Nu kan du igen ringe til Københavns kommunes hovednumre

Vi har i dag haft et teknisk nedbrud, som gav udfordringer med at komme igennem til Københavns Kommunes hovednummer. 
Leverandøren har fundet og udbedret fejlen. Du kan derfor igen ringe til Københavns Kommune, som du plejer. 
Vi beklager de gener, det eventuelt har medført.

Mødedato: 19.03.2007, kl. 16:00

Medlemsforslag om Sundhedshus på Nørrebro

Se alle bilag

Medlemsforslag om Sundhedshus på Nørrebro

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde i Sundheds- og Omsorgsudvalget mandag den 19. marts 2007

 

 

13.      Medlemsforslag om Sundhedshus på Nørrebro

 

SOU   61/2007  J.nr. 03/2007

 

 

 

Camilla Burgwald har stillet forslag om, at der udarbejdes en redningsplan for Sundhedshuset på Nørrebro. Fremadrettet forankres Sundhedshuset i Børne- og Ungdomsforvaltningen.

 

Beslutning

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1.  at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orienteringen om den organisatoriske forankring af Sundhedshuset på Nørrebro til efterretning.

 

Problemstilling

Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede den 18. januar 2007 et medlemsforslag om Sundhedshuset (SOU 16/2007) og besluttede, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skulle udarbejde en indstilling om sagen. Sundhedshuset på Nørrebro har indtil 1. januar 2007 haft status af en servicebutik i regi af Socialforvaltningen. Som led i Socialudvalgets bidrag til Københavns kommune samlede budget for 2007, godkendte Socialudvalget den 6. december 2006 (SUD 470/2006), at der sker en reduktion i antallet af servicebutikker. Fremover er der en servicebutik i hvert af de 8 socialcentres distrikter. På Nørrebro ligger servicebutikken i Hillerødgade. Det betyder, at Socialforvaltningen pr. 1. januar ikke giver driftsmidler til Sundhedshuset på Kapelvej. Der skal derfor ske en anden finansiering af aktiviteterne i 2007 og det skal overvejes, hvordan Sundhedshuset bliver videreført i 2008.

 

Løsning

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har den 14. februar 2007 holdt møde med repræsentanter fra Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen omkring Sundhedshuset. Der var på mødet enighed om, at den naturlige organisatoriske forankring af Sundhedshuset, er i Børne- og Ungdomsforvaltningen, idet de har flest aktiviteter i huset. Se bilag 1 for en nærmere beskrivelse af de aktiviteter, som Børne- og Ungdomsforvaltningen har i huset.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningens aktiviteter i Sundhedshuset omfatter Ældrerådet på Nørrebro, der har kontor i Sundhedshuset.

Børne- og Ungdomsforvaltningen har efterfølgende meddelt, at de vil finansiere Sundhedshusets driftsudgifter på 675.000 kr. i 2007. Driften fra 1. januar 2008 og frem, vil indgå som forslag til ønskelisten for 2008. Børne- og Ungdomsforvaltningen har udarbejdet et notat om overtagelsen se bilag 2.

På baggrund af medlemsforslaget har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen overvejet sit samarbejde med Sundhedshuset. Vi vil i fremtiden have et tættere samarbejde med Sundhedshuset omkring forebyggelsesaktiviteter. Det er bl.a. aftalt med Børne- og Ungdomsforvaltningen, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen får en plads i styregruppen for Sundhedshuset for at øge samarbejdet. Sundhedshuset bliver en vigtig samarbejdspartner for det nye Sundhedscenter Nørrebro (åbner 1. juli 2007).

 

Økonomi

Driftsbudgettet for Sundhedshuset udgør 675.000 kr. I 2007 finansieres driften af Børne- og Ungdomsforvaltningen. Udgifterne fordeler sig således.

  • 1 koordinator/projektleder 37 timer ugentlig 360.000 kr.
  • 1 sundhedsplejerske 20 timere ugentlig 200.000, - kr.
  • Pjecer, materiale, husleje, forplejning, kursus/uddannelse, udflugter med bruger, temaeftermiddage 40.000,- kr.
  • Husleje 75.000

Alle de aktører, der har aktiviteter i huset, afholder selv deres udgifter.

 

Driften fra 2008 indgår som forslag til ønskelisten for 2008 fra Børne- og Ungdomsforvaltningen.

 

Videre proces

Sagen behandles i Børne- og Ungdomsudvalget den 28. marts 2007.

 

Bilag

Øvrige bilag:

Bilag 1 Oversigt over aktiviteter

Bilag 2 Notat fra Børne- Ungdomsforvaltningen

 

 

 

Jesper Fisker

                                                      /Jens Egsgaard

 

 

 


 

Til top