Mødedato: 06.10.2026, kl. 14:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 102

Tredje sag om bevillingsmæssige ændringer

Se alle bilag

Sundheds- og Omsorgsudvalget (SUND) skal med denne sag tage stilling til budgetmæssige ændringer (bevillingsmæssige ændringer), så budgettet svarer til det politisk besluttede budget. Flytningerne er således af teknisk karakter.

Med denne sag godkendes budgetmæssige omplaceringer mellem udvalg for 44,9 mio. kr. på serviceområdet samt 60,2 mio. kr. på finansposterne. Derudover godkendes fire eksternt finansieret projekter for samlet 0,2 mio. kr. Slutteligt godkendes interne budgetflytninger mellem bevillinger på SUNDs område på 10,3 mio. kr.

Samtlige budgetflytninger fremgår af bilag 1, Bevillingsmæssige ændringer samt bilag 2, Eksternt finansierede projekter.

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

  1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at bevillingsmæssige ændringer samt eksternt finansierede projekter på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område, jf. bilag 1 og 2, indgår i den samlede sag om bevillingsmæssige ændringer, som forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Problemstilling

Når opgaver og ansvarsfordelinger, som følge af politiske eller administrative beslutninger, flyttes mellem forvaltninger i kommunen skal det tilhørende budget ligeledes flyttes/omplaceres, så der sikres overensstemmelse mellem budget og det tilhørende forbrug. 

SUNDs servicebudget er opdelt på tre bevillinger:

  • Sundhed
  • Ældre
  • Administration.

Bevillingsmæssige ændringer angår enten flytning mellem udvalg, håndtering af eksternt finansierede projekter eller interne omplaceringer mellem udvalgets bevillinger.

Sådanne budgetflytninger skal godkendes af udvalget samt af Økonomiudvalget (ØU) og Borgerrepræsentationen (BR), jf. kommunens bevillingsregler. Desuden skal der gives bevilling (både indtægts- og udgiftsbevilling), hvis kommunen modtager eksterne midler. Sagen indeholder desuden tekniske korrektioner og mindre tilpasninger af budgettet.

Løsning

Flytninger mellem udvalg

SUNDs omplaceringer mellem udvalg medfører en samlet nedskrivning af servicebudgettet på 44,9 mio. kr. i 2026, heraf kan de 30 mio. kr. henføres til sagen ’Forventet Regnskab pr. september 2026’, som forelægges på samme møde som denne sag. Budgetflytninger mellem SUND og andre udvalg vedrører:

  • 10 mio. kr. fra SUND til ØU (kassen) som følge af mindreforbrug vedr. SOSU-elevløn (jf. beskrivelse i sagen Forventet regnskab pr. september 2026)
  • 5 mio. kr. fra SUND til ØU (kassen) vedr. mindreforbrug til køb af pladser, (jf. beskrivelse i sagen Forventet regnskab pr. september 2026).
  • 15 mio. kr. fra SUND til ØU (kassen) som følge af merindtægt fra salg af pladser (jf. beskrivelse i sagen Forventet regnskab pr. september 2026)
  • 9,3 mio. kr. fra SUND til ØU (kassen) vedr. anvendelse af 50/50-reglen for disponering af mindreforbrug til finansiering af nye initiativer angående indkøb af pilleknusere og medicinvogne samt demensvenlig indretning på plejehjem.
  • 5,9 mio. kr. fra Kultur- og Fritidsudvalget (KFU) til SUND vedr. ifm. flytning af Center for specialundervisning for voksne til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF)
  • 3,8 mio. kr. fra SUND til Socialudvalget (SOC) som følge af ressortflyt vedr. blandt andet den sociale hjemmepleje og pasning af nærtstående.
  • 2,5 mio. kr. fra SUND til Børne- og Ungeudvalget (BUU) vedr. samarbejdsaftale vedr. Pædagogisk Assistentuddannelseselever.
  • 1,8 mio. kr. fra SUND til BUU som følge af samarbejdsaftale vedr. Kroppen i Kerneopgaven.
  • 1,7 mio. kr. fra SUND til SOC vedr. efterregulering af demografi ifm. flytningen af Den Sociale hjemmepleje fra Socialforvaltningen (SOF) til SUF
  • 0,9 mio. kr. fra SUND til ØU (kassen) som følge af returnering af midler vedr. leje af servicearealer til tandklinikker på nybyggede plejehjem.
  • 0,6 mio. kr. fra SUND til BUU vedr. Cool Kids
  • 0,5 mio. kr. fra SUND til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (BIU) vedr. afskaffelse af krav om rehabiliteringsteams.
  • 0,5 mio. kr. fra SOC til SUND vedr. drift af Clicksense ifm. ressortændring
  • 0,2 mio. kr. fra SUND til ØU vedr. delfinansiering af analyse vedr. modstandskraft i Københavns Kommune (KK).
  • 0,05 mio. kr. fra SUND til ØU vedr. opgradering af autosignaturløsning.
  • 0,04 mio. kr. fra Økonomiudvalget til SUND som følge af nulstilling tidl. udmøntet korrektion vedr. digital underskrift.

Herudover tilpasses finansposterne med 62,3 mio. kr.  til deponering vedr. Sydhavnsgade 36.

Der søges desuden om godkendelse af fire eksternt finansierede projekter, heraf to vedr. en sansehave på Højdevang Sogns plejehjem samt to tilpasninger af tilskud vedr. projekterne National tobakskampagne

(Stoplinien) og Rygestop på tyrkisk og arabisk.

Interne omplaceringer

Slutteligt indstilles følgende interne budgetflytninger mellem bevillinger på SUNDs område på i alt 10,3 mio. kr. i 2026. Budgetflytningerne har til formål at sikre, at der er overensstemmelse mellem budget og forbrug på den enkelte bevilling, jf. Økonomi og Indenrigsministeriets budget og regnskabssystem.

De interne budgetflytninger vedrører:

  • Udmøntning af p/l vedr. Reorganisering af centralforvaltningen (6,8 mio. kr.)
  • Tilpasning af lønbudget i Center for HR og Uddannelse (CHU) (1,3 mio. kr.)
  • Udvidelse af ordningen for efterfødselstilbud (1,2 mio. kr.)
  • Udmøntning af midler til styrkede teams på tværs af fagligheder (0,6 mio. kr.)
  • Flytning af 1 stilling som følge af ressort fra CHU til område Nord (0,3 mio. kr.)
  • Udmøntning af midler til aflastning af pårørende til Center for Demens (0,1 mio. kr.)

Økonomi

Jf. ovenfor.

Videre proces

De bevillingsmæssige ændringer på SUNDs område er oversendt til Økonomiforvaltningen (ØKF) med forbehold for SUNDs godkendelse. ØKF vil efterfølgende fremlægge en samlet sag for ØU, hvor alle udvalgenes bevillingsmæssige ændringer fremgår. Denne sag behandles af ØU den 27. oktober 2026 og af BR den 5. november 2026. Når ændringerne er godkendt af BR, indarbejdes de i SUNDs korrigerede budget.

 

 

 

Anna Schou Johansen

/ Camilla Vang Taankvist

Til top