Indsatsplan for sikker cykeltrafik

Teknik- og Miljøudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 19. september 2007

 

 

Sager til beslutning

 

13.      Indsatsplan for sikker cykeltrafik

TMU 490/2007  J.nr. 2007-56425

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Den 13. december 2006 drøftede Teknik- og Miljøudvalget forvaltningens forslag til kommunens trafiksikkerhedsplan 2007-2012. Trafiksikkerhedsplanen har 4 fokusområder, som hver får sin indsatsplan: Ulykker med (a) cyklister, (b) fodgængere, (c) ulykker i kryds og (d) ulykker med unge mandlige bilister.  Her fremlægges "Indsatsplan for sikker cykeltrafik".

 

INDSTILLING OG Beslutning

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, 1.      at Teknik- og Miljøudvalget vedtager Indsatsplan for Sikker Cykeltrafik 2007-2012 2.      at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at indsatsplanens kampagner og afstribningsprojekter finansieres indenfor rammerne af forvaltningens driftsbudget 3.      at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at anlægsprojekterne og adfærdsregulerende kampagner for sikker cykeltrafik, finansieres af de alle vedtagne bevillinger til cykelpakkerne (henholdsvis 35. mio. og 75. mio. kroner) 4.      at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at anlægsprojekter derudover finansieres via anlægsmidler til cyklisters sikkerhed tilvejebragt gennem en budgetaftale 2008 og kommende år.     Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 19. september 2007 Godkendt, idet 4. at ændres til: At Teknik- og Miljøudvalget godkender, at anlægsprojekter derudover finansieres via anlægsmidler til cyklisters sikkerhed, såfremt der tilvejebringes midler i de kommende år.

 

Problemstilling

I 2006 registrerede politiet i alt 199 cyklister, der kom til skade i trafikken. Heraf kom 92 alvorligt til skade og 6 blev dræbt.

Det faktiske antal skadede cyklister er imidlertid væsentlig højere.

De officielle færdselsuheldsstatistikker bygger nemlig på politiets indberetninger, som kun dækker en begrænset del af det totale antal personskader ved færdselsuheld. Ved at sammenligne politiets indberetninger med skadestuebesøg forårsaget af færdse lsuheld, har Danmarks Statistik vist, at kun ca. 10 % af det samlede antal personskader for cyklister er kendt af politiet.

I de seneste år er der sket et fald i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne cyklister i Københavns Kommune – dog først efter et par år med relativt høje tal i 2002 og 2003. Andre trafikantgrupper har generelt haft større fald end cyklisterne. Derfor er cyklisternes andel af det samlede antal dræbte og alvorligt tilskadekomne i Københavns Kommune steget markant de seneste år. Cyklisterne andel af dræbte og alvorligt tilskadekomne er også stor, set i forhold til andre store byer i Danmark og i Norden.

 

Visionen om at gøre København til Verdens Bedste Cykelby bør derfor kobles til en konkret og systematisk indsats for at reducere antallet af alvorligt tilskadekomne og dræbte cyklister i den københavnske trafik.

 

Løsning

I kommunens trafiksikkerhedsplan (Ny målsætning og indsatsplan 2007-2012) er cyklisternes sikkerhed et af de helt store indsatsområder, og målsætningen er skærpet, således at antallet af alvorligt tilskadekomne og dræbte cyklister skal reduceres 50 % i årene 2007-2012 - forhold til en 40 % målsætning for alle trafikanter under et.

"Indsatsplan for Sikker Cykeltrafik" beskriver de trafiksikkerhedsinitiativer, som Københavns Kommune vil gennemføre i de kommende seks år frem til og med 2012 for at nå målsætningen om at reducere antallet af alvorligt tilskadekomne cyklister med 50 %.

Kommunen vil fokusere sin indsats for at reducere antallet af alvorligt tilskadekomne cyklister med udgangspunkt i 6 konkrete ulykkestyper, hvor cyklister oftest bliver dræbt eller alvorligt skadet.. Det er

·        Højresvingsulykker

·        Tværkollisioner

·        Venstresvingsulykker

·        Påkørsler bagfra

·        Andre svingulykker

·        Parkerede biler - herunder ulykker med bildøre, der åbnes ud i cyklister

 

Indsatserne mod disse 6 ulykkestyper angriber næsten 90% af de alvorligt skadede og dræbte cyklister i Københavns Kommune.

 

Indsatsplanens initiativer falder indenfor følgende tre hovedområder:

 

1.      Trafikdesign - Sikre gader og veje er udformet og indrettet, så det er nemt for trafikanterne at gøre det rigtige (den selvforklarende vej). Hvis der alligevel sker en ulykke, er vejene udformet så skaderne minimeres. Initiativerne rettes især mod kryds, hvor de fleste ulykker sker, og hvor kommunen gennem de sidste år har opnået meget fine resultater ved ombygninger. Indsatsplanen peger på 20 kryds i kommunen, hvor der er behov om ombygninger, der kan øge sikkerheden for cyklister.

 

2.      Kampagner og uddannelse - Information, kampagner og involvering skal sikre en hensigtsmæssig holdning og adfærd både hos bilister, cyklister og fodgængere. En af de meget vigtige indsatser er et styrket samarbejde med politiet om færdselsundervisning på skolerne. 

 

Organisation og samarbejde - Styrket organisation, og interne og eksterne samarbejdsrelationer har rigtig stor betydning for at få arbejdet med at øge cyklisternes sikkerhed og tryghed til at slå igennem. Indsatsplanen indeholder således initiativer til partnerskaber om sikker cykeltrafik med private og o ffentlige virksomheder, ligesom der er konkrete forslag til at øge trafiksikkerheden for kommunale medarbejdere, der bruger cyklen i forbindelse med tjeneste eller som pendler på cykel til og fra kommunale arbejdspladser.

 

Københavns Kommune vil desuden deltage aktivt i fora, hvor teknisk innovation og lovgivningsinitiativer, der fremmer sikkerheden for cyklister bliver diskuteret og udviklet. Kommunen vil også selv gennemføre forsøg, der kan give ny viden - herunder forsøg med lysdioder, der er nedfældet i vejbelægningen. (LED-teknologi)

 

Det er forvaltningens vurdering, at indsatsplanen for sikker cykeltrafik sammen med statslige initiativer på trafiksikkerhedsområdet, som Færdselssikkerhedskommissionen har vedtaget i sin ny handlingsplan, vil kunne realisere kommunens målsætning om at halvere antallet af dræbte og tilskadekomne cyklister.

 

Københavns Politi er orienteret om indsatsplanen for sikker cykeltrafik, og har givet udtryk for vilje til at samarbejde med kommunen om planens gennemførelse og de konkrete indsatser.

 

Sagstypen er ikke på Teknik- Miljøudvalgets positivliste vedrørende miljøvurderinger af udvalgsindstillinger. Fremme af sikker cykeltrafik har generelt positive virkninger for klima og miljø.

 

Økonomi

Traditionelt finansieres trafiksikkerhedskampagner og afstribningsprojekter (blå cykelfelter, tilbagetrukket stopstreg for biler) via forvaltningens driftsbudget. Det samme er princippet for skolevejssikringer. Driftsbudgettet til disse aktiviteter er ca. 4 mio. kr. om året, og indsatsplanens initiativer kan finansieres indenfor den nuværende ramme.

Større anlægsprojekter, for eksempel ombygning af kryds, finansieres traditionelt via Teknik- og Miljøudvalgets investeringsplan. Investeringsplanen kan kun delvist finansiere de ombygninger, der er forudsat i indsatsplanen.

Derfor foreslår forvaltningen, at der i løbet af de kommende budgetår reserveres midler til ombygning af kryds, hvor der sker særlig mange alvorlige ulykker med cyklister.

 

 

Videre proces

Teknik- og Miljøudvalget skal godkende alle større anlægsprojekter, som udspringer af indsatsplanen for sikker cykeltrafik efter de sædvanlige procedurer.

Forvaltningen vil desuden orientere udvalget om planlagte kampagner og samarbejde med kommunens skoler og institutioner.

Endelig vil forvaltningen i løbet af 2007 og 2008 præsentere indsatsplaner for de øvrige tre fokusområder i kommunens trafiksikkerhedsplan:

1.      Ulykker med fodgængere

2.      Ulykker i kryds

3.      Ulykker med unge mandlige bilister.

 

Bilag

1. "Indsatsplan for Sikker Cykeltrafik", Københavns Kommune, 2007-2012

 

Hjalte Aaberg                                         Niels Tørsløv