Mødedato: 18.12.2008, kl. 17:30

Ansøgning Nørrebro Festival 2009

Ansøgning Nørrebro Festival 2009

Nørrebro Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra Ordinært Lokaludvalgsmøde torsdag den 18. december 2008

 

 

Åbne punkter

 

22.      Ansøgning Nørrebro Festival 2009

NBL 119/2008

INDSTILLING

Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

1.      at Lokaludvalget imødekommer indstillingen fra arbejdsgruppen for Kultur, fritid, idræt, børn og unge og mangfoldighed om at bevilge kr. 80.000 til Foreningen Nørrebro Festival til afholdelse af Nørrebro Festival 2009.

 

Nørrebro Lokaludvalgs beslutning ved mødet den 18. december 2008

Mogens Petersen erklærede sig inhabil og forlod mødet under dette punkt.

 

1. Lokaludvalget besluttede at imødekomme ansøgningen fra Nørrebro Festival 2009 med kr. 80.000, idet Lokaludvalget vurderer, at projektet vil kunne gennemføres for mindre midler end det ansøgte. Nørrebro Festival 2009 er blevet en kulturel markør og en vigtig del af byens liv og Lokaludvalget mener, at festivalen bør bevares, da det er et stærkt bydelsrettet projekt.

 

PROBLEMSTILLING

Nørrebro Lokaludvalg har modtaget en ansøgning på kr. 100.000 fra Foreningen Nørrebro Festival til udgifter forbundet med afholdelse af Nørrebro Festival. Ideen med Nørrebro Festival er en lokal kulturel og social begivenhed med et bredt program af underholdning og aktiviteter, der henvender sig til alle de forskellige grupper af beboere og brugere som bydelen rummer. Hen over weekenden d. 15.-17. maj 2009 vil der være musik fra det meste af verden, teater, dans og cirkusforestillinger for og med børn og voksne. Der vil desuden være arbejdende kunstnere på pladsen, så festivalgæsterne også får mulighed for at deltage i cirkusworkshops m.v.

 

Nørrebro festival søges finansieret gennem fonde, legater og puljer. (se budgettet)

 

LØSNING

Ansøgningen er blevet behandlet i arbejdsgruppen for Kultur, fritid, idræt, børn og unge og mangfoldighed som indstiller at der bevilges kr. 80.000 til Nørrebro Festival 2009. Nørrebro Festival er blevet en kulturel markør og en vigtig del af bydelens liv og Lokaludvalget mener at Festivalen bør bevares, da det er et stærkt bydelsrettet projekt. Lokaludvalget vurderer desuden, at projektet vil kunne gennemføres for mindre midler end det ansøgte.

 

ØKONOMI

Såfremt Nørrebro Lokaludvalg vælger at imødekomme ansøgningen, afholdes udgiften af lokaludvalgets puljemidler.

 

VIDERE PROCES

Sekretariatet meddeler Lokaludvalgets beslutning til Foreningen Nørrebro Festival og forestår den øvrige sagsbehandling.

 

BILAG

                      Bilag 42: Ansøgning

                      Bilag 43: Budget



 

Til top