Mødedato: 21.08.2023, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Medlemsforslag om navngivning af en plads på Nørrebro til Palæstinas Plads (udsat)

 

Det foreslås

  1. at Teknik- og Miljøudvalget beder Vejnavnenævnet om at indstille et i dag unavngivet areal, beliggende mellem Nørrebrogade, Esromgade og Hillerødgade, til navnet Palæstinas Plads.

(Stillet af Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Radikale og Alternativet)

Motivation: 

Der findes mange veje og pladser i København, der er opkaldt efter lande og landområder, men der er ikke nogen Palæstinas Vej eller Plads. Navnet er allerede optaget i Kommunens navnebank og det er dermed godkendt til at kunne anvendes i København, hvis der findes en velegnet placering og et politisk flertal beslutter det. 

Det foreslåede areal/pladsen ligger mellem Nørrebrogade og Hillerødgade i forlængelse af Nørrebroparken og er i dag unavngivet. Den del af pladsen, der ligger helt ud til Nørrebrogade, hedder Aksel Larsens Plads, men resten af arealet mellem Esromgade og Hillerødgade har ikke noget navn. Der ligger pt. en skaterbane på arealet og Cafe Friheden har udeservering ud til arealet. Cafe Friheden vil ikke blive berørt af en navngivning af parken/pladsen, da de har deres adresse på den anden side af cafeens bygning - i Esromgade. 

 


Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 21. august 2023

 

Medlemsforslaget blev godkendt med 6 stemmer mod 5. Ingen undlod at stemme.

For stemte: B, F, Ø og Å

Imod stemte: A, C og V

 

Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

 

”Det er ikke Københavns kommunes rolle at føre udenrigspolitik og det rammer uden for vores almindelig praksis og traditioner for, hvordan vi navngiver veje og pladser i kommunen.”

Til top