Mødedato: 26.04.2001, kl. 13:00

Nyt medborgerhus på Havnefronten

Nyt medborgerhus på Havnefronten

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 26. april 2001

 

8. Nyt medborgerhus på Havnefronten

(KFU 159/2001)

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,

at Borgerrepræsentationen giver en anlægsbevilling på 3,5 mill. kr. til færdiggørelse af nyt medborgerhus på Havnefronten

at den kassemæssige dækning for anlægsbevillingen anvises på Kultur- og Fritidsudvalgets rådighedsbevilling Kultur og Fritid konto 0.30.3 (idrætspulje).

 

RESUME

På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 1. februar 2001 besluttede udvalget at prioritere 3,5 mill. kr. til færdiggørelse af nyt medborgerhus på Havnefronten i forbindelse med udmøntningen af de 30 mill. kr. til forbedring af kultur- og idrætsfaciliteter i kommunen i 2001 (KFU 26/2001).

De 3,5 mill. kr. skulle dels bruges til etablering af spunsvæg, dels til finansiering af bygningsindretning m.v.

I forbindelse med behandlingen af sagen på mødet den 1. februar 2001 blev der af forvaltningen fremlagt et notat. Heraf fremgik, at KUC søgte om yderligere 744.000 kr. til dækning af forøgede udgifter i forbindelse med spunsningen samt til en miljøundersøgelse af grunden. Baggrunden herfor var, at der var opstået mistanke om olie- og benzinforurening på grunden.

Kultur- og Fritidsudvalget tog ikke ansøgningen i betragtning i forbindelse med behandlingen af sagen, idet udvalget alene prioriterede de 3,5 mill. kr. til medborgerhuset, som indstillet af forvaltningen.

Mistanken om forurening af grunden har efterfølgende vist sig velbegrundet. Bortskaffelse af forurenet jord m.v. fra byggefeltet skønnes at ville medføre udgifter på samlet 1,5 mill. kr., ligesom der er ekstraudgifter til spunsning på 0,6 mill. kr.

Det forudsættes, at de samlede ekstraudgifter på 2,1 mill. kr. afholdes af bevillingen på de 3,5 mill. kr., da byggeriet ellers ikke kan igangsættes.

Der vil derfor være behov for en bevilling på yderligere ca. 2,1 mill. kr. Alternativt må projektet beskæres, herunder vil selskabsfløjen ikke kunne færdigapteres.

 

SAGSBESKRIVELSE

Forhistorie

På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 1. februar 2001 tog udvalget principbeslutning om udmøntningen af de 30 mill. kr. til forbedring af kultur- og idrætsfaciliteter i kommunen i 2001 (KFU 26/2001). Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at prioritere 3,5 mill. kr. til færdiggørelse af nyt medborgerhus på Havnefronten. Beløbet på 3,5 mill. kr. var baseret på et skøn. Udgifterne var fordelt med 0,9 mill. kr. til etablering af spunsvæg og 2,6 mill. kr. til bygningsindretning m.v. Beløbet er en forudsætning for, at det samlede projekt kan gennemføres.

I forbindelse med behandlingen af sagen på mødet den 1. februar 2001 blev der af forvaltningen fremlagt et notat. Heraf fremgik, at KUC søgte om yderligere 744.000 kr. til dækning af forøgede udgifter i forbindelse med spunsningen samt til en miljøundersøgelse af grunden. Baggrunden herfor var, at der var opstået mistanke om olie- og benzinforurening på grunden.

Kultur- og Fritidsudvalget tog ikke ansøgningen i betragtning i forbindelse med behandlingen af sagen, idet udvalget alene prioriterede de 3,5 mill. kr. til medborgerhuset som indstillet af forvaltningen.

Den aktuelle situation

Efter indhentning af tilbud har det vist sig, at spunsningen vil medføre en udgift på samlet 1,5 mill. kr.

Spunsningen er, af hensyn til overholdelse af byggeriets tidsplan, allerede igangsat.

Herudover har en jordbundsundersøgelse vist, at grunden er forurenet i en sådan grad, at det vil være forbundet med væsentlige omkostninger at rense og bortskaffe jorden. Iflg. KUC vil en miljøoprensning af byggefeltet koste omkring 1,3 mill. kr.

De øgede udgifter til spunsning, miljøundersøgelse og miljøoprensning betyder, at aptering af selskabsfløjen, indkøb af inventar og etablering af køkkenfaciliteter ikke fuldt ud vil kunne finansieres af de bevilgede 3,5 mill. kr. Spunsning, miljøundersøgelse og miljøoprensning til i alt 2,1 mill. kr. er imidlertid en forudsætning for projektets gennemførelse.

Forvaltningen skal derfor foreslå, at merudgiften til spunsvæg og miljøoprensning afholdes af de allerede prioriterede 3,5 mill. kr., der herefter fordeles således:

Spunsvæg

1.500.000 kr.

Miljøundersøgelse

200.000 kr.

Miljøoprensning af byggefeltet

1.300.000 kr.

Delvis færdiggørelse af medborgerhuset

500.000 kr.

I alt

3.500.000 kr.

Der vil derfor være behov for en bevilling på yderligere ca. 2,1 mill. kr. Alternativt må projektet beskæres, herunder vil selskabsfløjen ikke kunne færdigapteres.

ØKONOMI

Der anvises kassemæssig dækning for anlægsbevillingen på i alt 3,5 mill. kr. på Kultur- og Fritidsudvalgets rådighedsbevilling Kultur- og Fritidsforvaltningens konto 0.30.3 (idrætspulje).

Opgørelse over udmøntningen af beløb i idrætspuljen (i 1.000 kr.)

Nordvest Centret (BR 115/01)

3.500

Omklædningsfaciliteter på Lossepladsvej (BR 116/01)

3.500

Frems klubhus (BR 142/01)

146

Multihallen (BR 415/2000)

1.200

Vesterbro Svømmehal (KFU 106/2001)

5.200

Sundby Idrætspark – hal 2 (KFU108/2001)

1.000

Frankrigsgade Svømmehal (KFU 113/2001)

2.300

Belysning ved Grøndal Centret (behandles af KFU den 26. april 2001)

312

Belysning ved Svanemøllehallen (behandles af KFU den 26. april 2001)

592

Grøndal Centret – bowlingbaner (behandles af KFU den 26. april 2001)

1.786

Nyt medborgerhus på Havnefronten (behandles af KFU den 26. april)

3.500

Udmøntet beløb i alt

23.036

Restbeløb i idrætspuljen

6.964

Alle beløb er opgjort ekskl. moms

Herudover har Kultur- og Fritidsudvalget besluttet at prioritere følgende projekter:

Udvidelse af omklædningsbygning på Pilesvinget

0.800

Idrætsanlæg på Holmen

2.100

Skøjtebane Blågårds Plads

2.700

Restbeløb i idrætspuljen, når principbesluttede sager er udmøntet

1.364

 

 

BILAG

1. Kopi af beslutningsprotokol (KFU 26/2001)

2. Notat af 31. januar 2001 vedr. medborgerhuset på Havnefronten

3. Brev af 28. marts 2001: Detaljer vedrørende bevilligede midler fra 30-mill. kr. puljen

4. Brev af 30. marts 2001: Redegørelse for situationen omkring miljøoprensningen af grunden Islands Brygge

Ida Munk

/ Pernille Vange

 

 

Til top