Mødedato: 18.12.2008, kl. 17:30

Ansøgning fra Blågårds Skole, Satellitten

Ansøgning fra Blågårds Skole, Satellitten

Nørrebro Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra Ordinært Lokaludvalgsmøde torsdag den 18. december 2008

 

 

Åbne punkter

 

16.      Ansøgning fra Blågårds Skole, Satellitten

NBL 113/2008

INDSTILLING OG BESLUTNING

Formanden indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,

1.      at Lokaludvalget afviser ansøgningen efter indstilling fra arbejdsgruppen for Kultur, fritid, idræt, børn og unge og mangfoldighed om der har behandlet ansøgningen på kr. 83.700 fra Blågårds Skole, Satellitten til projektet Indskolingsbørn i Satellitten, lejrtur til Østrig i februar 2009.

 

Nørrebro Lokaludvalgs beslutning på mødet d. 18.december 2008

1. Lokaludvalget imødekom at afvise ansøgningen med den begrundelse, at Lokaludvalget vurderer at projektet hører ind under almindelig kommunal drift.

 

PROBLEMSTILLING

Nørrebro Lokaludvalg har modtaget en ansøgning på kr. 83.700 fra Blågårds Skole, Satellitten til udgifter forbundet med skitur for indskolingsbørn i Satellitten. Satellitten er en klasse for normalt begavede elever i 0.-3. klassetrin med socio-emotionelle vanskeligheder. For at bryde med den traditionelle undervisningsform og skabe læringssituationer, der har et konkret indhold og samtidig giver eleverne nogle berigende og succesrige oplevelser ønsker Satellitten at tage deres elever med på lejrtur til Østrig i februar 2009. Det er erfaringen fra tidligere ture, at megen fysisk aktivitet og legebetonede udfordringer har en positiv effekt.

 

Satellitten har en egenfinansiering på kr. 2.000 for hver klasse. Desuden har de modtaget kr. 4.000 fra NØBU til den ene klasse.

 

LØSNING

Ansøgningen er blevet behandlet i arbejdsgruppen for Kultur, fritid, idræt, børn og unge og mangfoldighed, som indstiller at ansøgningen afvises, idet Lokaludvalget vurderer at projektet hører ind under almindelig kommunal drift.

 

VIDERE PROCES

Sekretariatet meddeler lokaludvalgets beslutning til Blågårds skole, Satellitten og forestår den øvrige sagsbehandling.

 

BILAG

                       Bilag 31: Ansøgning

                      Bilag 32: Projektbeskrivelse

                      Bilag 33: Budget



 

Til top