Mødedato: 10.06.2025, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87
Medlemsforslag om større gennemsigtighed i bevillingsnævnets processer og afgørelser
Medlemsforslag
Det foreslås,
- at Kultur- og Fritidsudvalget pålægger Kultur- og Fritidsforvaltningen at vende tilbage med en sag, hvor der skabes en metode, som giver borgerne mere gennemsigtighed i Bevillingsnævnets processer og afgørelser. Forvaltningen skal komme med et bud på, hvordan borgerne kan få et indblik i de omstændigheder, der gør sig gældende for tilkendelse eller frakendelse af bevillinger, uden at det giver indblik i følsomme person- eller forretningsmæssige informationer.
(Stillet af Det Konservative Folkeparti)
Motivering
Arbejdet i Bevillingsnævnet er vigtigt for udviklingen i Københavns Kommune. Vigtig for erhvervslivet, for kulturlivet og for nattelivet. Bevillingsnævnets arbejde påvirker også København Kommunes mange borgere, som bor i umiddelbar nærhed af restaurationer, udskænkningssteder og forlystelseskvarterer. Derfor finder Det Konservative Folkeparti det kun rimeligt, at kommunens beboere har en vis indsigt i, hvilke kriterier der lægges til grund for tilkendelse eller frakendelse af bevillinger i deres nabolag.
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 10. juni 2025
Medlemsforslaget blev vedtaget uden afstemning.