Telefonnumre til Københavns Kommune er ustabile

På grund af et teknisk nedbrud kan du opleve udfordringer med at komme igennem, når du ringer til Københavns Kommunes hovednumre. 

Det er fortsat muligt at skrive til kommunen via mail, skriftlige formularer og selvbetjeningsløsninger. Derudover virker direkte numre til enkelte medarbejdere stadig.

Leverandøren arbejder på højtryk for at udbedre fejlen, og Københavns Kommune bistår. 

Vi beklager de gener, det kan medføre.

Mødedato: 22.06.2006, kl. 16:00

Ingen titel

Ingen titel

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 22. juni 2006

 

 

Sager til beslutning

 

14.      Indhentning af tilbud på låneomlægning af realkreditlån i Soldenfeldts Stiftelse

 

SOU 208/2006  J.nr. 28/2006

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget bemyndiger forvaltningen til at indhente tilbud på omlægning af realkreditlån i Soldenfeldts Stiftelse med tilhørende analyse af de langsigtede økonomiske konsekvenser af en eventuel låneomlægning.

 

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 22. juni 2006

Indstillingen blev godkendt.

 

 

RESUME

Ejendommen Ryesgade 104 ejes af Soldenfeldts Stiftelse, hvor Sundheds- og Omsorgsudvalget udgør den ansvarlige bestyrelse. I forbindelse med tidligere renovering af bygningen er der blevet optaget et realkreditlån, som det muligvis vil være fordelagtigt at omlægge. Derfor søges nu udvalgets tilslutning til indhentning af tilbud på omlægning med tilhørende analyse af de økonomiske konsekvenser af en eventuel omlægning.

 


 

Til top