Mødedato: 10.06.2025, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Medlemsforslag om samarbejde mellem DGI-Byen og Københavns Kommune om udbygning af DGI-Byen

Medlemsforslag

Det foreslås:

  1. At Kultur- og Fritidsudvalget pålægger Kultur- Fritidsforvaltningen med inddragelse af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen at undersøge muligheden for at udvide samarbejdet med DGI Byen mhp., hvordan der i DGI-Byen kan udvikles flere idrætsfaciliteter, som kan bruges af Københavns foreninger og borgere.
  2. At Kultur- og Fritidsudvalget pålægger Kultur- Fritidsforvaltningen at undersøge, hvordan Københavns Kommune, DGI-Byen i samarbejde med Erhvervsfyrtårnet Life Science kan udvikle et center for tværfaglige sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter, der kan matche storbyens stigende komplekse sundhedsudfordringer, hvor andelen af ældre borgere stiger kraftigt

(Stillet af SF)

Motivering 

DGI Byen har potentiale til at udbygge med flere idrætsfaciliteter og blive et centrum for sundhedsfremme og forebyggelse. 

Der er brug for flere idræts- og bevægelses faciliteter og der er brug forbedring af Københavns og Danmarks sundhedsforebyggende indsatser. Nationale rapporter om fremtidens sundhedsudfordringer viser tydeligt, at den forebyggende indsats skal styrkes, hvis vi skal bremse udviklingen i folkesygdomme som overvægt og diabetes og samtidig håndtere den stigende kompleksitet i sygdomsmønstrene særlig for det voksende antal ældre.

DGI Byen har mulighed for at udbygge anlæggets idrætskapacitet og kombinere udbygningen med opbygning af kapacitet til tværfaglige sundhedsfremmende indsatser.

DGI Byen ligger tæt på Hovedgården med S-tog og Metro, så den er nem at komme til fra hele Hovedstadsområdet. 

En udbygning af DGI Byen vil kræve tæt samarbejde mellem København Kommune, DGI og andre folkelige organisationer. Dannelse af et sundhedscenter vil kunne inddrage store fonde, der har fokus på sundhed og og forebyggelse. Flere af disse interessenter er samlet i Erhvervsfyrtårnet LifeScience, hvor Københavns kommune og DGI også er med.

En udbygning af DGI Byen vil kræve et tæt samspil med Københavns kommunes Byplanlægning herunder i Kødbyens fremtidige udvikling.

Der er derfor god grund til, at Københavns kommune og DGI Byen indleder et samarbejde om udvikling fremtidens DGI By.

 

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 10. juni 2025

Medlemsforslagets 1. at-punkt blev vedtaget med stemmerne 6 for og 5 imod. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, C, F, V

Imod stemte: Ø, B

 

Medlemsforslagets 2. at-punkt blev forkastet med stemmerne 3 for og 8 imod. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, F

Imod stemte: Ø, C, B, V

Til top