Ny bestemmelse i aktivloven § 81b (midlertidig huslejehjælp)

Den 11. juni 2014 vedtog Folketinget at indføre en ny bestemmelse i aktivlovens § 81b om midlertidig huslejehjælp til unge under 30 år, der modtager lave ydelser. Socialforvaltningen orienterer om den forventede praksis og de tilknyttede udgifter.

Socialforvaltningen indstiller overfor Socialudvalget,

1. at Socialudvalget tager orientering om forventet praksis og udgifter til ydelser efter den nye bestemmelse i aktivlovens § 81b til efterretning.
2. at Socialudvalget godkender, at forslag til sagsbehandlingsfrist for den nye bestemmelse i aktivlovens § 81b sendes i høring hos relevante høringsparter.

Folketinget vedtog den 11. juni 2014 en ny bestemmelse om midlertidig huslejehjælp til unge under 30 år. Da bestemmelsen allerede trådte i kraft 1. juli 2014, har forvaltningen ikke haft mulighed for at forelægge indstilling for Socialudvalget forud for implementeringen. Socialforvaltningen orienterer nu om forventet praksis og udgifter til ydelser efter § 81b i aktivloven.

Kommunen er forpligtet til at fastsætte realistisk sagsbehandlingsfrist for den nye bestemmelse, jf. retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

Socialforvaltningen har implementeret bestemmelsen pr. 1. juli 2014.

Socialforvaltningen har fastlagt praksis for bestemmelsen i overensstemmelse med lovens bemærkninger og det høringsnotat, som Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Social Forhold har udformet som besvarelse af de mange høringssvar til lovforslaget, jf. bilag 1.

Udsendes der senere bekendtgørelse eller vejledning fra ministeriet, eller bliver der afgjort principielle sager i Ankestyrelsen, vil forvaltningens praksis blive tilrettet i overensstemmelse med disse.

Fastlæggelse af praksis

Målgruppen for den nye bestemmelse er unge under 30 år, der modtager de laveste sociale ydelser, nemlig uddannelseshjælp, kontanthjælp og revalideringsydelse. Det er dog ikke i sig selv tilstrækkeligt for at opnå huslejehjælpen, at den unge er under 30 år og modtager en af de tre nævnte indkomster. Der kan alene gives støtte til husleje, og ikke til andre ydelser i lejeforholdet, som f.eks. vand og varme. Støtten kan højst gives i 6 måneder, uanset at borgeren måtte have behov for støtte en længere periode.

Der stilles ikke krav om, at en løsning på den unges situation skal være i udsigt, som i den nuværende § 81a, men kommunen kan opstille betingelser for ydelsen, som skal føre til at den unge ikke udsættes. Det beskrives som et formål, at ydelsen skal sikre, at den unge bevarer fokus på uddannelse og arbejde. Dette fokus forudsætter, at den unge også på sigt får en stabil boligsituation. Den unge skal med andre ord ikke fra start have fast plan til løsning af sin situation. Men den unge skal sammen med kommunen arbejde mod en løsning. Det kan være i form af en flytning til billigere bolig, fremleje af et værelse, opstart på uddannelse eller lignende.

Kernebegrebet i den nye bestemmelse er begrebet ”udsat boligsituation”. Overordnet er der tale om unge, som er i risiko for at blive hjemløse, der ikke selv har boligmæssige alternativer, og som har vanskeligt ved at finde og fastholde en bolig. De er endnu ikke truet af en konkret udsættelse. I så fald vil de blive vurderet efter den eksisterende bestemmelse i § 81a.

Det forventes, at der særligt vil være tale om unge, som har haft forandringer i deres økonomi. Det kan f.eks. være unge, som har mistet arbejde, dagpenge eller er stoppet i et uddannelsesforløb. Det kan også være unge, som har haft andre forandringer, f.eks. brudte parforhold eller opløste bofællesskaber, der betyder, at pågældende pludselig er eneansvarlig for en huslejeudgift. Unge, som har modtaget lavere ydelser efter kontanthjælpsreformens indførsel den 1. januar 2014, vil formentlig ikke længere være i en udsat boligsituation, men vil i stedet allerede nu være flyttet eller udsættelsestruet.

Kommunen har mulighed for at stille relevante betingelser for ydelsen om f.eks. administration af huslejebetaling eller plan for flytning. Plan for flytning kan omfatte plan om flytning til anden kommune, idet det ikke altid er realistisk, at en ung kan finde en bolig, der er tilstrækkelig billig i Københavns Kommune. Selv om den unge skulle opfylde betingelserne for boligsocial anvisning, er ventetiden på anvisning aktuelt for lang for unge med lav betalingsevne. De venter aktuelt ca. 9 måneder på anvisning.

Der kan ikke gives støtte som direkte kompensation for økonomiske sanktioner efter beskæftigelseslovgivningen. I stedet må Socialforvaltningen bistå unge, der sanktioneres, i at overholde betingelserne for ydelsen og få reetableret udbetalingen.

Der stilles i bestemmelsen ikke krav om at huslejen på den unges bolig skal være rimelig, eller at boligen skal være lovlig. Imidlertid er formålet med loven er at sikre stabilitet om den unges boligsituation og derved bidrage til at den ung kan fastholde fokus på uddannelse og arbejde.

Det skal indgå i en konkret vurdering af den enkelte ansøgning, om ydet støtte vil bidrage til at den unge fastholder fokus på uddannelse og arbejde i overensstemmelse med bestemmelsens formål. Hvis der ydes støtte til en ung til en meget dyr bolig mod tilbagebetaling, kan man risikere det resultat, at den unge må forlade boligen efter 6 måneder med en gæld, der kan virke hæmmende i den unges videre forløb.

Det samme gælder i situationer med en ulovlig fremleje eller et lejemål der ikke er godkendt til beboelse. Selve støtten og betaling af husleje har ikke i sig selv indflydelse på om den unge kan blive boende.

I de tilfælde, hvor den unge har en urealistisk høj husleje eller bebor et ulovligt lejemål, har forvaltningen en væsentlig rådgivningsforpligtelse. Rådgivningen kan bestå i at støtte den unge i at søge en anden bolig eller i at indgive klage over huslejeniveau til beboerklagenævnet.

I forarbejderne nævnes, at unge kan betale ca. 3.000 kr. Bevillingen må dog ikke sætte den unge i en bedre situation end andre unge med en billig husleje. En billig husleje er højere i København end noget andet sted i landet, fordi boligpriserne generelt er høje. Forvaltningen vil i den enkelte sag vurdere den unges betalingsevne i forhold til husleje. Det bør sikres, at støtten – uanset boligpriser i København – bliver givet på et niveau, som sikrer, at den unge faktisk kan fastholdes i boligen i støtteperioden.

Sagsbehandlingsfrist

Bestemmelsen i § 81 b er subsidiær til servicelovens § 52a om børnefamilier og aktivlovens § 81 og 81a om udsættelsestruede lejere. I forhold til aktivlovens § 81 og 81a er der fastsat en frist på 4 uger. Sager vedrørende lejere, som er varslet udsat af boligen af enten almen boligorganisation eller fogedret, behandles dog hurtigst muligt, fordi kommunen ifølge retssikkerhedslovens § 5a har pligt til at træffe afgørelse indenfor to uger i udsættelsessager.

Da ansøgninger om husleje skal behandles efter både § 81, 81a og 81b, foreslår forvaltningen, at sagsbehandlingsfristen for § 81b fastsættes til 4 uger. Sager, hvor borgeren kan blive udsættelsestruet, behandles hurtigst muligt.

Forvaltningen har anvendt ministeriets vurdering, som er, at de unge i gennemsnit vil modtage ydelsen i 5 måneder, og at de vil få 2.000 kr. pr. måned i støtte. Københavns Kommune er således blevet DUT-kompenseret med 2 mio. kr. pr. år via bloktilskuddet.

Forvaltningen har i 2. halvår 2013 ydet støtte for ca. 1. mio. kr. efter den sammenlignelige bestemmelse i aktivlovens § 81a. § 81b dækker en mindre målgruppe, men der stilles færre krav, og ydelsen kan bevilges i en længere periode. Forvaltningen antager derfor, at det årlige behov for midler til bestemmelsen vil være på ca. 2 mio. kr. Forvaltningen forventer, at forbruget kan holdes indenfor rammen af DUT-kompensationen.

Socialforvaltningen vil løbende tilpasse praksis efter Ankestyrelsens praksis og eventuelle vejledninger og bekendtgørelser. Herudover vil bestemmelsen indgå, når forvaltningen generelt følger antallet af udsættelser og udsættelsesforebyggende tiltag.

Forslag til ny sagsbehandlingsfrist skal i høring i Handicaprådet, Centerrådet (Handicapcenter København), Brugerrådet (Hjemmeplejen), Dialogforum på psykiatriområdet, Udsatterådet og Ældrerådene. Socialudvalget vil på mødet den 12. november 2014 få forslag til sagsbehandlingsfrist vedr. § 81b til endelig godkendelse. I den mellemliggende periode vil forvaltningen anvende den foreslåede frist, så borgerne får underretning om, hvornår de kan forvente en afgørelse på deres ansøgning.

Socialudvalget modtager skriftig orientering med status i 1. kvartal 2015.

   
Anette Laigaard                

                                                               / Gitte Bylov Larsen