Orientering om beslutning i arbejdsgruppen under Nattelivsudvalget
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Nattelivsudvalget tager orienteringen om beslutning i arbejdsgruppen under Nattelivsudvalget til efterretning.
Problemstilling
Arbejdsgruppen under Nattelivsudvalget anmodede på et møde den 18. juni 2025 forvaltningen om en oversigt over initiativer på nattelivsområdet, som ikke var finansieret i perioden 2022-2025, med henblik på mulig finansiering via Nattelivspuljen.
På mødet i Nattelivsudvalget den 23. september 2025 blev en oversigt over de ikke-finansierede initiativer forelagt udvalget.
Nattelivsudvalget besluttede at henvise den videre behandling af eventuel finansiering af ikke-finansierede initiativer i perioden 2022-2025 til arbejdsgruppen under udvalget.
Løsning
På et møde i arbejdsgruppen den 21. oktober 2025 besluttede arbejdsgruppen under Nattelivsudvalget at gennemføre følgende initiativer i 2025 med finansiering fra Nattelivspuljen:
Initiativer under Charter for et natteliv uden diskrimination:
- Showcase-arrangement for nye underskrivere og andre interesserede (150.000 kr.)
- Gæsteorienteret kommunikationskampagne (200.000 kr.)
Vejledning om lydisolering af vinduer:
- Teknisk notat/forundersøgelse (75.000 kr.)
Videre proces
Forvaltningen arbejder videre med udmøntning af arbejdsgruppens beslutning.
Beslutning
Nattelivsudvalget tog orienteringen til efterretning.