Mødedato: 18.09.2014, kl. 19:00
Mødested: ABC, Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 1. sal, 2450 København SV

Støttetilkendegivelse til at Ellebjerg Skole kan blive en del af projektet Haver til maver

Se alle bilag
Det landsdækkende projekt 'Haver til Maver' kan give Ellebjerg Skoles forsøg med etablering af skolehaver et væsentligt løft.

Indstilling og beslutning

Bymiljøudvalget indstiller
at Kgs. Enghave Lokaludvalg godkender forslaget til støttetilkendegivelse for Ellebjerg Skole som en del af 'Haver til Maver'.

Problemstilling

Foreningen Haver til maver blev stiftet i 2006 og udspringer af Aarstiderne, som er producent og leverandør af økologiske varer.
Foreningen har til huse på Krogerup Avlsgård i Humlebæk, hvor Aarstidernes kokke, en landmand og to naturvejledere arbejder sammen med skoleklasser og deres lærere om undervisningsforløb, hvor eleverne selv dyrker og tilbereder deres mad.

Med økonomisk støtte fra Nordeafonden udvides projektet til at være landsdækkende, så der skal udvælges en række skoler rundt omkring i landet, som kan deltage i undervisningsforløbene.

Ellebjerg Skole vil gerne have gang i de tidligere skolehaver på deres område, og undersøger pt. mulighederne for at komme med i projektet.
De samarbejder bl.a. med prof. Bent Egberg Mikkelsen fra Aalborg Universitet, som via miljømedarbejder Katja Lange, har bedt om en støttetilkendegivelse fra Kgs. Enghave Lokaludvalg.
Henvendelsen har været drøftet i Bymiljøudvalget og forslaget til støttetilkendegivelse har været rundsendt til udvalgets medlemmer.

Tanken med skolehaven er at udnytte arealet ved skolen til at udvikle læringsaktiviteter om dyrkning OG madlavning i udemiljøet.
Der er et godt og stort grønt udeareal hvor der pt. er installeret højbede og en kunstig kanal.
Det er meningen, at haven skal kunne indgå i undervisningen i både madkundskab og de naturvidenskabelige fag.

Der er indgået samarbejdsaftaler med en børnehave og med både Kvartershuset og Opzoomerne. Det betyder, at flere kan få glæde af haven og at den kan passes i sommermånederne, når skolen er lukket.

Der kan læses mere om Haver til Maver her: havertilmaver.blogspot.dk/

Løsning

Kgs. Enghave Lokaludvalg godkender forslaget til støttetilkendegivelse for Ellebjerg Skole som en del af 'Haver til Maver'.

Beslutning

Indstilling blev tiltrådt.
Til top