Mødedato: 26.09.2017, kl. 17:30
Mødested: Udskolingen, Heimdalsgade 29-33

Cykelforhold ved Skt. Ansgar Skole

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

  1. at Lokaludvalget godkender udkast til henvendelse til Trafik- og Miljøborgmester Morten Kabell og Trafik- og Miljøforvaltningen om cykelforhold ved Skt. Ansgar Skole udarbejdet af Byrum-, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen.

Problemstilling

Byrum-, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen har modtaget en henvendelse fra en forælder på Skt. Ansgar Skolen vedrørende forholdene på cykelstien i krydset Nørrebrogade og Fælledvej.

Ifølge forælderen opstår der dagligt farlige situationer om eftermiddagen når eleverne skal over fodgængerovergangen, da cyklisterne ikke respekterer lysreguleringen.

Forælderen har uden held forsøgt at rette henvendelse til Trafik- og Miljøforvaltningen.

Byrum-, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen har lavet et udkast til en henvendelse til Trafik- og Miljøborgmester Morten Kabell og Trafik- og Miljøforvaltningen:

Nørrebro Lokaludvalg har fået en borgerhenvendelse om trafikafviklingen i krydset Fælledvej / Nørrebrogade. Krydset er meget uoverskueligt med mange gående, cyklende, biltrafik og busser.

Krydset virker uoverskueligt – ikke mindst fordi en række af brugerne ikke overholder færdselsreglerne. Det er cyklister, som kører over for rødt indad Nørrebrogade, cyklende og gående, som kommer fra Blågårdsgade og skal videre ud ad Nørrebrogade / Fælledvej samt bilister, som benytter busslusen. Samtidig er der erhvervsdrivende, som blokerer fortov med deres udstillinger og ladcykler.

Lokaludvalget vil gerne opfordre Teknik- og Miljøforvaltningen til at se på krydset Fælledvej / Nørrebrogade for at finde løsninger til en bedre trafikafvikling.

Løsning

Lokaludvalget godkender udkast til henvendelse til Trafik- og Miljøborgmester Morten Kabell og Trafik- og Miljøforvaltningen om cykelforhold ved Skt. Ansgar Skole udarbejdet af Byrum-, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen.

 

Beslutning

Lokaludvalget godkendte udkast til henvendelse til Trafik- og Miljøborgmester Morten Kabell og Trafik- og Miljøforvaltningen om cykelforhold ved Skt. Ansgar Skole udarbejdet af Byrum-, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen, med de faldende bemærkninger.
Til top