Nu kan du igen ringe til Københavns kommunes hovednumre

Vi har i dag haft et teknisk nedbrud, som gav udfordringer med at komme igennem til Københavns Kommunes hovednummer. 
Leverandøren har fundet og udbedret fejlen. Du kan derfor igen ringe til Københavns Kommune, som du plejer. 
Vi beklager de gener, det eventuelt har medført.

Mødedato: 21.06.2006, kl. 14:00

Overflytning og frigivelse af midler til busfremkommelighed

Overflytning og frigivelse af midler til busfremkommelighed

Teknik- og Miljøudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 21. juni 2006

 

 

Sager til beslutning

 

19.      Overflytning og frigivelse af midler til busfremkommelighed

 

TMU 394/2006  J.nr. 2139.0023/06

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Teknik og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at  samtlige 11,283 mio. kr. jf. BR 299/06 reserveres til busfremkommelighedsprojekter, hvoraf 6,75 mio. kr. anvendes i 2006 med en tilsvarende medfinansiering fra Hovedstadens Udviklingsråd

at  de resterende 4,533 mio. kr. reserveres til ombygning af Nørrebrogade i 2007 uden medfinansiering fra Hovedstadens Udviklingsråd

at  der gives en anlægsbevilling på netto 6,75 mio. kr. under Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22. 3, Vejanlæg) til gennemførelse af 14 punktprojekter samt en opgradering af 48 A-busstoppesteder som beskrevet som en udgiftsbevilling på 13,50 mio. kr. og en indtægtsbevilling på 6,75 mio. kr.

 

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 21. juni 2006

Anbefalet.

                     

Jesper Schou Hansen (V) og Karin Storgaard (O) afgav følgende bemærkning: "Venstre og Dansk Folkeparti er tilhænger af busfremkommelighed, men imod nedlæggelsen af p-pladserne."

 

Lotte Thiim Bertelsen (F), Jette Gottlieb (Ø) og Winnie Berndtson (U) afgav følgende bemærkning: "Winnie Berndtson, SF og Enhedslisten mener ikke, at penge til busfremkommelighed skal bruges på etablering af parkeringspladser til chaufførbiler, som det er tilfældet i projekt 8, Tingbjergsløjfen".

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen godkendte den 18. maj 2006 (BR 299/06), at der reserveres 11,283 mio. kr. til busfremkommelighed i 2006 svarende til i alt 23,783 mio. kr. inklusive samfinansiering på 50% fra Hovedstadens Udviklingsråd.

 

Da der erfaringsmæssigt kan forbruges i størrelsesorden 2,5 mio. kr. til anlægsarbejder per måned per projekt – og midlerne reelt først er tilgængelige omkring 1. september (tidligst efter BR mødet den 31. august 2006) vurderes det muligt at realisere i størrelsesorden 13,5 mio. kr. i 2006, hvoraf halvdelen forventes finansieret af HUR. 

 

Derfor foreslås 4,533 mio. kr. reserveret til busfremkommelighed i 2006 anvendt til busfremkommelighedsprojekter i 2007, herunder en ombygning af Nørrebrogade.

 

Punktprojekter 2006 omfatter gennemførelse af i alt 14 projekter som led i forbedring af busfremkommeligheden i enkelte kryds og på afgrænsede strækninger rundt omkring i byen. Ventetiden for busserne i signalanlæggene vurderes at kunne reduceres med ca. 40% og de lokale problemer for buschaufførerne vil blive reduceret væsenligt.

Punktprojekterne medfører følgende konsekvenser for parkeringen:

Der nedlægges i alt 30 parkeringspladser i projekt 5 (Strandvejen), hvor der ikke er betalingsparkering.

I projekt 15 (Chr. IX´s gade) nedlægges 2 parkeringspladser i vestsiden af Chr. IX´s Gade, mens der opstår 15-20 nye parkeringspladser i Chr. Bernikows Gade. Området er kategoriseret rød parkeringszone og det vil derfor samlet medføre øget provenu for parkeringen. De øvrige projekter er uden konsekvenser for parkeringen.

Opgradering af 48 A-busstop omfatter opsætning af 12 brede læskærme, model Direct og 37 smalle læskærme, type 1200 (begge typer - AFA  JCDecaux) samt 36 nye affaldskurve, model Københavnerkurven (Veksø A/S) og 2 nye bænke.  Der forventes ikke øgede driftsudgifter som konsekvens af projekterne.

 

Anlægsarbejderne planlægges udført i perioden september til november måned.

 

Arbejdet gennemføres i et samarbejde mellem Hovedstadens Udviklingsråd og Københavns Kommune, hvor udgifterne deles med 50% til hver part. Hovedstadens Udviklingsråd nedlægges ved årsskiftet 2006-07, hvorfor den hidtidige finansiering herfra bortfalder.

 

Hvis projekterne mod forventning ikke alle kan gennemføres i 2006 og der sker forsinkelser vil projekt 1, 2, 4, 5, 13,14,15 som er de 7 første prioriteter af punktprojekter først blive gennemført mens de resterende 7 anden prioriteter vil blive gennemført i videst muligt omfang. Tilsvarende vil der blive prioriteret i opgradering af A-busstop, hvis tidsplanen uforsætligt skrider.

 


 

Til top