Mødedato: 18.12.2008, kl. 17:30

Ansøgning fra Landsforeningen Yngresagen

Ansøgning fra Landsforeningen Yngresagen

Nørrebro Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra Ordinært Lokaludvalgsmøde torsdag den 18. december 2008

 

 

Åbne punkter

 

19.      Ansøgning fra Landsforeningen Yngresagen

NBL 116/2008

INDSTILLING

Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

1.      at Lokaludvalget afviser ansøgningen efter indstilling fra arbejdsgruppen for Kultur, fritid, idræt, børn og unge og mangfoldighed, der har behandlet ansøgningen på kr.71.000 fra Landsforeningen Yngresagen til projektet Nørrebro – hvem, hvor, hvad?

 

Nørrebro Lokaludvalgs beslutning ved mødet d. 18. december 2008

1. Lokaludvalget imødekom at afvise ansøgningen med den begrundelse, at Lokaludvalget er i gang med samme projekt. Lokaludvalget opfordrer Yngresagen til at deltage i dette arbejde.

 

PROBLEMSTILLING

Nørrebro Lokaludvalg har modtaget en ansøgning på kr. 71.000 fra Landsforeningen Yngresagen til udgifter forbundet med projektet Nørrebro – hvem, hvor, hvad? Formålet med projektet er at klarlægge hvilke organisationer/foreninger, der er på Nørrebro, og hvad de laver. I tæt samspil med foreningerne vil man definere de ønsker, behov og muligheder foreningerne i deres hverdag oplever vil kunne opfyldes, styrkes og etableres. På denne baggrund vil man definere og etablere en videns- og netværksplatform, der skal gavne foreninger, borgere og lokaludvalget.

 

LØSNING

Ansøgningen er blevet behandlet i arbejdsgruppen for Kultur, fritid, idræt, børn og unge og mangfoldighed som indstiller at ansøgningen afvises med begrundelsen, at Lokaludvalget er i gang med samme projekt. Lokaludvalget opfordrer Nørrebro Festival til at deltage i dette arbejde. 

 

VIDERE PROCES

Sekretariatet meddeler Lokaludvalgets beslutning til Landsforeningen Yngresagen og forestår den øvrige sagsbehandling.

 

BILAG

                      Bilag 38: Ansøgning

                      Bilag 39: Projektbeskrivelse og budget



 

Til top