Medlemsforslag om tilskud til ISCA konferencen
Medlemsforslag
Det foreslås,
- At Kultur- og Fritidsudvalget bevilger et tilskud på 100.000 kr. fra puljen til disponible midler til ISCA konferencen i 2025, jf. også tilsagnsbrevet fra Sport Event Danmark. Tilskuddet skal øremærkes til lovlige kommunale aktiviteter.
(Stillet af Enhedslisten)
Motivering
I 2025 er ISCA sammen med DGI ansvarlig for at afvikle konferencen MOVE Congress Copenhagen, som er verdens største konference med fokus på breddeidræt, motion og folkesundhed. Konferencen samler aktører fra hele verden og er en oplagt mulighed for at vise Københavns arbejde med motion, tilgængelighed og fællesskab gennem idrætten. Sport Event Denmark vil støtte med 400.000 kr., hvis kommunen også bidrager med mindst 100.000 kr. Et kommunalt tilskud kan styrke vidensudvekslingen om at skabe en inkluderende bevægelseskultur og udvikle København som en international bevægelsesvenlig storby. Det er i tråd med vores ønske om at fremme et mangfoldigt og inkluderende idrætsliv i København.
Derfor foreslår Enhedslisten, at udvalget bevilger tilskuddet.
Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 10. juni 2025
Medlemsforslaget blev vedtaget uden afstemning
Radikale Venstre og SF fremsatte følgende protokolbemærkning: ”Partierne gør opfordrer til, at man fremadrettet skal søge midler i forbindelse med udvalgets behandling af disponible midler og være opmærksom på ansøgningsfristen for disponible midler.”