Telefonnumre til Københavns Kommune er ustabile

På grund af et teknisk nedbrud kan du opleve udfordringer med at komme igennem, når du ringer til Københavns Kommunes hovednumre. 

Det er fortsat muligt at skrive til kommunen via mail, skriftlige formularer og selvbetjeningsløsninger. Derudover virker direkte numre til enkelte medarbejdere stadig.

Leverandøren arbejder på højtryk for at udbedre fejlen, og Københavns Kommune bistår. 

Vi beklager de gener, det kan medføre.

Mødedato: 11.01.2006, kl. 15:00

1. behandling af forretningsorden for Socialudvalget

1. behandling af forretningsorden for Socialudvalget

Socialudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 11. januar 2006

 

 

2.      1. behandling af forretningsorden for Socialudvalget

 

SUD   4/2006  J.nr. 4/2006

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Socialforvaltningen indstiller;

at Socialudvalget drøfter forretningsordenen, de af forvaltningen foreslåede ændringer til forretningsorden og evt. fremkommer med yderligere forslag til ændringer.

at Socialudvalget 2. behandler forretningsordenen på næstkommende udvalgsmøde.

 

 

Socialudvalgets beslutning i mødet den 11. januar 2006

Socialudvalget besluttede, at det af § 3, stk. 4, fremgår, at alle udvalgsmedlemmer modtager kopi af det stillede spørgsmål, når Socialforvaltningen har modtaget dette, og at der i forhold til svaret fra forvaltningen skal stå "samtidig" i stedet for "efterfølgende", 

Socialudvalget besluttede, at såfremt der kun er én uge imellem udvalgsmøderne, er det onsdag, der er frist for aflevering af medlemsforslag. Medlemsforslaget sættes på en tillægsdagsorden.

 

 

RESUME

I henhold til § 20, stk.3 i Lov om kommunernes Styrelse fastsætter udvalget selv sin forretningsorden.
I henhold til § 11 i gældende forretningsorden behandles ændringer i og til forretningsordenen 2 gange.

 


 

Til top