Stillingtagen til spillestedsrundtur
Indstilling
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen indstiller,
- at Musikudvalget beslutter program for spillestedsrundturen den 23. september 2026.
Problemstilling
Spillestedsrundturene har bl.a. til formål at besøge honorarstøttede spillesteder i København.
De tidligere Musikudvalg har besøgt følgende spillesteder:
BRØK, Vandtårnet, Jolene, Råhuset, Flere Fugle/Demokratigarage, World Scene Platform, Den Anden Side, Drop Inn, Musikforeningen Live Jazz på Jazzcup, Paradise Jazz, La Fontaine, Charlie Scotts, KB Hallen, VEGA, ALICE, Bremen, H9, Foreningen Studenterhuset, Tranquebar, Koncertkirken, Cafe Blågårds Apotek, Mayhem, Osramhuset, Stengade, Rust, Huset-KBH, Mojo Blues Bar og Pumpehuset.
Musikudvalget bad på mødet den 21. april 2026 forvaltningen sende en forespørgsel til samtlige honorarstøttede spillesteder for at afdække, hvem der har lyst til at få besøg.
Løsning
I forbindelse med godkendelse af mødeplan for 2026, godkendte Musikudvalget, at der gennemføres en spillestedsrundtur den 23. september 2026 fra kl. 18.30-20.00 i forlængelse af det ordinære møde.
Forvaltningen har spurgt samtlige honorarstøttede spillesteder, hvorvidt de ønsker besøg af Musikudvalget i den indeværende periode.
På vedlagte oversigt (bilag 1) fremgår hvilke spillesteder der har vendt tilbage på forvaltningens henvendelse. Det fremgår ligeledes af oversigten, hvilke steder Musikudvalgene har besøgt.
Musikudvalget skal tage stilling til, hvilke honorarstøttede spillesteder udvalget ønsker at besøge den 23. september 2026.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Forvaltningen vil på baggrund af udvalgets beslutning kontakte de konkrete spillesteder og musikforeninger.