Mødedato: 08.09.2016, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 86

Ansøgning om støtte til Amager Volleyball Klub

Se alle bilag
Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til ansøgning fra Amager Volleyball Klub om støtte til deltagelse i Nordic Club Championship og udstyr til klubben.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Kultur- og Fritidsudvalget giver afslag på ansøgningen om støtte på 69.775 kr. til Amager Volleyball Klub. 

Problemstilling

Amager Volleyball Klub ansøger Kultur- og Fritidsudvalget om støtte på 40.000 kr. til deltagelse i Nordic Club Championship og støtte til nyt udstyr for 29.775 kr.

Løsning

Amager Volleyball Klub ansøger Kultur- og Fritidsudvalget om i alt 69.775 kr.

Amager Volleyball Klub ansøger om 40.000 kr til eliteholdets deltagelse i de officielle nordiske mesterskaber. Med deltagelse i mesterskaberne lægger ansøger vægt på at leve op til sine ambitioner om, at eliteidræt og breddeidræt ikke er hinandens modsætninger men forudsætninger.

Det ansøgte beløb til deltagelse i Nordic Club Championship dækker deltagergebyr, omkostninger til transport, overnatning og forplejning for 18 personer ved to weekendstævner.

Det er endnu ikke afgjort, hvor mesterskaberne afholdes, hvorfor det ansøgte beløb er ansøgers overslag. Den endelige udgift afhænger af mesterskabernes placering.

Deltagelse i mesterskaber er almindelig praksis blandt idrætsforeninger, som Kultur- og Fritidsudvalget ikke tidligere har ydet støtte til. Såfremt ansøgningen imødekommes, er det forvaltningens umiddelbare vurdering, at det ud fra et ligebehandlingsprincip vil betyde, at man vil være forpligtet til at yde støtte til lignende ansøgninger fra andre foreninger. Det er derfor forvaltningens anbefaling, at der meddeles afslag.

Derudover ansøger Amager Volleyball Klub om 29.975 kr. til dækning af nyt udstyr. Udstyret er blevet stjålet i løbet af efteråret 2015 i Sundbyøsterhal 2, hvor det ikke har været muligt at låse udstyr væk. Nyt udstyr er løbende indkøbt for at kunne fortsætte træningen. 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Såfremt Kultur- og Fritidsudvalget ønsker at imødekomme ansøgningen, vil Kultur- og Fritidsforvaltningen, i dialog med ansøger, udarbejde en tilskudsaftale, som indeholder forudsætninger for tilskuddet og målbare succeskriterier.

 

Anders Bager Jensen

                                        / Mads Kamp Hansen                    

 

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 8. september 2016:

Der blev begæret afstemning om et forslag om, at Kultur- og Fritidsudvalget bevilger et tilskud på 29.775 kr. til nyt udstyr kr.; kassemæssig dækning anvises på konto 3.35.64.1.

Et flertal (Neil Bloem, Rune Dybvad, Tue Hækkerup, Simon Strange, Rikke Lauritzen, Jens Kjær Christensen, Carl Christian Ebbesen, Jens-Kristian Lütken, Andreas Pourkamali og Michael Gatten) stemte for forslaget.

Et mindretal (Kasper Heumann Kristensen) stemte imod.

Forslaget blev således godkendt.

Til top