Af affaldsplanen fremgår også et
initiativ, som handler om etablering af et affaldsværksted, hvor især børn kan
få en føle-, lugte-, seoplevelse – dvs. en "vugge til grav" oplevelse. Det overvejes,
at etablere et sådan oplevelsescenter i samarbejde med Amagerforbrænding.
På
erhvervsaffaldsområdet er der stadig en opgave i at få de kommunale
institutioner til at forebygge produktionen af affald og genanvende mere affald.
Også kampagner for andre typer virksomheder er planlagt, fx gælder det øget
kildesortering af plast og glas. Det skal undersøges, om dette kan kombineres
med fælles indsamlingsordninger blandt mindre erhverv. Der er også planlagt en
tilsynskampagne på virksomheder med regelmæssig produktion af farligt affald.
ØKONOMI
Indstillingen har ingen budgetmæsige konsekvenser.
VIDERE
PROCES
-
BILAG
Vurderinger:
Høring:
Politisk behandling:
Øvrige bilag:
1. Statusnotat om opfølgning
på initiativer i Affaldsplan 2008
Hjalte Aaberg