Mødedato: 11.03.2024, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

26 anlægsregnskaber for 58 anlægsbevillinger samt én korrektion

Se alle bilag

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til 26 anlægsregnskaber for 58 anlægsbevillinger inkl. de bevillingsmæssige konsekvenser. Herudover forelægges én korrektion af ét tidligere regnskabsaflagt anlægsprojekt. Anlægsregnskaberne i denne indstilling vedrører mange forskellige typer af projekter, herunder cykelprojekter, udvidelse og forbedret fremkommelighed på Dybbølsbro, tiltag i forbindelse med nattelivet, cykelparkering, bygningsfornyelse, områdefornyelse m.fl.  

Anlægsregnskaberne er et led i den oprydning, som Teknik- og Miljøforvaltningen er i gang med i forhold til at få regnskabsaflagt en større pukkel af gamle og nyere ibrugtagne anlægsprojekter.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at 26 anlægsregnskaber for 58 anlægsbevillinger samt én korrektion godkendes, jf. bilag 5.
  2. at de bevillingsmæssige konsekvenser godkendes, jf. økonomiafsnittet og de bevillingsmæssige konsekvenser i bilag 6.

Problemstilling

Med denne indstilling aflægger Teknik- og Miljøforvaltningen 26 anlægsregnskaber for 58 anlægsbevillinger samt én korrektion, inkl. de bevillingsmæssige konsekvenser, for Teknik- og Miljøudvalget.

De 26 anlægsregnskaber er fordelt med 17 anlægsregnskaber på ordinær anlæg og ni anlægsregnskaber på byfornyelse anlæg og herudover én korrektion på byfornyelse anlæg. 

Anlægsprojekterne er ibrugtaget i perioden fra 2015 til 2023. Set i lyset af nogle af projekternes alder, har det ikke været uden udfordringer at fremskaffe den nødvendige dokumentation, men forvaltningen er kommet så langt, som det er muligt.

Efter Teknik- og Miljøudvalgets behandling forelægges anlægsregnskaberne for Økonomiudvalget og efterfølgende Borgerrepræsentationen til godkendelse.

Løsning

Med denne indstilling er der, som nævnt, udarbejdet 26 anlægsregnskaber for 58 anlægsbevillinger, da flere anlægsbevillinger regnskabsaflægges samlet. Herudover er der udarbejdet én korrektion.

  • Af de 26 anlægsregnskaber og én korrektion afregnes  14 anlægsregnskaber på ordinær anlæg med forvaltningens overskuds-/underskudsmodel (O/U-model). 
  • Ét anlægsregnskab på ordinær anlæg afregnes med Økonomiudvalgets (ØU) pulje til busfremkommelighed.
  • Ni anlægsregnskaber  på byfornyelse anlæg afregnes med forvaltningens byfornyelsesramme.
  • To anlægsregnskaber på ordinær anlæg og ét anlægsregnskab på byfornyelse anlæg afregnes med kommunekassen, fordi projekterne kun er delvist opfyldt, annulleret eller eventuelle mindreforbrug er politisk besluttet tilbageført til kommunekassen (i en budgetaftale).

Teknik- og Miljøforvaltningens overskuds-/underskudsmodel på ordinær anlæg fremgår af Københavns Kommunes bevillingsregler og er politisk besluttet af Borgerrepræsentationen. Formålet med modellen er at samle mindreforbrug fra regnskabsafsluttede anlægsprojekter på ordinær anlæg til dækning af merforbrug i andre anlægsprojekter og dermed muliggøre en hurtigere gennemførelse af projekter med økonomiske udfordringer. 

Mindreforbrug på byfornyelse anlæg, der tilbageføres til Teknik- og Miljøforvaltningens byfornyelsesramme, kan tilsvarende anvendes til at dække merforbrug på byfornyelsesprojekter med økonomiske udfordringer, og herudover kan mindreforbrug også anvendes til kommende nye byfornyelsesprojekter.

I overensstemmelse med bevillingsregler og sædvanlig praksis afregnes delvist opfyldte (delvist annullerede) og annullerede projekter på ordinær anlæg med kommunekassen.

Overblik over den politiske behandling fremgår af bilag 1. Forklaringer af ord og begreber i anlægsregnskaberne fremgår af bilag 2. Retningslinjer for mer- og mindreforbrug fremgår af bilag 3. Et overblik over rådighedsbeløb, forbrug og afvigelse i anlægsregnskaberne fremgår af bilag 4. Selve anlægsregnskaberne fremgår af bilag 5 og de bevillingsmæssige konsekvenser af bilag 6.

Der resterer fortsat at blive regnskabsaflagt ca. 125-150 ibrugtagne anlægsprojekter, som vil blive forelagt udvalget frem mod medio 2024. Når dette efterslæb er håndteret, vil der løbende blive forelagt ca. 150 – 200 anlægsregnskaber for udvalget årligt, idet der løbende vil tilgå nye ibrugtagne anlægsprojekter, som skal regnskabsaflægges.

Særligt om projektpakker 
Af den nye fælles kommunale forretningsgang for aflæggelse af anlægsregnskaber m.m. fremgår det, at et anlægsprojekt, som hovedregel, skal regnskabsforklares senest med udgangen af året efter ibrugtagning.

For at kunne overholde forretningsgangen vil forvaltningen fremover aflægge anlægsregnskab for projektpakker med flere delprojekter i takt med, at de enkelte delprojekter løbende ibrugtages. Det betyder, at de enkelte delprojekter fremover lukkes ned økonomisk og regnskabsforklares løbende. Hidtil har forvaltningen ventet med regnskabsaflæggelse indtil, at sidste delprojekt i en projektpakke var færdigt, hvorefter hele projektpakken blev regnskabsaflagt samlet. Det har ofte betydet, at en række delprojekter var ibrugtaget adskillige år forinden, at den samlede projektpakke var færdig og klar til regnskab, og dermed overholder forvaltningen ikke forretningsgangen. Derfor ændres praksis fremadrettet.

Projektpakker gør sig særligt gældende inden for bygningsfornyelse, områdefornyelse og genopretning.

I denne indstilling aflægges der i forlængelse heraf regnskab for delprojekter i projektpakker på byfornyelse og områdefornyelse, som er økonomisk afsluttet og ibrugtaget, mens de delprojekter, som endnu ikke er økonomisk afsluttede og ibrugtaget, afventer regnskabsaflæggelse. I forbindelse med, at det sidste delprojekt i en projektpakke regnskabsforklares, vil forvaltningen udarbejde et overblik over den samlede projektpakke, som ligeledes forelægges for udvalget.

Anlægsprojekter, som afregnes med forvaltningens overskuds-/underskudsmodel (ordinær anlæg)
Forvaltningen har udarbejdet  14 anlægsregnskaber for 17 anlægsbevillinger (17 anlægsprojekter) på ordinær anlæg, som afregnes med overskuds-/underskudsmodellen. Anlægsprojekterne har en samlet udgiftsbevilling på  51,2  mio. kr. og en samlet indtægtsbevilling på 21,3  mio. kr., og projekterne er gennemført med et samlet netto-merforbrug på  0,8  mio. kr., som dækkes af Teknik- og Miljøforvaltningens overskuds-/underskudsmodel, jf. tabel 1.

Tabel 1. Anlægsprojekter, som afregnes med overskuds-/underskudsmodellen (1.000 kr.)

Anlægsprojekt

Afvigelse,

udgifter*

Afvigelse,

indtægter**

Afvigelse,

netto*

Afvigelse overføres til/tages fra

14 anlægsregnskaber for 17 anlægsbevillinger (17 anlægsprojekter) – jf. anlægsregnskab nr. 1-14

4.690

-5.475

-785

Overskuds-/under-skudsmodellen

I alt

4.690

-5.475

-785

Overskuds-/underskudsmodellen

* Udgifter: Intet fortegn angiver færre udgifter end bevillingen, negativt fortegn flere udgifter.

** Indtægter: Intet fortegn angiver flere indtægter end bevillingen, negativt fortegn færre indtægter

De konkrete anlægsregnskaber med forklaringer på afvigelser, herunder mer- og mindreforbrug, fremgår af bilag 5.

Anlægsprojekt, som afregnes med Økonomiudvalget (ordinær anlæg)
Forvaltningen har udarbejdet ét anlægsregnskab på ordinær anlæg for én anlægsbevilling (ét anlægsprojekt), der afregnes med Økonomiudvalgets (ØU) pulje til busfremkommelighed. Da anlægsprojektet ”Ålholmplads, Busstoppested” har modtaget midler fra denne pulje tilbageføres mindreforbruget på 0,1 mio. kr. ligeledes til Økonomiudvalgets (ØU) pulje, jf. tabel 2.

Tabel 2. Anlægsprojekter, som afregnes med Økonomiudvalget (1.000 kr.)

Anlægsprojekt

Afvigelse,

udgifter*

Afvigelse,

indtægter**

Afvigelse,

netto*

Afvigelse overføres til/tages fra

Ét anlægsregnskab for én anlægsbevilling (ét anlægsprojekt) – jf. anlægsregnskab nr. 15 

69

0

69

Økonomiudvalgets (ØU) pulje til busfremkommelighed

I alt

                        69 

 

                           0 

 

                              69 

 

Økonomiudvalgets (ØU) pulje til busfremkommelighed

* Udgifter: Intet fortegn angiver færre udgifter end bevillingen, negativt fortegn flere udgifter.

** Indtægter: Intet fortegn angiver flere indtægter end bevillingen, negativt fortegn færre indtægter

Det konkrete anlægsregnskab med forklaring på afvigelser, herunder mer- og mindreforbrug, fremgår af bilag 5.

Anlægsprojekter, som afregnes med forvaltningens byfornyelsesramme (byfornyelse anlæg)

Forvaltningen har udarbejdet ni anlægsregnskaber for 37 anlægsbevillinger (37 anlægsprojekter). Anlægsprojekterne har en samlet udgiftsbevilling på 243,9 mio. kr. og en samlet indtægtsbevilling 24,4 mio. kr. Projekterne har et samlet netto-mindreforbrug på 52,3 mio. kr., som overføres til Teknik- og Miljøforvaltningens byfornyelsesramme, jf. tabel 3.

Særligt vedr. projektpakken ”Bygningsfornyelse 2017” skal det bemærkes, at den er delvist opfyldt, da der er foretaget bygningsfornyelse af syv ud af ti ejendomme. Der blev ikke udført bygningsfornyelse af tre af ejendommene, da ejerne valgte ikke at gennemføre byfornyelsesprojekterne. De tre delprojekter ”Nyborggade 6 (TMF1715), Sankt Hans Gade 32 / Blegdamsvej 2 (TMF1716) og Mølle Allé 21 – 25 og Toftegårds Allé 16 – 18 (TMF1721), er annulleret ved Teknik-og Miljøudvalget den 29. januar 2024, og indstillet til annullering med forventet godkendelse af Borgerrepræsentationen den 14. marts 2024. Ét delprojekt, ”Østerbrogade 88-88A-G og 90 (TMF1714)” er endnu ikke færdigt, og vil derfor blive regnskabsaflagt særskilt.

Særligt vedr. projektpakken ”Bygningsfornyelse 2018” skal det ligeledes bemærkes, at den er delvist opfyldt, da der er foretaget bygningsfornyelse af elleve ud af fjorten ejendomme. Der blev ikke udført bygningsfornyelse af tre af ejendommene, da ejerne valgte ikke at gennemføre byfornyelsesprojekterne. De tre delprojekter ”Haderslevgade 10 – 12 (TMF1740)”, ”Amaliegade 26 – 36 (TMF1744)” og ”Præstøgade 12 – 14 (TMF1745)”, er annulleret ved Teknik-og Miljøudvalget den 29. januar 2024, og indstillet til annullering med forventet godkendelse af Borgerrepræsentationen den 14. marts 2024.To delprojekter, Nørrebrogade 218 / Heimdalsgade 2 A – B (TMF1747) og J. E. Ohlsens Gade 3 – 5 (TMF1755), er endnu ikke færdige, og vil derfor blive regnskabsaflagt særskilt.

Tabel 3. Anlægsprojekter, som afregnes med Byfornyelsesrammen (1.000 kr.)

Anlægsprojekt

Afvigelse,

udgifter*

Afvigelse,

indtægter**

Afvigelse,

netto*

Afvigelse overføres til/tages fra

Ni anlægsregnskaber for 37 anlægsbevillinger (37 anlægsprojekter) – jf. anlægsregnskab nr. 16-24.

53.130

-787

52.343

Byfornyelsesrammen

I alt

53.130

-787

52.343

Byfornyelsesrammen

* Udgifter: Intet fortegn angiver færre udgifter end bevillingen, negativt fortegn flere udgifter.

** Indtægter: Intet fortegn angiver flere indtægter end bevillingen, negativt fortegn færre indtægter

Mindreforbruget vil blive overført til byfornyelsesrammen og herefter anvendt til kommende nye byfornyelsesprojekter eller til at dække merforbrug på byfornyelsesprojekter med økonomiske udfordringer. Sådanne dispositioner vil blive behandlet af Teknik- og Miljøudvalget og endelig godkendt af Borgerrepræsentationen.

De konkrete anlægsregnskaber med forklaringer på afvigelser, herunder mer- og mindreforbrug, fremgår af bilag 5.

Anlægsprojekter, som afregnes med kommunekassen (ordinær anlæg og byfornyelse anlæg)
Forvaltningen har udarbejdet to anlægsregnskaber på ordinær anlæg for to anlægsbevillinger (2 anlægsprojekter) og én korrektion af et tidligere aflagt anlægsregnskab på byfornyelse anlæg, der alle afregnes med kommunekassen, da projekterne er delvist opfyldt, annulleret eller eventuelle mindreforbrug er, i en budgetaftale, politisk besluttet tilbageført til kommunekassen. De tre anlægsregnskaber har en samlet udgiftsbevilling på 132,3 mio. kr. og en samlet indtægtsbevilling på 31,8 mio. kr. Anlægsprojekterne er gennemført med et samlet netto-mindreforbrug på 6,2 mio. kr., der afregnes med kommunekassen.

Anlægsprojektet ”CP V Fremtidens cykelveje er delvist opfyldt, da delprojektet vedrørende udvikling af en ny og mere simpel form for forstærkede cykelbaner efterfølgende viste sig ikke at være velegnet til at øge trafiksikkerheden for cyklister og derfor ikke blev udført. Mindreforbruget på 1,2 mio. kr. tilgår derfor kommunekassen.

Anlægsprojektet ”Kulbaneparken, Kunstlandskabet” viste sig vanskeligt realiserbart, og Borgerrepræsentationen annullerede derfor projektet den 25. august 2022. Efterfølgende har der været ændringer i udgifts- og indtægtsforbruget, hvilket korrigeres i denne sag. Det tidligere aflagte anlægsregnskabs merforbrug blev dengang dækket af kommunekassen, og derfor tilgår mindreforbruget på 2,0 mio. kr. i nærværende anlægsregnskab ligeledes kommunekassen.

Anlægsprojektet ”Dybbølsbro – udvidelse og fremkommelighed” blev med Budget 2022 tilført yderligere midler til færdiggørelse af anlægsprojektet, og i den forbindelse blev det politisk besluttet, at et eventuelt mindreforbrug skulle tilbageføres til kommunekassen. Da der efterfølgende blev indgået forlig med rådgiver om delvis kompensation for merudgifter som følge af bl.a. rådgivers projekteringsfejl, tilgår mindreforbruget på 3,0 mio. kr. kommunekassen.

Ovenstående tre projekter er således delvist opfyldt, annulleret eller politisk besluttet tilbageført til kommunekassen og mindreforbruget afregnes derfor med kommunekassen, jf. tabel 4.

Tabel 4. Anlægsprojekter, som afregnes med Kommunekassen (1.000 kr.)

Anlægsprojekt

Afvigelse,

udgifter*

Afvigelse,

indtægter**

Afvigelse,

netto*

Afvigelse overføres til/tages fra

To anlægsregnskaber for to anlægsbevillinger (to anlægsprojekter) – jf. anlægsregnskab nr. 25 og 26 – samt én korrektion, jf. anlægsregnskab nr. 27 

5.652

558

6.210

 

Kommunekassen

 

 

I alt

                        5.652

 

                           558

 

                              6.210

 

 

Kommunekassen

* Udgifter: Intet fortegn angiver færre udgifter end bevillingen, negativt fortegn flere udgifter.

** Indtægter: Intet fortegn angiver flere indtægter end bevillingen, negativt fortegn færre indtægter

De konkrete anlægsregnskaber med forklaringer på afvigelser, herunder mer- og mindreforbrug, fremgår af bilag 5.

Politisk handlerum

Anlægsprojekterne i indstillingen er ibrugtaget og lukkede og mangler blot aflæggelse af anlægsregnskab.

  • Udvalget kan vælge ikke at godkende enkelte regnskaber, og i så fald vil forvaltningen gennemgå det pågældende regnskab igen.
  • Ud af de 37 byfornyelsesprojekter er der 6 ejendomme, som ikke er blevet bygningsfornyet, hvilket er godkendt annulleret ved Teknik-og Miljøudvalget den 29. januar 2024, og indstillet til annullering med forventet godkendelse af Borgerrepræsentationen den 14. marts 2024. Hvis Borgerrepræsentationen – mod forventning – ikke godkender annulleringen, vil forvaltningen gennemgå de pågældende regnskaber igen.

Økonomi

De 26 anlægsregnskaber og én korrektion har en samlet nettobevilling 350,3 mio. kr. (løbende priser) og udviser et samlet netto-mindreforbrug på 57,8 mio. kr., hvoraf overskuds-/underskudsmodellen dækker 0,8 mio. kr. (merforbrug), Økonomiudvalget tilføres 0,1 mio. kr. (mindreforbrug), Byfornyelsesrammen tilføres 52,3 mio. kr. (mindreforbrug) og kommunekassen tilføres 6,2 mio. kr. (mindreforbrug).

De bevillingsmæssige konsekvenser fremgår af bilag 6.

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, vil de regnskabsaflagte anlægsprojekter blive taget ud af Teknik- og Miljøudvalgets samlede anlægsportefølje.

Forvaltningen forventer at forelægge yderligere anlægsregnskaber for Teknik- og Miljøudvalget og Borgerrepræsentationen i foråret/sommeren 2024.

 

Søren Wille

/Marie-Louise Kudsk Hædersdal


Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 11. marts 2024

 

Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Til top