Mødedato: 13.04.2000, kl. 15:00

Drøftelse af Ungdomsborgerrepræsentationen

Drøftelse af Ungdomsborgerrepræsentationen

for mødet «MDAT» kl

Kultur- og Fritidsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 13. april 2000

 

14. Drøftelse af Ungdomsborgerrepræsentationen

(KFU 150/2000)

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Kultur- og Fritidsudvalget anmoder Kultur- og Fritidsforvaltningen om i oktober 2000 med udgangspunkt i intentionerne om ungedemokrati beskrevet i Handleplan for indflydelse til unge og med udgangspunkt i de foreløbige erfaringer med Ungdomsborgerrepræsentationen at fremlægge et forslag, som fastlægger bestemmelserne for et nyt ungdomsråd, der herefter vil kunne påbegynde arbejdet primo 2001.

RESUME

Medlemmer af Kultur- og Fritidsudvalget Helle Sjelle og Kaja Jacobsen har bedt om en drøftelse af Ungdomsborgerrepræsentationen (UBR).

UBR er oprettet som led i Københavns Kommunes deltagelse i et landsdækkende ungdomskommuneforsøg og har som sådan forsøgsstatus. Det er i forhold til andre forsøg et meget vidtrækkende forsøg om indflydelse til unge.

På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning den 6. april 2000 om ikke at stoppe UBR-forsøget forsætter forsøget med en Ungdomsborgerrepræsentation resten af året.

En foreløbig vurdering er, at forsøget på en række områder ikke har levet op til intentionerne. På den baggrund foreslås det, at forvaltningen anmodes om i oktober 2000 med udgangspunkt i intentionerne om ungedemokrati beskrevet i Handleplan for indflydelse til unge og med udgangspunkt i de foreløbige erfaringer med Ungdomsborgerrepræsentationen at fremlægge et forslag, som fastlægger bestemmelserne for et nyt ungdomsråd, der herefter vil kunne påbegynde arbejdet primo 2001.

SAGSBESKRIVELSE

Af Københavns Kommunes samlede ungdomspolitik, som blev vedtaget af Borgerrepræsentationen i januar 1999, fremgår det, at "Københavns unge skal gøres fortrolige med de demokratiske værdier gennem øget indflydelse og ansvar, for forhold der vedrører dem selv. De skal gennem aktiv deltagelse opleve, at de kan præge deres egen hverdag og yde deres bidrag til fællesskabet".

Forsøget med Ungdomsborgerrepræsentationen

På baggrund af ungdomspolitikkens tema om indflydelse og ansvar til alle unge blev det i sammenhæng med Københavns Kommunes deltagelse i regeringens Ungdomskommuneforsøg på Borgerrepræsentationens møde den 18. marts 1999 bl.a. besluttet at iværksætte et to-årigt forsøg med en Ungdomsborgerrepræsentation (UBR). Der blev bevilget 500.000 kr. til UBR's rådighed og 75.000 kr. til sekretariatshjælp pr. år i 1999 og 2000. Forsøgsperioden udløber den 31. december 2000.

Grundlaget for UBR er beskrevet i "Handleplan for indflydelse til unge", der er formuleret og foreslået af Ad hoc udvalget til unges indflydelse. Evalueringen af hele Ungdomskommuneforsøget, herunder UBR, er planlagt. Der vil blive tale om en løbende evalueringsproces med bl.a. kvalitative interviews med projektledere og de unge projektdeltagere. Det er tanken, at evalueringsprocessen skal bidrage til den fortsatte udvikling i sidste del af forsøgsperioden. I begyndelsen af 2001 vil der foreligge en samlet evaluering for ungdomskommuneforsøget.

Derudover har ad-hoc udvalget besluttet, at de tre aktive projekter i Handleplanen for indflydelse til unge (UBR, Ungetalsmand og Antennerne Ude udvalget) skal evalueres særskilt, og at ad-hoc udvalget er med til at fastsætte kriterierne for evalueringen.

Målsætningerne for UBR er at give unge kendskab til demokratiske rettigheder, muligheder og pligter samt at sikre unge mulighed for reel medbestemmelse, medindflydelse og medansvar i det repræsentative politiske system.

Delmålene for UBR er at kvalificere unge til deltagelse i det repræsentative politiske system, at lære unge logikken, sagligheden og den nødvendige argumentation for at løse et problem eller nå et mål, at sikre unge indflydelse på egen hverdag, at være idéskabende og igangsættende i forhold til nye aktiviteter for unge samt at være et forum, hvor unge kan diskutere sociale og samfundsmæssige problemer af betydning for unge.

Det fremgår af Handleplan for indflydelse til unge, at UBR´s arbejdsopgaver er gennemførelse af udvalgsarbejde og borgerrepræsentationshandlinger mht. iværksættelse af projekter inden for en fastlagt budgetramme samt at tilrettelægge og gennemføre konferencer, temadage, høringer mv. på eget initiativ eller ved uddelegering.

Det fremgår endvidere, at Ungdomsborgerrepræsentationen henvender sig til politisk interesserede unge i alderen 15 til 20 år, der ikke (i første omgang) lader sig tiltale af arbejdet i politiske partier, men gerne påtager sig en længerevarende forpligtelse.

Valget til UBR

UBR skulle sammensættes af maximalt 55 unge i alderen 15-20 år, men kunne godkendes, hvis mindst 15 stillede op og 25 afgav deres stemme.

Medlemmerne kunne vælges af og blandt de unge enkeltpersoner, repræsentanter for foreninger, klubber, folkeskoler, gymnasier, tekniske skoler m.v., som mødte og stillede op til det forud annoncerede valgmøde den 22. september 1999.

En uge før valget var der ikke tilmeldt tilstrækkeligt med kandidater, men efter en ekstraordinær indsats var der den 22. september opstillet 67 kandidater, og 502 stemte, hvorved der blev valgt 55 medlemmer til UBR.

De økonomiske rammer for UBR

UBR-medlemmerne er i følge Handleplan for indflydelse til unge tillagt kompetence til selv at træffe beslutning om anvendelse af de bevilgede midler på 0,5 mill. kr. årligt i 1999 og 2000.

På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 24. juni 1999 blev det i forbindelse med vedtagelsen af "Start og drift af Ungdomsborgerrepræsentationen i medfør af Handleplan for indflydelse til unge" besluttet at afsætte et rammebeløb på 45.000 kr. til uddannelse af UBR-medlemmer, f.eks. hyttetur, kurser og foredrag, og at UBR selv træffer beslutning om den specifikke anvendelse af rammebeløbet. Bortset fra en hyttetur har et flertal af UBR ikke været interesseret i "oplæring".

Arbejdet i UBR

Ungetalsmanden og UBR´s sekretær har på stort set samtlige UBR-møder foreslået UBR-medlemmerne at vedtage samarbejdsregler, målsætninger og kriterier for ansøgninger m.m., altså en form for vedtægter og forretningsorden. Et flertal af UBR har ikke villet vedtage nogen kriterier af frygt for at udelukke nogle projekter.

På baggrund af UBR´s beslutning om tilskud til renovering af Ungdomshuset blev der til Borgerrepræsentationsmødet den 6. april 2000 stillet to forslag til beslutning. Det ene med henblik på at Borgerrepræsentationen skulle tage stilling til, om UBR's beslutning om at bevilge 310.000 kr. til renovering af ejendommen Jagtvej 69 (Ungdomshuset) havde den fornødne bevillingsmæssige hjemmel og det andet om, at Borgerrepræsentationen skulle beslutte at stoppe forsøget med UBR.

På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning den 6. april 2000 om ikke at stoppe forsøget forsætter forsøget resten af året. Der resterer 150.000 kr. af budgettet til UBR. Det er på nuværende tidspunkt uklart, om UBR´s medlemmer vil kunne samarbejde og fungere efter sagen om bevillingen af midler til renovering af Ungdomshuset. Sagen har delt UBR´s medlemmer i to fraktioner, og det må forventes, at der opstår samarbejdsproblemer imellem disse. Det kan også forventes, at flere medlemmer af UBR vælger ikke at møde op fremover.

UBR er oprettet som led i Københavns Kommunes deltagelse i et landsdækkende ungdomskommuneforsøg og har som sådan forsøgsstatus. Det er i forhold til andre forsøg et meget vidtrækkende forsøg om indflydelse til unge. En foreløbig vurdering er, at forsøget på en række områder ikke har levet op til intentionerne. Der kan nævnes en række problemstillinger:

  • Valgproceduren og rekrutteringen til UBR har vist sig at være problematisk, hvis UBR skal repræsentere hele den københavnske ungdom.
  • 55 medlemmer er formentlig, med den givne valgprocedure, for mange til en Ungdomsborgerrepræsentation. Det er f.eks. aldrig lykkedes at samle mere end 37 medlemmer.
  • Der er i Handleplan for indflydelse til unge ikke taget stilling til en procedure for UBR-medlemmer, som ikke deltager aktivt. I praksis er UBR´s sekretær af Ungetalsmanden blevet bedt om at tage telefonisk kontakt til UBR-medlemmer, som har været fraværende flere UBR-møder i træk. Erfaringen ved denne fremgangsmåde er, at der indtil d.d. kun er et UBR-medlem, som har meddelt, at han ikke længere ønskede at deltage i UBR. Medlemmet er derfor blevet erstattet af en af de kandidater, som ikke blev valgt den 22. september 1999, og som betragtes som suppleanter. Til imødegåelse af denne problematik, som også har betydning for UBR´s beslutningsdygtighed, bør der ved en eventuel fortsættelse tages stilling til og fastlægges retningslinier for, om et UBR-medlem melder sig ud ved ikke at deltage i møderne.
  • Der er ikke på forhånd taget entydigt stilling til det juridiske grundlag for UBR. Da den politiske hensigt har været at lade de unge selv fastsætte rammerne for anvendelse af midlerne, er der heller ikke på forhånd vedtaget nogle overordnede rammer (vedtægter) for anvendelsen af midlerne i UBR. Eksempler på rammer kunne være, at midlerne ikke må gå til bygningsvedligeholdelse eller drift, at projektet skal foregå i Københavns Kommune samt at den samme gruppe/ forening/projekt ikke kan bevilges midler flere gange.
  • Det var en forudsætning for forsøget, at de unge selv skulle behandle ansøgningerne, men det har vist sig problematisk, at der ikke har været foretaget en forvaltningsmæssig sagsbehandling af ansøgningerne/projekterne.
  • Det har vist sig vanskeligt at opfylde delmålet om at kvalificere unge til det repræsentative politiske system, da der ikke på forhånd var fastsat rammer, som kunne sikre dette. Der har på et meget tidligt tidspunkt været tale om en polarisering i UBR.
  • Der har manglet en præcisering af, at hovedparten af midlerne til UBR er overført fra Kultur- og Fritidsudvalgets midler til ungeprojekter i forventning om, at UBR fremover støtter et bredt spektrum af ungdomskulturelle projekter. I praksis har UBR været mindre kritiske over for spørgsmålet om inhabilitet.

Afslutningsvis skal det fremhæves, at der også har været udført konstruktivt arbejde i UBR, bl.a. er der iværksat initiativer om et alkoholfrit diskotek, som falder i god tråd med Folkesundhedsplanen. Der er nedsat en arbejdsgruppe, som arbejder med ungdomspolitik, og en gruppe, som arbejder med boligsituationen for unge i København. Endelig skal det nævnes, at UBR har en repræsentant i Rådet for Bæredygtig udvikling.

Der er således grund til fortsat at sikre unge demokrati og indflydelse under en eller anden form.

På den baggrund foreslås det, at forvaltningen anmodes om i oktober 2000 med udgangspunkt i intentionerne om ungedemokrati beskrevet i Handleplan for indflydelse til unge og med udgangspunkt i de foreløbige erfaringer med Ungdomsborgerrepræsentationen at fremlægge et forslag, som fastlægger bestemmelserne for et nyt ungdomsråd, der herefter vil kunne påbegynde arbejdet primo 2001.

ØKONOMI

I budgetforslaget for 2001 er der reserveret 0,69 mill. kr. til videreførelse af Ung Handleplan.

HØRING

Der er ikke foretaget høring i sagen.

BILAG

  1. BR 102/99 (Handleplan for indflydelse til unge og nedlæggelse af Det Rådgivende Ungdomsudvalg)
  2. KF 142/99 (Start og drift af UBR i medfør af Handleplan for indflydelse til unge)
  3. BR 138/2000 (Forslag til beslutning om nedlæggelse af Ungdomsborgerrepræsentationen
  4. BR 143/2000 (Ungdomsborgerrepræsentationens bevilling på 310.000 kr. til renovering af ejendommen Jagtvej 69 (Ungdomshuset))
  5. Notat af 3. marts 2000 fra Kulturudvikling vedr. videreførelse af Ungdomskommuneprojekter – Budget 2001

Ida Munk

/ Mikael Keller-Hansen

 

Til top