Puljen for Kunst- og Kulturprojekter - drøftelse af retningslinier
Puljen for Kunst- og Kulturprojekter - drøftelse af retningslinier
Kultur- og Fritidsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 27. september 2001
16. Puljen for Kunst- og Kulturprojekter - drøftelse af retningslinier
(KFU 338/2001)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Kultur- og Fritidsudvalget vedtager retningslinier for fordeling af støtte fra "Puljen for Kunst- og Kulturprojekter"
at Kultur- og Fritidsudvalget vedtager bemyndigelse til Kultur- og Fritidsforvaltningen til at meddele administrativt afslag.
RESUME
Medlem af Kultur- og Fritidsudvalget, Kaja Jakobsen, har på mødet den 20. juni 2001 ønsket en drøftelse og evaluering af retningslinierne for Puljen for Kunst- og Kulturprojekter.
Til drøftelsen har forvaltningen udarbejdet " Oversigt over Puljen for Kunst- og Kulturprojekters støtte i 2001 samt retningslinier for fordeling af støtte". Forslag til bemyndigelse til forvaltningen til at meddele administrativt afslag er indarbejdet i oversigten.
De nuværende retningslinier er vedtaget i Kultur- og Fritidsudvalget den 26. oktober 2000.
Forvaltningen foreslår på baggrund af første ansøgningsrunde ikke ændringer i de nuværende retningslinier for tildeling af støtte. Derimod foreslås det, at forvaltningen bemyndiges til at meddele administrativt afslag.
SAGSBESKRIVELSE
Medlem af Kultur- og Fritidsudvalget, Kaja Jakobsen, har på mødet den 20. juni 2001 ønsket en drøftelse og evaluering af retningslinierne for Puljen for Kunst- og Kulturprojekter.
Til drøftelsen har forvaltningen udarbejdet " Oversigt over Puljen for Kunst- og Kulturprojekters støtte i 2001 samt retningslinier for fordeling af støtte". Forslag til bemyndigelse til forvaltningen til at meddele administrativt afslag er indarbejdet i oversigten (bilag 1).
De nuværende retningslinier er vedtaget i Kultur- og Fritidsudvalget den 26. oktober 2000.
Forvaltningen foreslår på baggrund af første ansøgningsrunde ikke ændringer i de nuværende retningslinier for tildeling af støtte. Derimod foreslås det, at forvaltningen bemyndiges til at meddele administrativt afslag til ansøgninger vedrørende:
- arrangementer med et rent politisk eller religiøst indhold
 - studieophold
 - udlandsrejser
 - uddannelses- og undervisningsformål
 - idrætsarrangementer
 - workshopper
 - indspilning af cd, mc eller lp
 - driftsomkostninger
 - arrangementer uden for Københavns Kommune, der ikke fremmer integrationen i Øresundsregionen
 - arrangementer, hvortil der ikke er offentlig adgang
 - produktion af bøger, film og video
 - ansøgninger modtaget efter fristudløb
 - projekter, hvortil der er modtaget anden støtte fra Københavns Kommune
 
Af de 142 ansøgninger, der blev behandlet i juni 2001, ville 38 have fået administrativt afslag, hvis de nu foreslåede retningslinier var blevet anvendt.
ØKONOMI
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser.
BILAG
1. Oversigt over Puljen for Kunst- og Kulturprojekters støtte i 2001 samt retningslinier for fordeling af støtte.
Ida Munk
/ Merete Evers