Mødedato: 06.11.2014, kl. 14:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 102

Bevillingsmæssige ændringer 2014 3. sag

Se alle bilag
Sundheds- og Omsorgsudvalget søger om budgetomplaceringer inden for Sundheds- og Omsorgsudvalgets ramme og mellem udvalgene med henblik på at sikre overensstemmelse mellem budget og forbrug.

Indstilling og beslutning

Sundheds- og Omsorgsudvalget indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at de foreslåede bevillingsmæssige ændringer godkendes, jf. bilag 1-4.
2. at de budgetmæssige konsekvenser, som følge af overdragelse af servicearealer til Københavns Ejendomme, kun behandles af Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Problemstilling

Udvalgene kan søge om budgetomplaceringer inden for og mellem udvalgene med henblik på at sikre overensstemmelse mellem budget og forbrug i budget 2014. Der er tale om bevillingsmæssige ændringer af primært teknisk karakter, som skal godkendes af Borgerrepræsentationen.

Løsning

Sundheds- og Omsorgsudvalgets omplaceringer mellem udvalg i forbindelse med regnskabsprognosen for tredje kvartal er på i alt 29,3 mio. kr., hvoraf 64,1 mio. kr. vedrører merforbrug på aktivitetsbestemt medfinansiering. Borgerrepræsentationen har den 8. maj 2014 i forbindelse med overførselssagen afsat midler til dækning af merudgifter vedr. kommunal medfinansiering af sundhedsområdet.

Derudover er der en budgetoverførsel på 1,3 mio. kr. fra Socialudvalget vedr. klargøring af Sølund, som skyldes, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har afholdt udgifterne til klargøring af etagen reserveret til unge inden for Socialudvalgets målgruppe.

Der er yderligere en budgetoverførsel af indtægter på 3,0 mio. kr. til Økonomiudvalget som følge af en korrektion af særligt dyre enkeltsager.

Følgende budgetomplaceringer foretages mellem Sundheds- og Omsorgsudvalget og andre udvalg:

  • 64,1 mio. kr. budgetoverførsel fra Økonomiudvalget til Sundheds- og Omsorgsudvalget til dækning af merforbrug på aktivitetsbestemt medfinansiering.
  • 1,3 mio kr. budgetoverførsel fra Socialudvalget til Sundheds- og Omsorgsudvalget som følge af afholdte udgifter til klargøring af etage til unge inden for Socialudvalgets målgruppe.
  • 3,0 mio. kr. budgetoverførsel fra Sundheds- og omsorgsudvalget til Økonomiudvalget som følge af korrektion af særligt dyre enkeltsager.
  • 0,2 mio. kr. budgetoverførsel fra Økonomiudvalget til Sundheds- og Omsorgsudvalget vedrørende tilbageførsel af budget til feriegodtgørelser i forbindelse med samling af administrative opgaver.
  • 0,1 mio. kr. budgetoverførsel fra Økonomiudvalget til Sundheds- og Omsorgsudvalget vedrørende tilbageførsel af håndterings og afregningsgebyrer.
  • -39,5 mio. kr. budgetoverførsel fra Sundheds- og Omsorgsudvalget til Økonomiudvalget vedrørende Indskud i Landsbyggefonden. I forbindelse med at indskuddet i Landsbyggefonden først falder i de kommende år overføres budgettet til det kommende år via Økonomiudvalget.

Herudover beregner Københavns Ejendomme på de økonomiske konsekvenser i forbindelse med overdragelse af servicearealer for ejerlejligheder fra Sundheds- og Omsorgsudvalget til Københavns Ejendomme. De økonomiske konsekvenser vil først være tilgængelige medio november. For at kunne nå at indarbejde de budgetmæssige konsekvenser i budgettet inden lukningen af budget 2014 anbefales, at disse budgetmæssige ændringer ikke behandles i Sundheds- og Omsorgsudvalget, men direkte i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Interne budgetomplaceringer
Sundheds- og Omsorgsudvalgets interne omplaceringer er på i alt 5,7 mio. kr. i budget 2014 inden for service og har til formål at sikre, at der er overensstemmelse mellem budget og forbrug på den enkelte bevilling og funktion. Det skal oplyses, at Borgerrepræsentationens godkendelse kræves ved budgetomplaceringer mellem bevillinger i henhold til kommunens bevillingsregler. Omplaceringerne omfatter bl.a.:

  • 1,5 mio. kr. budgetomplacering vedrørende korrektion af funktion på madudbringning.
  • 1,3 mio. kr. budgetomplacering vedrørende udrulning af digitaliseringsprojekter.
  • 1,1 mio. kr. budgetomplacering vedrørende udmøntning af sundhedspakkens udkørende palliative teams fra Center for Sundhed til sygeplejen.
  • 1,0 mio. kr. budgetomplacering som følge af istandsættelse af Sjællandsgade.
  • 0,6 mio. kr. budgetomplacering som følge af praksisændring vedrørende udbetaling af rådighedsløn til tjenestemænd.

Eksternt finansierede projekter
På baggrund af status vedrørende indsatserne, som er finansieret af Ældrepuljen, overføres udgifter og indtægter på 4,5 mio. kr. fra drift til anlæg som følge af omprioritering af mindreforbrug på ældrepuljens driftsområder.  Dette med forbehold for Sundheds- og Omsorgsudvalgets godkendelse af de konkrete forslag til omprioritering, jf. sag om opfølgning på ældrepakken 2014 ”Plads til at leve livet”.

Derudover søges følgende nye eksternt finansierede projekter godkendt: 

  • 5,0 mio. kr. vedrørende projektet "Nye veje til trivsel og aktivitet i boligområder" i perioden 2014-2017 til at øge den mentale sundhed blandt borgere i udvalgte boligområder.
  • 2,6 mio. kr. vedrørende Partnerskab omkring Act-belong Commit i perioden 2015-2017 til, gennem folkeoplysning at øge danskernes mentale sundhed.   
  • 3,1 mio. kr. vedrørende "På vej mod et godt ungdomsliv" i perioden 2014-2016 til blandt andet at opspore og støtte elever med psykisk sårbarhed eller sygdom gennem bedre viden og øgede handlekompetencer hos elever og lærere.
  • 0,3 mio. kr. i 2014 vedrørende Dæhnfeldt til udvikling og implementering af fysioterapeutisk undersøgelsesskema til brug for kvinder opereret for brystkræft.
  • 0,3 mio. kr. vedrørende Snoezelprojekt på plejecenteret Fælledgården i perioden 2014-2015, som har til formål   at sanseintegration bliver en integreret del af det faglige arbejde.

Økonomi

Jf. ovenfor.

Videre proces

Efter behandling i Sundheds- og Omsorgsudvalget skal indstillingen forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top