Mødedato: 19.01.2006, kl. 16:00

Berlin-København-samarbejde 2006

Berlin-København-samarbejde 2006

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 19. januar 2006

 

Martin Geertsen og Taner Yilmaz forlod mødet kl. 18.20 inden behandlingen af dagsordenens punkt 16. Udvalgets næstformand Simon Strange varetog fra og med dagsordenens punkt 16 mødeledelsen.

 

 

 

9.      Berlin-København-samarbejde 2006

(KFU   5/2006)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget bemyndiger Kultur- og Fritidsforvaltningen til inden for børne- og ungdomskultur, musik, kunst i det offentlige rum samt elektronisk kunst at udvikle projekter i samarbejde med Senatsverwaltung für Wissenschaft, Forschung und Kultur i Berlin inden for den i budget 2006 fastsatte ramme på 1 mio. kr.

at der anvises dækning for beløbet på konto 3.64.1 Andre kulturelle opgaver (Berlin-København samarbejde).

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 19. januar 2006

Indstillingen blev tiltrådt.

 

 

 

RESUME

Der er i budget 2006 afsat 1 mio. kr. til at fortsætte samarbejdet mellem København og Berlin.

Der er i forbindelse med Urban Art Stories i 2004/05 udviklet et tæt samarbejde mellem Kultur- og Fritidsforvaltningen og Senatsverwaltung für Wissenschaft, Forschung und Kultur i Berlin.

For at opnå optimalt udbytte af samarbejdet samt den økonomiske ramme på 1 mio. kr. indstilles det, at forvaltningen bemyndiges til at udvikle projekter i samarbejde med Berlin inden for områderne: Børne- og ungdomskultur, musik, kunst i det offentlige rum samt elektronisk kunst.

 


 

Til top