Mødedato: 13.03.2019, kl. 15:00
Mødested: Tingbjerg Bibliotek og Kulturhus, Skolesiden 4, 2700 Brønshøj

Kultur- og Fritidsudvalgets årsregnskab 2018 og overførsler 2019

Se alle bilag
Kultur- og Fritidsudvalget skal godkende årsregnskabet for 2018 og anmodning om overførsler fra 2018 til 2019.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender årsregnskabet 2018, herunder Kultur- og Fritidsudvalgets regnskabsforklaringer, jf. bilag 1, og supplerende oversigter jf. bilag 2-3
  2. at Kultur- og Fritidsudvalget anmoder Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om at få overført mer-/mindreforbrug til 2019, jf. bilag 4-9

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget skal godkende regnskabet for 2018 for Kultur- og Fritidsforvaltningen, inden det indarbejdes i Københavns Kommunes samlede regnskab, som skal godkendes i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. I regnskabssagen forklares væsentlige afvigelser mellem budget og regnskab på alle bevillinger, og der vedlægges en række obligatoriske oversigter.

Udvalget kan herudover anmode Borgerrepræsentationen om at få overført mer-/mindreforbrug fra 2018 til 2019.

Løsning

Overordnet set er regnskabsresultatet endt tæt på det budgetterede. Forvaltningen har en systematisk økonomiopfølgning i løbet af året, som kommer til udtryk i mindre afvigelser i det endelige resultat.  

Kultur- og Fritidsforvaltningens årsresultat for 2018 fremgår af tabel 1 og består af:

  • et mindreforbrug på servicebevillingen på 24,2 mio. kr., hvilket svarer til 1,7 pct. af budgettet,
  • et mindreforbrug på anlægsbevillingen på 5,6 mio. kr. svarende til 8,3 pct. af budgettet, og
  • et merforbrug på overførselsbevillingen på 5,6 mio. kr., hvilket svarer til 1,1 pct. af budgettet.

Ud af det samlede mindreforbrug på servicerammen vedrører godt halvdelen eksterne tilskudsmidler og lov- og kontraktmæssigt bundne midler. Den anden halvdel af mindreforbruget udgøres af decentral opsparing primært til planlagte projekter blandt andet vedrørende indvendig vedligehold, som er udskudt til 2019. Endelig afleveres der 0,4 mio. kr. af det samlede mindreforbrug til kassen, som vil indgå som finansiering i overførselssagen.

Afvigelserne på de tre bevillinger forklares nærmere nedenfor.

Tabel 1. Kultur- og Fritidsudvalgets årsresultat fordelt på styringsområder/bevillinger

Netto, mio. kr.

Korrigeret budget

Regnskab

Afvigelse

Service

1.415,7

1.391,5

24,2

Anlæg

62,7

57,5

5,2

Overførsler

531,4

536,9

-5,6

Hovedtotal

2.009,7

1.985,9

23,8

Borgerrepræsentationen har fastsat en række kriterier for overførsel af mer-/mindreforbrug inden for de enkelte styringsområder. Kriterierne er uændrede i forhold til tidligere år.

På styringsområdet service overføres merforbrug som udgangspunkt til det efterfølgende regnskabsår. Overførsel af mindreforbrug på servicebevillingen er betinget af, at det konkrete mindreforbrug kan kategoriseres som værende enten eksterne tilskudsmidler, midler med lov- og kontraktmæssig binding eller decentral opsparing. De decentrale institutioner har adgang til at overføre mindreforbrug på op til 4 pct. af deres samlede udgiftsbudget til det efterfølgende regnskabsår som decentral opsparing.

På anlægsområdet overføres både mer- og mindreforbrug som udgangspunkt til det efterfølgende år. Det vil sige, at et mindreforbrug på et anlægsprojekt i 2018 som udgangspunkt overføres til 2019.

På overførselsområdet er udgifterne i udgangspunktet ikke styrbare, da de er fastsat ved lov. Budgettet er således ikke udtryk for en ramme, men er udtryk for det forventede udgiftsniveau. Afvigelsen overføres derfor ikke til det efterfølgende år, som det sker på service og anlæg.

Mindreforbrug på servicebevillingen

I tabel 2 ses resultatet på servicebevillingen opdelt i de nævnte kategorier, som uddybes nedenfor.

Tabel 2. Kultur- og Fritidsudvalgets resultat på servicebevillingen i 2018, mio. kr.

Samlet resultat på servicebevillingen

 

24,2

Overførsler i alt

Heraf:

 

a. Lov- og kontraktmæssigt bundne midler

b. Eksterne midler

c. Decentral opsparing

 

24,7

 

 

8,5

4,5

11,7

Midler til kassen

Heraf:

 

d. Bod fra retssag mod TDC

e. merforbrug i enheder uden overførselsadgang

0,4

 

 

0,6

-0,2

Overførte merforbrug

Heraf:

 

f.  Merforbrug i Innovationshuset

-1,0

 

           

-1,0

 

Ad a. Lov og kontraktmæssigt bundne midler

KFF har i regnskab 2018 lov- og kontraktmæssigt bundne midler for i alt 8,5 mio. kr. som søges overført til 2019. Beløbet er sammensat af følgende:

  • 4,5 mio. kr. vedrører arkæologiarbejde, som Københavns Museum udfører i forbindelse med metrobyggeriet
  • 1,7 mio. kr. vedrører udstedte underskudsgarantier på tilskudsområdet
  • 1,1 mio. kr. vedrører tilgodehavender hos borgerne i forbindelse med, at bibliotekernes print- og kopiservice afskaffes
  • 0,7 mio. kr. vedrører Fribyforfatterordningen ICORN
  • 0,4 mio. kr. vedrører merindtægter fra udenlandske vielser i 2018, som skal udføres i 2019

Ad b. Eksterne midler

KFF har i regnskab 2018 eksterne midler for i alt 4,5 mio. kr. som søges overført til 2019. Beløbet er sammensat af følgende:

  • 3,8 mio. kr. vedrører bl.a. Lighting Metropolis, Arkivet & Powerful presence og Korea & Backwards i enheden Historie og Kunst
  • 0,7 mio. kr. vedrører midler fra EU-projektet MONICA, som vedrører støjdæmpning i storbyer i forbindelse med større events.

Ad c. Decentral opsparing

En række af de decentrale enheder har et mindreforbrug, som søges overført til 2019. Der overføres i alt decentral opsparing for 11,7 mio. kr., som dækker over mindre udsving i decentrale enheder med overførselsadgang. Mindreforbruget vedrører primært planlagte projekter og indsatser i 2019. Eksempelvis:

  • 3,1 mio. kr. til indvendige vedligeholdelsesprojekter mv.
  • 2,5 mio. kr. til nyt gulv i Valbyhallen
  • 2,4 mio. kr. til færdiggørelse af scenen i Vanløse Kulturhus (Stairway-projektet)
  • 0,9 mio. kr. til Fablab i Valbyhallen
  • 2,8 mio. kr. til en række øvrige småprojekter og forsinkede udgifter i de borgerrettede enheder

Ad d og e. Midler til kassen

I forbindelse med en uenighed mellem Københavns Kommune og TDC om afregning af en række udgifter, er retssagen faldet ud til Københavns Kommunes fordel. I forlængelse heraf har Københavns Kommune fået udbetalt en bod på 640 t.kr., som er tilgået Kultur- og Fritidsforvaltningen som kontraktholder på vegne af Københavns Kommune. Der modregnes et lille merforbrug i enheder uden overførselsadgang på 0,2 mio. kr. Resten af midlerne afleveres til kassen og forventes at indgå som finansiering i forhandlingerne om overførselssagen 2018/2019.

Ad f. Merforbrug i Innovationshuset

Der er et samlet merforbrug i Innovationshuset i 2018 på 1,0 mio. kr. Borgerrepræsentationen besluttede i forbindelse med aftalen om budget 2019 at lukke Innovationshuset. Lukningen har medført merudgifter i 2018, som følge af  at en række projekter er stoppet, og at de forudsatte indtægter derfor ikke er kommet ind. Merforbruget overføres til 2019, hvor der er afsat 3,0 mio. kr. i budget 2019 i bevilling til Innovationshuset. Bevillingen forventes både at kunne dække merforbruget i 2018 samt mindre udgifter til endelig afvikling af huset, der kommer i 2019.

Anlægsområdet

På anlægsområdet ses et netto mindreforbrug på 5,2 mio. kr. ud af et samlet netto-anlægsbudget på 62,7 mio. kr. Nettoanlægsbudgettet er sammensat af et bruttoudgiftsbudget på 73,4 mio. kr. og et indtægtsbudget på -11,0 mio. kr. I tabel 3 ses resultatet på henholdsvis udgiftsbevillingen, indtægtsbevillingen og nettobevillingen.

Tabel 3. Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsregnskab 2018 - brutto, mio. kr.

           

Korrigeret budget

Regnskab

Afvigelse

Bruttoudgifter

73,7

61,7

12,0

Indtægter

-11,0

-4,2

-6,8

Nettobevilling

62,7

57,5

5,2

Mindreforbruget skyldes primært opståede forsinkelser og vedrører Forenings- og Aftenskolepakken 2016-2020 (4,8 mio. kr.), udstillinger på Københavns Museum (3,6 mio. kr.), investeringspuljeforslag (2,9 mio. kr.) samt mindre forskydninger og afvigelser på en lang række projekter. Af det samlede mindreforbrug afleveres 0,2 mio. kr. til kassen da midlerne vedrører afsluttede projekter. Se uddybning i bilag 1.

På anlægsområdet overføres mindreforbrug automatisk til det efterfølgende regnskabsår, medmindre mindreforbruget vedrører afsluttede projekter. Der følger imidlertid ikke anlægsmåltal med til det overførte anlægsbudget, hvorfor det på grund af et stramt anlægsmåltal også i 2019, reelt set ikke er muligt at anvende de overførte mindreforbrug i 2019. Mindreforbruget overføres derfor i første omgang til 2020.

Overførselsområdet

På overførselsområdet ses et lille merforbrug på i alt -5,6 mio. kr. ,som skyldes almindelige udsving i udgifterne. Afvigelsen overføres ikke til det efterfølgende år, som det sker på service og anlæg. Budgettet på området i 2019 afspejler det forventede forbrug uafhængigt af resultatet i 2018.

Økonomi

Intern Revision har foretaget afprøvning af overførselsanmodningerne indenfor de gældende overførselskategorier (bilag 4-9) og har erklæret sig enig i overførslerne. Det forventes derfor, at overførslerne på Kultur- og Fritidsudvalgets område godkendes i forbindelse med den politiske behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Videre proces

Kultur- og Fritidsudvalgets årsregnskab indarbejdes af Økonomiforvaltningen i kommunens samlede regnskab for 2018, der forelægges Økonomiudvalget den 2. april 2019 og Borgerrepræsentationen den 11. april 2019.

Kultur- og Fritidsudvalgets anmodning om overførsler fra 2018 til 2019 indarbejdes af Økonomiforvaltningen i en samlet overførselssag 2018/19, der forelægges Økonomiudvalget den 30. april 2019 og Borgerrepræsentationen den 9. maj 2019.

Mette Touborg

 

                                                                                          /Annegrete Vallgårda 

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 13. marts 2019:

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte indstillingen.

Til top