Mødedato: 24.08.2017, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 86

Medlemsforslag om budgetnotat

Kultur- og Fritidsudvalget skal behandle medlemsforslaget.

Indstilling

Rikke Lauritzen og Jens Kjær Christensen har anmodet om, at følgende medlemsforslag optages på dagsordenen for Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 24. august 2017:

  1. at hovedvægten i det fælles budgetnotat, der håndterer udfordringerne med selvbetjent åbningstid i samtlige institutioner, lægges på fast tilstedeværelse af fagligt relevant personale.

 

Motivering

På KFU-mødet den 21. juni 2017 blev det under punkt 9 (Status for selvbetjent åbningstid på biblioteker og kulturhuse) besluttet, at udvalget anmodede om et fælles budgetnotat, der håndterer udfordringerne med selvbetjent åbningstid i samtlige institutioner, dvs biblioteker, kulturhuse og idrætsanlæg.

Da det endnu ikke er muligt at se dette budgetnotat og dets indhold foreslås, at hovedvægten i notatet lægges på fast tilstedeværelse af fagligt relevant personale.

 

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 24. august 2017:

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte medlemsforslaget, således at budgetnotatet suppleres med det yderligere i medlemsforslaget anførte scenarie.
Til top