Mødedato: 17.08.2026, kl. 12:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Låneoptag til seks klimatilpasningsprojekter

Se alle bilag
Borgerrepræsentationen skal træffe beslutning om optagelse af langfristede lån til finansiering af anlægsudgifterne til seks afsluttede klimatilpasningsprojekter samt drifts- og vedligeholdelsesudgifter, som finansieres via indtægter fra HOFOR.

Indstilling

Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Klima-, Miljø- og Teknikudvalget samt Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen indstiller,

  1. at der optages langfristede lån på samlet82,9 mio. kr. til finansiering af seks klimatilpasningsprojekter.
  2. at der samlet afsættes udgifts- og indtægtsbevillinger på samlet 0,8 mio. kr. årligt til afledt drift på seks klimatilpasningsprojekter.

Problemstilling

Kommuner kan med hjemmel i ’Bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand (bekendtgørelse nr. 159 af 26. februar 2016)’ gennemføre klimatilpasningsprojekter med tilknytning til spildevandsforsyningen.

Regnvand fra skybrud håndteres enten gennem rør under terræn, som anlægges af HOFOR, eller via overfladeløsninger på veje, pladser, parker og byrum, som anlægges af Københavns Kommune på vegne af HOFOR. Overfladeløsningerneledervandet til bassiner, vådområder, vandløb, søer og havnen frem for til kloakkerne. Københavns Kommune er projektejer for overfladeløsningerne, hvor projekterne samtidig omfatter byrumsforbedringer såsom trafikomlægninger, rekreative tiltag, træplantning, CO₂-tilpasning og borgerinddragelse.

Projekterne finansieres midlertidigt via kommunens byggekredit og omlægges efter projekternes afslutning til langfristede lån på baggrund af politisk godkendte anlægsregnskaber. Kommunen viderefakturerer renter og afdrag til HOFOR og har derfor ingen udgifter som følge af lånoptagelsen. HOFOR finansierer udgifterne via spildevandstaksterne. Afsluttede klimaprojekter medfører løbende drift, herunder fjernelse af sand og affald, udskiftning af jord og planter, samt serviceeftersyn. Kommunen varetager driften efter aftale med HOFOR, og udgifterne, der forventes at udgøre ca. 1 pct. af investeringen, viderefaktureres til HOFOR uden nettoudgift for kommunen.

Løsning

Borgerrepræsentationen har godkendt anlægsregnskaber for seks klimaprojekter i første halvår af 2026 (BR den 28. januar 2026 og BR den 21. maj 2026). Borgerrepræsentationen skal på baggrund af de aflagte anlægsregnskaber afsætte indtægts- og udgiftsbevillinger til renter og afdrag på lånene, samt bevillinger til de afledte drifts- og vedligeholdelsesudgifter.Låneoptag til klimatilpasningsprojekter påvirker ikke Københavns Kommunes ledige låneramme. De forventede rentesatser og -udgifter til lånene fremgår af bilag 2-8.

Lånebehov og forventede udgifter til afledt drift fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Lånebehov, løbetid og årlig afledt drift, 1.000 kr., 2026 P/L

Skybrudsprojekt

Lånebehov

Løbetid, år *

Afledt drift

Hovmestervej

2.548,3

16

25,5

Østre Gasværk

2.744,4

19

27,4

Carl Nielsens Allé

5.052,6

14

50,5

Mimersparken

8.670,5

19

86,7

Lundehus Skole

23.078,1

17

230,8

Ørne-, Glente- og Nordre Fasanvej

40.816,4

14

408,2

Total

82.910,2

-

829,1

* Den samlede finansiering må maksimalt have en løbetid på 25 år fra den politiske godkendelse af bevillingen.

Politisk handlerum

Skybrudsprojekterne i indstillingen er afsluttede og ibrugtaget. Det kan vælges ikke at godkende låneoptaget og udgifterne til den afledte drift. Det vil medføre, at finansieringen af de afholdte udgifter samt afledte drifts- og vedligeholdelsesudgifter ikke kan opkræves fra HOFOR. Hermed vil projekternes afholdte udgifter skulle finansieres via en BR-bevilling, hvilket forudsætter at der stilles ændringsforslag om at henvise finansieringen til forhandlingerne om budgettet.

Økonomi

De samlede udgifter på 82,9 mio. kr. til de seks skybrudsprojekter skal konverteres til langfristede lån, og der skal afsættes midler til afledt drift, årligt svarende til 1 pct. af de samlede udgifter. De bevillingsmæssige konsekvenser ved optagelse af lånene samt indtægter og udgifter til afledt drift fremgår af bilag 2.

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, optager Økonomiforvaltningen lånene.

 

Søren Hartmann Hede 

                                            / Søren Wille

Til top