Mødedato: 28.05.2020, kl. 17:30
Mødested: ---

Eget projekt: Styrkelse af det lokale erhvervsliv efter coronakrisen

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

  1. at Lokaludvalget godkender at der bevilges op til 30.000 kr. til projekt: Styrkelse af det lokale erhvervsliv efter coronakrisen.

Problemstilling

Styrkelse af det lokale erhvervsliv efter corona-krisen
Tovholdere på projektet: Jens Villadsen og Jonathan Ries

 Det lokale erhvervs- og handelsliv har haft en hård tid under corona-krisen og derudover oplever flere butikker generelt at internethandelen har ændret folks forbrugsvaner, så det er blevet svære for de små butikker at løbe rundt. 

Derfor vil vi arbejde for, at vi alle tænker lokalt og bruger de lokale butikker og erhvervsdrivende – for at sikre et levende og spraglet gademiljø på Nørrebro, og for at sikre at vi også ser lokal værdiskabelse, lokale arbejdspladser og lokale lærepladser til erhvervsuddannelser i de kommende år. 

De sidste par uger har vi lavet en kampagne på facebook, der opfordrer folk til at støtte de lokale butikker. Nu vil vi gerne sætte gang i endnu flere initiativer.

Konkrete initiativer:

  1. Bannere – køb lokalt. Vi sponsorerer bannere til nogle af handelsgaderne (vi laver grafikken, trykker og støtte evt. ophæng). Gadelaugene står for at få dem op at hænge.
  2. Undersøge muligheder for et folkeaktie-initiativ, som Hundested har sat i gang. Lokaludvalg skal ikke drive initiativet, men kontakte relevante samarbejdspartnere og prøve at finde nogle, der vil tage ”lead” på initiativet. Lokaludvalg understøtter initiativet med støtte til grafik, hjemmeside eller infomøder.
  3. Undersøge om Lokaludvalget kan organiserer en konkurrence mellem boligforeninger om, hvem der bruger det lokale erhvervsliv mest til forbedringer i boligforeningens fællesarealer i 2020
  4. Undersøge om Lokaludvalget kan understøtte at der oprettes en hjemmeside eller app med oversigt over Nørrebros erhvervsdrivende og/eller en trykt folder.

Konkret beder vi i første omgang kun om midler til bannerne. De andre initiativer arbejder vi med på research-plan på denne side af sommerferien.

Løsning

Lokaludvalget godkender at der bevilges op til 30.000 kr. til projekt: Styrkelse af det lokale erhvervsliv efter coronakrisen.

Beslutning

Der var afstemning om indstillingen.
For stemte: Alexander van Deurs, Brita Fabricius, Erik Brandt, Gitte Kristensen, Jens Villadsen, Jette Nielsen, Jonathan Ries, Kim Christensen, Majbritt Svensson, Mie Brandstrup, Mogens Petersen, Rasmus Grønborg og Åsmund Kverneland.
Undlod at stemme: Charlotte Mejlshede og Claus Aarestrup.
Indstillingen blev vedtaget og Lokaludvalget godkendte at der bevilges op til 30.000 kr. til projekt: Styrkelse af det lokale erhvervsliv efter coronakrisen.

Til top