Mødedato: 25.04.2007, kl. 15:00

Stengade - mekanisk bussluse

Se alle bilag

Stengade - mekanisk bussluse

Teknik- og Miljøudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 25. april 2007

 

 

Sager til beslutning

 

13.      Stengade - mekanisk bussluse

 

TMU 215/2007  J.nr. 21219.0020/03

 

 

 

Teknik- og Miljøudvalget (TMU) skal træffe beslutning om etablering af en mekanisk bussluse i Stengade ud for Folkets Park.

 

BESLUTNING

Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget (TMU) overfor Borgerrepræsentationen (BR) anbefaler

 

  1. at der arbejdes videre med at etablere en mekanisk bussluse på Stengade mellem Prins Jørgens Gade og Korsgade (bilag 6), som beskrevet i indstillingen

2.      at ensretningen og busbanen i Korsgade bliver fjernet, så gaden igen bliver med dobbeltrettet trafik

3.      at ensretningen i Stengade mellem Nørrebrogade og Baggesensgade bliver fjernet, så gaden igen bliver med dobbeltrettet trafik.

 

 

 

PROBLEMSTILLING

I august 2006 var ombygning af Stengade færdig. TMF har jævnligt gennemført tællinger og hastighedsmålinger i Stengade for at følge udviklingen i trafikken. Hastighedsmålingerne viser, at bilernes gennemsnitshastighed er faldet til omkring 27 km/t. Trafiktællingerne viser, at der kører mellem 3400 og 3500 køretøjer, hvilke er over den ønskede trafikmængde på 3000 køretøjer. Årsagen er, at mange bilister ikke overholder indkørselsforbudene. Resultatet af trafiktællingerne og hastighedsmålingerne blev forelagt TMU den 7. februar 2007, hvor det med et ændringsforslag blev vedtaget, at forvaltningen skulle udarbejde et forslag med en mekanisk bussluse i Stengade.

 

LØSNING

Bussluse mellem Prins Jørgens Gade og Korsgade

Forvaltningen foreslår, at den mekaniske bussluse bliver placeret mellem Prins Jørgens Gade og Korsgade. På den måde bliver området igen trafikalt opdelt i to enklaver, uden nogen bilforbindelse. Den ene enklave betjenes trafikalt fra Åboulevard, mens den anden betjenes trafikalt fra Nørrebrogade.

Placeringen af busslusen betyder, at ét sæt pukkelbump bliver fjernet, mens helle og sideanlæg bliver ombygget, og tilpasset. Erfaringerne med busslusen på Holmen er benyttet. Der er ikke plads til egentlige vendepladser. En personbil kan dog uden problemer vende i gaden, mens store køretøjer kun kan vende ved hjælp af Prins Jørgens Gade. Projektet for Folkets Park skal i den forbindelse revideres. En række pullerter langs fortovets bagkant skal rykkes længere ind i Prins Jørgens Gade. Der vil være risiko for ulovlig parkering på vendepladsen, men alternativet er, at lastbilerne skal bakke tilbage til Baggesensgade. Det er en strækning på knap 100 meter, hvor de skal bakke gennem en af indsnævringerne med pukkelbump. Sikkerhedsmæssigt kan dette ikke anbefales.

Slusen skal fungere på samme måde, som den på Holmen, og vil bestå af en hæve/sænke pullert. Movias busser, politiet og Københavns Brandvæsen får adgang gennem slusen, ved at et kort i forruden aflæses. Hvis bizz systemet svigter, skal de desuden have mulighed for at sænke stelerne med en nøgle. Der er ingen andre, som skal have adgang.

Korsgade mellem Stengade og Griffenfeldsgade dobbeltrettes igen

For at undgå en yderligere trafikal opdeling af området mellem Stengade og Åboulevard i to enklaver, skal busbanen og ensretningen i Korsgade fjernes igen. Ellers vil der ikke være forbindelse fra vest til øst mellem Griffenfeldsgade og Blågårdsgade, hvilket vil give store gener for beboere, og besøgende til den kommende idrætshal i Korsgade.

Stengade mellem Nørrebrogade og Baggesensgade dobbeltrettes igen

Indkørselsforbudet til Stengade fra Nørrebrogade flyttes, så forbudet fremover alene gælder på grund af den mekaniske bussluse. Stengade mellem Nørrebrogade og Baggesensgade får dermed dobbeltrettet trafik igen.

 

ØKONOMI

Projektet er vurderet til at koste 1,1 mio. kr., som i forbindelse med beslutningen om igangsætning af projektet vil blive foreslået finansieret af Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3, vejanlæg m.v).

Erfaringerne fra Holmen har vist sig at give større årlige driftsudgifter end først antaget. Ud fra de erfaringer anslås de årlige driftsudgifter i Stengade derfor til 200.000 kr.

 

VIDERE PROCES

Såfremt TMU beslutter, at der skal gives en anlægsbevilling til gennemførelse af projektet, vil det efterfølgende blive forelagt ØU og BR. Herefter vil der blive udarbejdet et hovedprojekt, som skal danne grundlag for udbud af anlægsarbejdet.

 

BILAG

Vurderinger:

Bilag 1 - Miljøvurdering

Bilag 2 - Tilgængelighedsvurdering

Høring:

Bilag 3 - Høring af politi, brandvæsnet og Movia

Politisk behandling:

Bilag 4 - Politisk behandling

Øvrige bilag:

Bilag 5 - Eksisterende forhold

Bilag 6 - Forslag med mekanisk bussluse

Bilag 7 - Foto af eksisterende

Bilag 8 - Visualisering

 

 

 

Hjalte Aaberg                                                                                      Torben Gleesborg



 

Til top