Mødedato: 21.11.2002, kl. 15:00

Status vedr. ansøgninger om § 65-tilskud (Ny indstilling)

Status vedr. ansøgninger om § 65-tilskud (Ny indstilling)

for mødet «MDAT» kl

Sundheds- og Omsorgsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 21. november 2002

 

10. Status vedr. ansøgninger om § 65-tilskud (Ny indstilling)

SOU 254/2002 J.nr. 9/2000

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller

at Sundheds- og Omsorgsudvalget beslutter at 6 ikke færdigbehandlede ansøgere til § 65 midler støttes med et engangsbeløb frem til 1. juni 2003 afholdt af den tildelte pulje til partnerskab

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager status for §65-området til efterretning

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 21. november 2002

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingen.

 

RESUME

Sundheds- og omsorgsudvalget besluttede på møde d. 20. juni 2002 (SOU 161/2002) bl.a. at der skulle nedsættes et midlertidigt §65 udvalg. Formålet er at rådgive Sundhedsforvaltningen i udarbejdelsen af forslag til principper for tildeling af tilskud m.h.p. videre behandling i Sundheds- og Omsorgsudvalget. Samtidig blev det besluttet at sætte behandling af nye ansøgere til §65 midler i bero, indtil nye principper for tildeling er politisk godkendt.

Sundheds- og Omsorgsudvalget har i forbindelse med behandlingen af høring om principper for tildeling af § 115-midler (SOU 233/2002) ønsket, at der ses på sammenhængen til § 65-midlerne.

Målene for det videre arbejde vedr. fremtidig administration af §65 midler er at styrke ensartethed og gennemsigtighed i fordeling af §65 midler, samt at styrke udvikling og fornyelse i §65 virksomheden med et forebyggende sigte.

Sundhedsforvaltningens køreplan for arbejdet omfatter 3 faser: nedsættelse af midlertidigt §65 udvalg, udarbejdelse af forslag til nye principper for tildeling af §65 midler, samt høringsrunde. Indstilling herom forventes forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget til beslutning i april 2003.

P.t. er der godt 50 enheder der modtager § 65-midler. Med de nuværende tildelingskriterier er bevillingerne løbende. Det samlede budget til driftstilskud til §65 enheder udgør 21,5 mio. kr. i 2002. Der er pr. oktober 2002 disponeret over det fulde beløb.(Bilag vedlagt).

I budget 2003 er der vedtaget en besparelse på tilskud til §65 enhederne, svarende til en budgetreduktion på 1 mio. kr. eller ca. 5 % af det samlede budget. Da arbejdet med udvikling af bl.a. nye tildelingsprincipper på området stadig pågår udmøntes besparelsen som en generel besparelse med ensartet effekt for samtlige nuværende tilskudsmodtagere.

Der har i perioden 2000-2002 været 9 ansøgninger om støtte via §65 midler, som ikke er færdigbehandlet. Det foreslås, at der indtil 1. juni 2003 sker en midlertidig finansiering på 195.708 kr. afholdt af partnerskabspuljen, så ansøgerne kan videreføre deres aktiviteter. Af de 9 ansøgere får 6 ansøgere tilskud via partner skabspuljen, 2 ansøgere henvises til § 115 midler og 1 ansøger tages ud af denne sammenhæng. Ansøgerne vil således kunne vurderes endeligt når de nye principper for anvendelse af § 65 midlerne er politisk godkendt og inden den 1. juni 2003.

 

Til top