Mødedato: 19.01.2006, kl. 16:00

IOC kongres i København

IOC kongres i København

Kultur- og Fritidsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 19. januar 2006

 

Martin Geertsen og Taner Yilmaz forlod mødet kl. 18.20 inden behandlingen af dagsordenens punkt 16. Udvalgets næstformand Simon Strange varetog fra og med dagsordenens punkt 16 mødeledelsen.

 

 

 

12.      IOC kongres i København 

(KFU  22/2006)

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, 

 

at Kultur- og Fritidsborgmesteren bemyndiges til at afslutte forhandlinger med de andre involverede danske parter og IOC om at få den 121. Internationale Olympiske Komites (IOC) Session til København i 2009.

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 19. januar 2006

Indstillingen blev tiltrådt, idet Kultur- og Fritidsudvalget herved forudsætter, at der tilføres Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2 mio. kr. i 2009 til dækning af kommunens andel af udgifterne til afholdelse af arrangementet.

 

 

 

RESUME

På foranledning af Wonderful Copenhagen har Københavns Kommune indledt samarbejde med DIF, Kulturministeriet og Idrætsfonden Danmark skal søge om at få den Internationale Olympiske Komites (IOC) Session til København i 2009.

Arrangementet vil betyde en omfattende eksponering af København både som idræts- og turistby. Initiativtagerne skal tilvejebringe en finansiering på i alt 18,0 mio. kr. Hertil kommer udgifter til hvervekampagne på 700.000 kr. Københavns Kommune samlede andel er på 2 mio. kr.

IOC tager stilling til valg af by i februar 2006. København er her i konkurrence med 8 andre byer.

 


 

Til top