Mødedato: 19.05.2016, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 86

Medlemsforslag om graffitimure

Se alle bilag
Kultur- og Fritidsudvalget skal behandle medlemsforslaget.

Indstilling

Simon Strange har anmodet om, at følgende medlemsforslag optages på dagsordenen for Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 19. maj 2016:

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter status for arbejdsgruppen for nye mure med et overblik over, hvad Kultur- og Fritidsudvalget kan gøre for at få etableret nye mure andre steder.

 

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 19. maj 2016:

Udvalget drøftede medlemsforslaget.

 

Der blev begæret afstemning om et forslag om, at mulighederne for lovlig graffiti i forbindelse med offensive byggepladser synliggøres.

Et flertal (Trine Schaltz, Rune Dybvad, Tue Hækkerup, Simon Strange, Rikke Lauritzen, Jens Kjær Christensen, Andreas Pourkamali og Michael Gatten) stemte for forslaget.

Et mindretal (Carl Christian Ebbesen, Jens-Kristian Lütken og Heidi Wang) stemte imod.

Forslaget blev således godkendt.

 

Kultur- og fritidsborgmesteren blev anmodet om at rette henvendelse til teknik- og miljøborgmesteren om graffiti i tunneller, især for så vidt angår det opståede spørgsmål om afrensning af tunnellerne.

Kultur- og Fritidsudvalget efterlyste en status på Teknik- og Miljøforvaltningens forsøg med differentieret graffitibekæmpelse, og anmodede Kultur- og Fritidsforvaltningen om at indhente en sådan status.

Til top