Telefoni i Københavns Kommune er pt. ude af drift

På grund af et teknisk nedbrud kan man i øjeblikket ikke ringe til Københavns Kommunes hovednumre. Det er fortsat muligt at skrive til kommunen via mail, skriftlige formularer og selvbetjeningsløsninger. Derudover virker direkte numre til de enkelte medarbejdere stadig.

Leverandøren arbejder på højtryk for at udbedre fejlen, og Københavns kommune bistår i det omfang, det er muligt.

Vi beklager de gener, det kan medføre.

Mødedato: 05.01.2006, kl. 13:00

Forretningsorden for Sundheds- og Omsorgsudvalget

Se alle bilag

Forretningsorden for Sundheds- og Omsorgsudvalget

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde i Sundheds- og Omsorgsudvalget torsdag den 5. januar 2006

 

 

Sager til beslutning

 

2.      Forretningsorden for Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

SOU 365/2005  J.nr. 1/1998

 

 

INDSTILLING

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender forretningsorden.

 

 

RESUME

Efter Lov om kommunernes styrelse § 20, stk. 3 fastsætter udvalgene selv deres forretningsorden.

 

Forretningsorden for Sundheds- og Omsorgsudvalget er senest vedtaget i mødet den 28. januar 2002.

 

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at vedlagte udkast til forretningsorden godkendes, jf. bilag 1.

 

Det vedlagte udkast til forretningsorden indeholder i forhold til den tidligere vedtagne forretningsorden udover nogle sproglige justeringer en udbygning af § 1 om konstituering, en tilføjelse til § 2 om muligheden for at afgøre en sag ved cirkulation blandt udvalgets medlemmer, en ny bestemmelse om tavshedspligt i §11 og en præcisering af borgmesterens rolle i § 12.

 

Ændring af forretningsordenens bestemmelser skal efter forretningsordenens § 14 behandles på 2 udvalgsmøder. Ændringer vedtages med almindelig stemmeflertal.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Se resumé.

 

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

 

ØKONOMI

Der er ingen økonomiske konsekvenser i forbindelse med godkendelse af forretningsordenen.

 

 

BILAG

1. Udkast til forretningsorden.

 

 

 

 

 

Jesper Fisker                                          

 

 


 

Til top