Mødedato: 22.03.2007, kl. 13:00

Anlægsbevilling til ny specialskole i Stevnsgade - fase 2

Anlægsbevilling til ny specialskole i Stevnsgade - fase 2

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 22. marts 2007

 

Fraværende

 

 

 

9.2.      Anlægsbevilling til ny specialskole i Stevnsgade - fase 2

(KFU 180/2007)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Udvalget skal tage stilling til indretning af 2. del af ny specialskole, "Fensmarkskolen" i eksisterende bygninger i Stevnsgade 34.

 

Beslutning

 

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU), at udvalget over for Økonomiudvalget (ØU) og Borgerrepræsentationen (BR) anbefaler,

1. at der gives en anlægsbevilling på i alt 16,40 mio. kr. til indretning af 2. del af en ny specialskole i eksisterende bygninger i Stevnsgade. Af den samlede bevilling overføres 14,4 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget, Københavns Ejendomme (KEjd). Der anvises dækning for udgiften i 2007 på BUU´s anlægsbudget, konto 3.07.3, rådighedsbeløb for specialskoler. For 2008 anvises dækning inden for udvalgets samlede anlægsramme

 

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 28. februar 2007

Indstillingen blev godk endt.

O og V ønskede følgende tilført til beslutningsprotokollen. "O og V synes det er glædeligt, at vi i dag endelig har vedtaget at tage hensyn til de handicappede børn frem for hensynet til en flok autonome voldspsykopater."

 

 

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller

at Kultur- og Fritidsudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"På baggrund af de foreliggende oplysninger har Kultur- og Fritidsudvalget følgende bemærkninger til Børne- og Ungdomsudvalgets indstillinger om ny specialskole i Stevnsgade, fase 1 og 2:

 

Da prisoverslaget, som danner grundlag for indstillingen, er behæftet med stor usikkerhed, og byggeprojektet gennemføres med en stram tidsplan, er der væsentlig risiko for at projektet ikke kan realiseres inden for de angivne økonomiske og tidsmæssige rammer. På den baggrund forudsætter Kultur- og Fritidsudvalget, at Børne- og Ungdomsudvalget dækker eventuelle merudgifter i forbindelse med projektets gennemførelse.

 

Der henvises i øvrigt til de bemærkninger der fremgår af indstillingen og de vedlagte bilag, herunder det administrative høringssvar, som Københavns Ejendomme tidligere har afgivet til sagen."

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 22. marts 2007: 

KFU 179/2007 og KFU 180/2007 blev behandlet under ét.

 

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte indstillingen. 

 

 

Problemstilling

Indstillingen skal ses i sammenhæng med indstillingen om anlægsbevilling til ny specialskole i Stevnsgade – fase 1 (J.nr. 2007-9376) som behandles på dette møde. Forslaget om at anvende en del af bygningerne i Stevnsgade 34 til Ungdomshus har betydet, at forvaltningen har arbejdet med 2 forslag til etablering af specialskolen.

Forvaltningen har fået forståelsen af, at bygning 2 ikke ønskes anvendt til Ungdomshus. Derfor fremlægges nu forslag til etablering af 2. fase af specialskolen efter den oprindelige plan.

 

Løsning

Forvaltningen foreslår, at 2. del af den nye specialskole indrettes i de tilbageværende eksisterende bygninger (bygning 2 og 3) på grun den, idet bygning 1 mod Fensmarksgade/Stevnsgade fortsat indrettes til 1. del af den nye specialskole, jf. den fremlagte indstilling herom.

 

Planerne for indretning og anvendelse af de forskellige bygninger er udarbejdet i samarbejde med skolens byggeudvalg. Bygning 2 indrettes primært til faglokaler og bygning 3 til skole/KKFO og administration. Planerne er udarbejdet med baggrund i erfaringerne fra tidligere specialskoleprojekter for den tilsvarende elevgruppe. Efter tidsplanen skal den nye, samlede skole tages i brug i sommeren 2008.

 

Sagen er miljøvurderet og har ikke væsentlige miljømæssige påvirkninger.

Høringssvar fra Københavns Ejendomme vedlagt som bilag 4. Børne- og Ungdomsforvaltningen er opmærksom på den problemstilling, der peges på i forbindelse med tid og økonomi. Projektet er godkendt af skolebestyrelsen, jf. bilag 5.

 

 

Økonomi

Samtlige beløb er anført i forventet middelindeks 2007 på 113,7.

 

De samlede udgifter til indretning af den nye specialskole i de eks. bygninger er i alt 35,21mio. kr., heraf udgør udgifterne til indretning af 2. del af skolen (bygning 2 og 3) i alt 16,40 mio. kr.

 

Til ombygning af bygning 2 og 3 i Stevnsgade 34 til 2. del af en ny specialskole søges om en anlægsbevilling på 16,40 mio. kr. Af beløbet overføres 14,40 mio. kr. til KEjd (inkl. andel af administrationsbidrag), jf. bilag 3.

 

Videre proces

·        Efter proceduren for inddragelse af Kultur- og Fritidsudvalget (KFU) i anlægsbevillinger sendes denne del af indstillingen til udtalelse i KFU  inden behandlingen i ØU og BR.

·        Under forudsætning af BR´s godkendelse forventes nybyggeriet igangsat i efteråret 2007 med henblik på at byggeriet sammen med resten af skolen er klar til ibrugtagning sommeren 2008.

 

BILAG

1. Fotoillustration af projekt

2. Projektbeskrivelse

3. Økonomi

4. Høringssvar fra Kejd

5. Høringssvar fra Skolebestyrelse

 

 

                                                Else Sommer                  

                                                                                       Knud Langberg

 

 

                     

 


 

Til top