Medlemsforslag om udarbejdelse af støttebrev til skulptur af en social- og sundhedsassistent/-medhjælper i Skelbækgade
Det foreslås,
- at Sundheds- og Omsorgsudvalget udarbejder et kort støttebrev, der kan bruges i arbejdet med at søge økonomisk støtte til skulpturen SOSU-STATUEN - et monument over omsorg hos fonde og andre mulige tilskudsgivere.
(Stillet af Socialistisk Folkeparti)
Motivering
Københavns Kommune har en interesse i, at medarbejdere inden for pleje- og omsorgsområdet anerkendes og påskønnes for deres betydningsfulde indsats for ældre og syge københavnere.
Kunstneren Madelin Wilian har udarbejdet en skitse til en skulptur, der skal anerkende social- og sundhedsassistenters og -hjælperes betydning og indsats. SOSU Hovedstaden og Madelin Wilian har indgået et samarbejde om at få skulpturen opstillet på pladsen foran skolen i Skelbækgade på Vesterbro. Som en del af projektet inddrages de studerende på SOSU Hovedstaden.
Skulpturens intention er
- at blive et vartegn for social- og sundhedsassistenternes/medhjælpernes betydning, som kommende social- og sundhedsassistenter/medhjælpere møder, når de er på vej ind på deres uddannelsessted SOSU H,
- at blive et vartegn, der husker københavnerne på SOSU’ernes indsats og endelig
- at skabe et kunstnerisk udtryk i Skelbækgade, som forskønner gaden.
Det foreslås, at der udarbejdes et kort støttebrev, som kan bruges til indsamling af fondsmidler.
Budgettet for skulpturen er ca. 500.000 kr. SOSU H støtter økonomisk med 1/10 af projektets udgifter.
Kunstneren Madelin Wilian har tidligere lavet udsmykningsopgaver på bl.a. københavnske plejehjem med inddragelse af beboerne.
Beslutning
Udvalget tilsluttede sig medlemsforslaget. Der blev samtidig gjort op med medlemsforslaget idet der udarbejdes et kort støttebrev fra udvalget.