Mødedato: 19.12.2002, kl. 16:30

Budget 2003 - udmøntning

Budget 2003 - udmøntning

Sundheds- og Omsorgsudvalget

Sundheds- og Omsorgsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 19. december 2002

 

2. Budget 2003 - udmøntning

SOU 279/2002 J.nr. 1/2000

 

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager udmøntningen af budget 2003 til efterretning.

 

RESUME

Borgerrepræsentationen godkendte den 10. oktober 2002 Sundheds- og Omsorgsudvalgets bevillinger for budget 2003.

Sundhedsforvaltningen har fordelt de samlede bevillinger til de forskellige aktiviteter og budgetansvarlige enheder.

Alle budgetter er opgjort ud fra det bedste skøn over den forventede aktivitet i 2003 i lyset af det fastsatte serviceniveau. Herudover er indregnet effektiviseringsbidrag, DUT-korrektioner, pris- og lønfremskrivninger samt andre tekniske ændringer.

I budgetterne er der også indregnet de serviceforbedringer, som indgik i budgetaftalen. Det drejer sig blandt andet om opfyldelse af 4 ugers ventetid på plejeboliger, flere korttidsboliger, forbedret arbejdsmiljø i hjemmeplejen og forbedrede partnerskaber og netværk for ældre. Sundhedsforvaltningen vil i afrapporteringen af de forventede regnskaber i 2003 løbende følge op på udmøntningen af de besluttede serviceforbedringer.

SAGSBESKRIVELSE

Budgettet er udmeldt på baggrund af budgetaftalen for 2003 som Borgerrepræsentationen vedtog den 10. oktober 2002 (BR 415/02). Denne aftale indeholder en række serviceforbedringer, som giver anledning til rammeforhøjelser på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område. Blandt serviceforbedringerne er indførelse af en 4 ugers ventetidsgaranti til plejeboliger, etablering af nye korttidsboliger (rehabiliteringspladser), udvikling af partnerskaber og netværker for ældre og forbedring af hjemmehjælpernes arbejdsmiljø.

I budgetaftalen indgår også, at der i årene 2003-2005 i alt skal afsættes en pulje på 100 mill. kr. - udover de midler som allerede er afsat i budgettet - til vedligeholdelse og renovering af kommunens ejendomme. Vedligeholdelsespuljen er ikke fordelt til forvaltningerne endnu, men det må forventes, at også institutioner under Sundheds- og Omsorgsudvalget vil få del i puljemidlerne. På tilsvarende vis er der afsat en pulje til kompetenceudvikling på 21 mill. kr., der heller ikke er fordelt endnu.

Det indgår også i budgetaftalen, at alle dele af kommunen skal bidrage til effektivisering af kommunens drift, samt at de områder af den kommunale virksomhed, hvor udgifterne er afhængige af udviklingen i befolkningstallet, får tilpasset budgetterne i forhold til den demografiske udvikling. Som led i opfyldelse af 4 ugers garantien er det dog besluttet, at plejehjemsområdet ikke demografikorrigeres i budget 2003.

I nedenstående tabel 1 gives en oversigt over rammeændringerne som følge af henholdsvis serviceforbedringerne, demografikorrektionerne og effektiviseringsbidraget.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tabel 1. Rammeændringer grundet serviceudbygninger, demografi og effektiviseringsbidrag, Sundheds- og Omsorgsudvalgets område (mill. kr.)

* Der er demografikorrigeret i hjemmeplejen, dagcentre, træningscentre, BST (den del der vedrører ældreområdet), Rygskolen, Omsorgstandplejen, SYFO, hjælpemidler, forebyggende hjemmebesøg og ældreråd.

I vedlagte bilag "Udmøntning af budget 2003" er der redegjort nærmere for udmøntningen på de enkelte budgetområder, men i det følgende beskrives kortfattet, hvordan budgetterne på udvalgte områder fordeles i budget 2003.

Hjemmepleje

Der vil blive foretaget en budgetfordeling til de decentrale enheder på baggrund af det visiterede antal timer og den pris- og lønfremskrevne timepris. Disse budgetter vil være gældende indtil Københavns Kommune overgår til frit valg.

Plejehjem

I 2003 vil plejehjemmenes budgetter blive fordelt efter en ny budgetfordelingsmodel, som skal gøre plejehjemmenes budgetter mere overskuelige, give plejehjemmene et ensartet økonomisk grundlag og sikre, at plejehjemmene tilpasser sig BUM-strukturen.

Plejehjemmenes budgetter vil i den nye model blive opdelt i forskellige aktivitetsområder. Indenfor hvert aktivitetsområde fordeles den sum, som er til rådighed, til de enkelte institutioner efter takster, faktiske udgifter eller en kombination heraf.

Taksterne, som skal bruges, vil enten være et beløb pr. beboer eller et beløb pr. kvadratmeter eller en fast takst. For at sikre at den samlede budgetramme overholdes, vil taksterne blive beregnet på ny til hvert budgetår, og vil således kunne variere fra år til år.

P/O-kontorer

Pensions- og Omsorgskontorernes budgetter er fordelt efter en budgetfordelingsmodel, der tager hensyn til de forskellige udgiftsbehov, der er i bydelene. Budgetfordelingsmodellen er forhandlet til rette mellem P/O-cheferne og forvaltningen.

Budgetfordelingsmodellen er benyttet ved budgetfordelingen for alle Pension- og Omsorgskontorer på nær Valby og Indre Nørrebro.

Modellen er bygget op omkring et fast tilskud (overhead), der er ens for alle Pensions- og Omsorgskontorer, og et variabelt tilskud, der varierer afhængigt af demografi og forskellige sociale kriterier. Dog er visse dele af P/O-kontorernes budget holdt ude af budgetfordelingen: husleje, forebyggende besøg og hjælpemidler. Disse poster er fordelt efter særlige fordelingsmodeller, der afspejler de faktiske omkostninger.

 

 

ØKONOMI

-

-

Miljøvurdering

-

 

 

BILAG

Notatet "Udmøntning af budget 2003" af 11. december 2002

 

 

 

 

Lau Svendsen-Tune

/ Hanne Baastrup

 

 

Til top