Anvendelse af renere brændstoffer og teknologi til transport
Anvendelse af renere brændstoffer og teknologi til transport
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 22. august 2007
Sager til beslutning
12. Anvendelse af renere brændstoffer og teknologi til transport
TMU 421/2007 J.nr. 2007-69171
Udvalget skal tage en redegørelse om anvendelse af
renene brændstoffer og teknologi til
efterretning, og at forvaltningen arbejder videre med et projektforslag herom,
som foreslås at indgå i budgetforhandlingerne for 2008.
INDSTILLING OG BESLUTNING
|
Teknik- og
Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor
Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, 1. At "Redegørelsen
om renere brændstoffer og teknologi til transport" drøftes og tages til
efterretning.
2. At der
arbejdes videre med de foreslåede projektforslag på en samlet anlægsramme på
66,5 mio. kr. 3. At det
indgår i budgetforhandlingerne for 2008, at der samlet afsættes 66,5 mio. kr.
i puljemidler til fordeling med 8 mio. kr. om året fra 2008-2010 samt 8,5
mio. kr. om året fra 2011-2015 til gennemførelse af projekterne. 4. At der
sker en evaluering af projektet midt i projektforløbet. |
PROBLEMSTILLING
I
Københavns Kommunes budgetaftale for 2007 blev parterne enige om, "at iværksætte en undersøgelse, der belyser
muligheden for at anvende miljøvenlige, alternative drivmidler i trafikken for
at sikre renere luft i byen. Redegørelsen skal behandles politisk i løbet af 1.
halvår
Teknik- og Miljøforvaltningen har fået udarbejdet en
redegørelse, der belyser, hvordan brintelektriske køretøjer, batteribiler samt
1. og 2. generations biobrændstoffer kan anvendes i transportsektoren. På baggrund
heraf anbefales det, at Københavns Kommune over en 8 årig periode (2008-2015)
indgår i en storstilet satsning af brintteknologien i ca. 60 køretøjer fordelt
på busser, personbiler og arbejdsmaskiner. Projektet vil bringe København i
internationalt førerposition med hensyn til en stærk og fremadrettet
miljøprofil.
Projekterne forløber i to faser. Første del er
pilotfasen, som introducerer ny teknologi, og anden del er demonstrationsfasen,
som introducerer ny teknologi i større skala. Der vil ske en evaluering af
pilotprojekterne, som forelægges udvalgene og Borgerrepræsentation, med henblik
på politisk stillingtagen til, hvilke projekter og i hvilket omfang projekterne
videreføres i en demonstrationsfase.
Brintelektriske køretøjer har en støjsvag motor, der
ikke udsender sundhedsskadelige partikler og kvælstofoxider. Brintelektriske
køretøjer vil i sammenligning med benzinbiler kunne bidrage med op til 100 % CO2
besparelse, hvis brinten produceres ud fra vedvarende energikilder som vind og
sol. Teknik- og Miljøforvaltningen vil derfor undersøge muligheden for at
indkøbe akkrediteret grøn el baseret på vedvarende energikilder. I forhold til
elkøretøjer er brintelektriske køretøjer velegnede som energilager i perioder,
hvor der produceres billigt overskudsstrøm. Kommunens valg af brint teknologi
vil være med til at øge efterspørgslen efter brint og dermed øge andelen af
grøn energi. Der er således tale om 4-i-én-løsning i forhold til støj, luftforurening,
CO2 udledning og energilagring.
Forsøg med biobrændstoffer er fravalgt, da
biobrændstoffer, i modsætning til brint, kun har en miljøgevinst i forhold til
CO2 udledningen. Biobrændstoffer er samtidig en begrænset ressource,
der bedre udnyttes i energisektoren frem for transportsektoren. Forsøg med rene
batteribiler er også fravalgt, da bilbranchen i højere grad satser på udvikling
af brintbiler. Japan har som målsætning, at brintbiler prismæssigt skal kunne
konkurrere med benzinbiler i 2030. Fordelen med brintelektriske biler er, at de
kan tankes på ca. 10 min. som almindelige benzin og dieselbiler. En hurtig
optankning gør teknologien attraktivt for det store kommercielle marked, da
bilen kan opfylde alles behov, og ikke kun for bilister der vil køre korte
ture. I modsætning til brintbiler døjer batteribiler i dag med en lang
opladningstid på flere timer. Det hindrer en hurtig opladning undervejs på
længere ture. Derfor kombineres de nye batteribiler hovedsagelig med en
almindelig forbrændingsmotor, der sikre at bilen hurtigt kan tankes og dermed
køre langt. Ulempen er, at bilerne ikke bliver forureningsfrie med partikler og
kvælstofoxider som brintbilerne. Pga. brintbilernes potentiale, medfører det
tillige bedre økonomiske støttemuligheder til brintprojekter.
Kommunens forvaltninger har været inddraget i
kortlægningsfasen over egnede projektmuligheder. Der har været en positiv tilkendegivelse
om at deltage i projekter, der kan forbedre miljøet. Flere olie-, gas- og
energiselskaber har desuden udvist interesse i etablering og drift af
brintinfrastruktur i København.
ØKONOMI
En storstilet satsning på brintteknologien vil dels
bringe København i førerposition blandt de få hovedstader i verden, der for
alvor satser på udvikling af bæredygtig transportteknologi, og dels vil
projektet give København meget miljø for pengene. Der forventes således ca. 60
% ekstern medfinansiderig. Vurderingen er foretaget ud fra tidlige projekterfaringer
med brint, kriterier for søgning af puljemidler og bedste skøn.
Projektgennemførelsen forudsætter både, tildeling af
kommunale og eksterne midler, samt at der anvendes et vist beløb til
projektstyring, uddannelse, kampagne, sekretariat mv. Andelen hertil i forhold til de samlede
projektomkostningerer svarer til niveauet
for den type af projekter. Desuden er disse omkostninger en forudsætning
for at gennemføre projektet, herunder at
tilvejebringe den fornødne medfinansiering.
|
Pilotfase hvor teknologien afprøves |
År 2008-2010 |
Demonstrationsfase i storskala |
År 2010-2015 |
|
1-2
brintelektriske busser inkl. tankstation |
15 mio. kr. |
Ca. 15-20
brintelektriske busser og udbygning brintinfrastruktur |
85 mio. kr. |
|
5 brintelektriske
personbiler |
8 mio. kr. |
Ca. 25 brintelektriske
personbiler og udbygning af brintinfrastruktur |
25 mio. kr. |
|
Ca. 10
brintelektriske arbejdsmaskiner |
4,5 mio. kr. |
Ca. 15
brintelektriske køretøjer til vedligeholdelse i parker, gågade, kirkegårde
mv. |
4 mio. kr. |
|
Rådgivningsydelser,
evaluering, information og uddannelse af personale til vedligehold og drift
af bæredygtige køretøjer |
4 mio. kr. |
Rådgivningsydelser,
evaluering, information og uddannelse af personale til vedligehold og drift
af bæredygtige køretøjer |
5 mio. kr. |
|
Bemanding af
projektsekretariat af 2 projektansatte og 2 teknikere til servicering af ny
teknologi |
5 mio. kr. |
Bemanding af
projektsekretariat af 2 projektansatte og 3 teknikere til servicering af ny
teknologi |
12,5 mio. kr. |
|
I alt |
36,5 mio. kr. |
I alt |
131,5 mio. kr. |
|
Kommunens finansieringsandel |
24 mio. kr. |
Kommunens finansieringsandel |
42,5 mio. kr. |
|
Den
samlede kommunale finansiering for hele perioden (2008-2015) bliver på 66,5
mio. kr. ud af 167,5 mio. kr. Det svarer
til 40 % kommunal finansiering og 60 % ekstern finansiering |
|||
Projektforslaget lægger op til en bred satsning af
brintteknologien i personbiler, busser og mindre arbejdsmaskiner. Personbiler
og mindre arbejdsmaskiner er valgt pga. stærke danske erhvervskompetencer i
forhold til udvikling af brændselsceller til disse køretøjstyper. I det danske
Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) er der afsat
økonomiske støttemidler, til blandt andet udvikling af brintteknologi, som
administreres af Energistyrelsen. Udmøntning af midler sker netop på områder,
hvor der er erhvervsfremmende muligheder for danske virksomheder som beskrevet
ovenfor. Energistyrelsen har i forbindelse med redegørelsen opfordret
Københavns Kommune til at gå i gang med brintprojekter og søge om tildeling af
økonomiske midler.
Forsøg med brintelektriske busser er valgt pga.
positive erfaringer fra andre storbyer. Samtidig er 2. generations brintbusser
på vej, som er endnu bedre. Endvidere kan kommunen indgå i fælles indkøbsaftale
med andre miljøbevidste storbyer, for at sikre billigere og bedre brintbusser.
Det er specielt vigtigt, at den kollektive trafik er miljørigtig, hvorfor EU
forventes at give støtte til projekter med bl.a. brintbusser. EU støttemidlerne
forventes tilgængelige i løbet af 2008/2009. EU-midlerne gives dog kun til de
regioner, der allerede har påbegyndt større brintforsøg, og økonomisk kan
dokumentere, at man ønsker at videreføre projektet. Det er derfor vigtigt, at
København netop nu satser storstilet på brintteknologien, for at komme iblandt
de førende miljømetropoler i Europa og derved få andel af EU midlerne.
Der etableres i Teknik- og Miljøforvaltningen i Center
for Miljø en fælles projektstyringsenhed, der dels koordinerer de forskellige
forvaltningers deltagelse i projekterne, og dels indgår i et Offentlig Privat Partnerskab
(OPP). OPP samarbejdet vil bistå projektfinansieringen ved at geare kommunens
investering med nationale, EU og private midler således, at projektet kan
finansieres.
Eventuelle
afledte driftsudgifter efter projektets fuldførelse i 2015 vil blive beskrevet senere i
processen.
VIDERE PROCES
Såfremt der i budgetforhandlingerne for 2008 afsættes
de fornødne midler vil Teknik- og Miljøudvalget efterfølgende få fremlagt de endelige
projektforslag til politisk godkendelse.
BILAG
- Baggrundsnotat om renere brændstoffer og
teknologi til transport.
- Oversigt over projektforslagene
- Redegørelse om renere brændstoffer og teknologi
til transport
- Miljøvurdering
Hjalte Aaberg Mikkel
Aarø-Hansen